SPECIALRAPPORT: De mandlige ledere i Island har fejlet politisk og økonomisk. Nu er de tunge poster blevet besat med kvindelige ledere, og alle venter spændt på, om det vil ændre tingene i det traditionelt meget mandsdominerede samfund.
21. februar 2009, 08:30
Det har været helt yt at tale om ansvar, risikobevidsthed eller den menneskelige faktor på ledelsesplan i det traditionelt meget mandsdominerede samfund i Island. Men ikke mere!
Nu er statsministerposten og den ene af tre topposter i landets nationaliserede bank blevet besat af kvinder. En traditionel rolle for kvinderne – at skulle rydde op efter mændene, vil nogen måske mene. Men selv ser islandske kvinder det som den chance, de har sukket efter længe, for at overbevise alle om, at de har egenskaber, som gør dem lige så egnede til at bestride lederposter som mænd – og måske endda bedre:
“Jeg er tilbøjelig til at mene, at vi kunne have undgået den voldsomme krise, hvis vi havde haft flere kvinder ved magten her i landet,” siger Thorgerdur Einarsdottir, sociolog og lektor ved Institut for kønsforskning på Islands Universitet.
“Kvinder er ikke mindre risikovillige end mænd – de er bare risikobevidste. Derfor er der behov for en mere bevidst refleksion omkring ledelsesstilen. Men den kommer nu, tror jeg. Og så tror jeg også, at det vil vise sig, at kvinder er bedre ledere – fordi de har nogle egenskaber, som mændene mangler,” siger hun.
Fakta for vort nordiske søsterlands vedkommende er, at kvinderne er endnu dårligere repræsenteret, både i toppen af erhvervslivet og i toppen af det politiske liv end i resten af Europa. Tal fra Islands statistik – fra januar måned i år – viser, at landet generelt har en lavere andel kvinder i både erhvervslivet, det politiske liv og forskningsverdenen end de øvrige nordiske lande. Det islandske arbejdsmarked er også endnu mere kønsopdelt, ligesom lønforskellene mænd og kvinder imellem er endnu større her end andre steder.
Og det selv om Island har en meget høj deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet, og at kvinderne fylder lige så meget som mændene på uddannelsesinstitutionerne. Præcis som i resten af Norden.
“Ligestillingsmæssigt halter vi langt bagefter de fleste nordiske lande,” konstaterer Thorgerdur Einarsdottir.
Ingen garanti for bedre ledelse
Hun forklarer det med, at det islandske samfund altid har været domineret af landbrug og fiskeri og derfor bygger på en stærk liberalistisk tradition og en udpræget individualistisk ideologi. Man tror ikke på regler og kontrol og er stærkt imod det skandinaviske overvågningssamfund. Flertallet af befolkningen identificerer sig mere med USA og dermed et samfund styret alene af de frie markedskræfter.
Når kvinderne alligevel nu har fået chancen på en ledende post i den ene bank, mener Thorgerdur Einarsdottir, det kan hænge sammen med, at et af de mest velfungerende finansielle foretagender – som har trodset finanskrisen – er kapitalfonden Audur Kapital, der længe har haft flest kvinder i front.
“Men jeg tror også, at det lidt har været en ubevidst panikreaktion. Der måtte gøres noget – og gerne noget utraditionelt. Til gengæld er jeg
ikke sikker på, at det ændrer så meget. For flere kvinder på ledende poster er ingen garanti for bedre ledelse. Mange af de kvinder, der har kæmpet sig frem i dag, har jo kæmpet på mændenes præmisser og overtaget en stor del af de maskuline værdier og karaktertræk. Og det er netop dette, kvindebevægelsen lige nu påpeger, at vi bliver nødt til at holde gang i diskussionen om kønsrelationer og kønsideologi, hvis vi for alvor vil ændre noget grundlæggende ved systemet, så ligestillingen i fremtiden bliver naturlig – også på topposterne,” siger forskeren.
