Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Lavere godtgørelse ved mangler i ansættelsesbeviser

Ny "petitesse-godtgørelse" er en hjælpende hånd til mange arbejdsgivere, der ikke helt har styr på vilkårene

i ansættelseskontrakterne.



En ændring i ansættelsesbevisbekendtgørelsen kan muligvis gøre livet lettere

for arbejdsgiverne, men det er dog stadigvæk for tidligt at vurdere, om domstolene vil ændre deres praksis, når

det kommer til fastsættelse af godtgørelse for overtrædelse af ansættelsesbevisloven.



Siden 1997 har

det været en fast praksis i de fleste sager om mangler ved ansættelsesbeviset, at den forurettede medarbejder fik tilkendt

5.000- 10.000 kr. i godtgørelse.



I 1997 fastslog Højesteret, at såfremt der var tale om en væsentlig

mangel i et ansættelsesbevis, og dette havde givet anledning til en konkret tvist mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, så

skulle medarbejderen godtgøres med 10.000 kr. som kompensation. Såfremt manglen ikke havde givet anledning til den konkrete

tvist, så skulle godtgørelsen i stedet for kun være 5.000 kr.



Det paradoksale er, at det i ansættelsesbevisloven

er bestemt, at beskæftigelsesministeren administrativt fastsætter godtgørelsesniveauet for overtrædelser

af ansættelsesbevisloven. Siden 1993 har dette godtgørelsesniveau været fastsat i ansættelsesbevisbekendtgørelsen

til maksimalt 26 ugers løn. Men med dommen fra 1997 valgte Højesteret at se bort fra dette godtgørelsesniveau.



Denne

praksis har levet i bedste velgående i de sidste mange år, og flere forsøg på at få domstolene til

at følge lovens bogstav på området har været forgæves.

Godtgørelsesniveau

De sidste

års stigende antal sager, hvori krav på godtgørelse efter ansættelsesbevisloven gøres gældende,

har fået beskæftigelsesministeren til at fastsætte et nyt godtgørelsesniveau.



Med en ændring

af ansættelsesbevisbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. juli i år, er niveauet nu sænket til

maksimalt 13 ugers løn for mangler ved ansættelsesbeviset.



Sammen med ændringen er der nu også fastsat

en nedre grænse, som vil komme mange "uheldige" arbejdsgivere til gode. Såfremt en arbejdsgiver af undskyldelige

omstændigheder har udleveret et mangelfuldt ansættelsesbevis, så kan godtgørelsen højst udgøre

1.000 kr.



En undskyldelig omstændighed er i ændringen af bekendtgørelsen defineret som bl.a., hvis der er

tale om en førstegangsovertrædelse. Med denne "petitesse- godtgørelse" må det forventes, at spørgsmålet

om mangler ved ansættelsesbeviset enten ikke vil blive rejst eller i hvert fald blive forligt langt tidligere end hidtil i disse

situationer.



Det vil sandsynligvis også medføre, at langt færre medarbejdere vil gøre indsigelser overfor

et mangelfuldt ansættelsesbevis.



Medaljens bagside er, at denne ændring af godtgørelsesniveauet også

kan risikere at koste mere ved væsentlige mangler, som arbejdsgiveren burde have været klar over. Arbejdstagerorganisationerne

og -repræsentanterne vil unægtelig forsøge at opnå den maksimale godtgørelse, som nu vil kunne være

væsentlig over 10.000 kr.



Det vil med de kommende retssager om mangler ved ansættelsesbeviset være op til domstolene,

om man vil forlade det standardiserede godtgørelsesniveau, eller om man blot vil fortsætte den hidtidige praksis.



Det

kan være svært at vurdere, om ændringen af godtgørelsesniveauet vil være til fordel for arbejdsgiverne,

eller om det blot vil medføre større usikkerhed om, hvor meget det vil koste at have mangelfulde ansættelsesbeviser.





Men uanset hvad, så kan ændringen kun understrege vigtigheden af at få opdateret sine ansættelsesbeviser,

så de indeholder alle væsentlige vilkår for ansættelsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen