12. september 2008, 06:45

Kvinder, der gerne vil helt til tops som ledere, bør gå målrettet efter at blive ansat i en virksomhed med en kvindelig topchef. Og det har de lidt bedre chancer for i dag, selv om der siden år 2000 i snit kun er kommet ét nyt kvindeligt direktionsmedlem til om året i de største virksomheder herhjemme.

En ny undersøgelse fra Berlingske Nyhedsmagasin viser, at mens der i 2000 var ét enkelt kvindeligt medlem af direktionerne i de 27 største børsnoterede og familieejede selskaber, er det i dag otte. Det vil sige en stigning fra 3,7 procent til 26 procent af virksomhederne. Men en anden undersøgelse fra Handelshøjskolen, Århus Universitet, viser tydeligt, at det sætter en slags sneboldeffekt i gang:

Kvindelige chefer trækker nemlig andre kvindelige ledere med sig op. Og hvis en kvinde har en kvindelig CEO mere end fordobles hendes chancer for at blive forfremmet, end hvis chefen var en mand.

“En af forklaringerne kan være, at kvindelige ledere har bedre informationer om de kvindelige medarbejdere – de fokuserer måske mere på, hvad kvinderne kan, og hvad deres potentiale er. De har måske heller ikke helt de samme fordomme og bekymringer om kvindelige ledere som de mandlige chefer,” siger lektor Mette Verner.

Sammen med professor Nina Smith og lektor Valdemar Smith står hun bag den unikke undersøgelse, der kortlægger karrierevejene hos mellem 1.000 og 1.200 ledere fra 1996 til 2003. Det er den hidtil mest omfattende undersøgelse herhjemme af sin art og viser for første gang, blandt andet, hvor stor betydning det har, om chefen er en mand eller kvinde – også for lønnen.

“En anden forklaring på sneboldeffekten kan være, at de kvinder, det drejer sig om, måske har en større tendens til at søge hen, hvor der er en rollemodel i forvejen: Når der er kvinder i ledelsen, så får de måske selv lyst til at søge forfremmelse i stedet for at være den eneste,” uddyber Mette Verner.

Hun nævner endelig den mulighed, der bliver kaldt for “Rip Rap og Rup-effekten”, et udtryk, som hun dog foretrækker at benævne “homosocial reproduktion”, som betyder, at man hyrer nogle, der ligner en selv.

Tal fra det såkaldte Ledelsesbarometer fra Ledernes Hovedorganisation ser til dels ud til at bekræfte, at rollemodeller er vigtigere for kvinder end mænd. Tallene viser, at den nærmeste overordnede især fungerer som en betydningsfuld inspirationskilde for kvinder.

Rollemodeller giver ansøgere
Er chefen en mand, siger 30 procent af de mandlige ledere, at han har stor eller meget stor betydning som inspirationskilde, mens tallet er 37 procent for de kvindelige ledere. Og er chefen en kvinde, siger kun 20 procent af de mandlige ledere, at hun har stor eller meget stor betydning som inspirationskilde, mens det samme tal for kvinder er 34 procent.

“Når der er kvinder i toppen, bliver de rollemodeller og tiltrækker dermed kvinder, men også mænd,” mener direktør i DI, Bolette Christensen.

“Det er de dygtige chefer, der laver resultater, som virker tiltrækkende. Det får dem i lagene under til at tænke, at hvis hun eller han kan, så kan jeg også. På den måde bliver de øverste ledere rollemodeller. Jeg har talt med flere kvindelige ledere, både vores ambassadører og andre, som har oplevet, at deres virksomhed har fået et stigende antal ansøgninger i takt med, at de selv er blevet mere og mere synlige,” siger Bolette Christensen.

Spørgsmålet er, om der stadig er brug for særlige initiativer i forhold til rekruttering af kvindelige ledere, eller om deres andel af chefposterne lige så stille bliver større af sig selv – i og med, at kvinderne trækkes opad i systemet? Her viser tallene fra Berlingske Nyhedsmagasin dog omvendt, at selvom 26 procent af virksomhederne har et kvindeligt medlem af direktionen, er det altså 74 procent af dem, som ikke har det. Og som Mette Verner påpeger:

“I udgangspunktet har mænd fem gange så stor chance for forfremmelse i et
givet år i forhold til kvinder – alt andet lige.”

Uanset virksomhedernes bevidste eller ubevidste rekrutteringspolitik mener Chris Mathieu, sociolog, lektor og forsker i blandt andet køn på Copenhagen Business Schools Institut for Organisation dog, at tiden lige nu arbejder for kvinderne:

“Formentlig vil vi komme til at se flere kvinder på topposterne nu, hvor vi er inde i en lavkonjunktur. For i sådan en situation er ledelsespositionerne meget lidt attraktive for mændene. Så vil de hellere vente i nogle år. Og det åbner nogle gode muligheder for de kvinder, der gerne vil frem,” siger Chris Mathieu.

Har du brug for at kende danske erhvervslederes dagsorden?

Så bestil Berlingske Nyhedsmagasin, hvor du hver fredag gennem reportager, analyser og interviews kommer tæt på beslutningstagerne.