Del : SMS
Berlingske Business

Kvindelig professor: »Jeg er da kvoteret ind i bestyrelser«

NinaSmith2_Business
Nina Smith er kommende bestyrelsesmedlem i Carlsbergfondet og har stærke holdninger og forskningsbaseret viden om kvinders vej til toppen af erhvervslivet. Foto:

Nina Smith har trods fire børn opnået udnævnelse til vismand og bestyrelsesmedlem i maskuline brancher: Hun kalder det et samfundsøkonomisk problem, at skatteyderbetalte investeringer i kvinders uddannelse slet ikke bliver brugt tilstrækkeligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Kvotenfrau« stod der på Allianz’ hjemmeside, da den store tyske forsikringskoncern i sommer meddelte, at tidligere Tryg-topchef Stine Bosse trådte ind i bestyrelsen. Det var vist nok en lidt pinlig fejl, som bare skulle glemmes i en fart. For hvilken topkvinde ønsker at blive valgt ind i en bestyrelse, bare fordi hun er kvinde?

»Jeg er da kvoteret ind i bestyrelser mange gange,« siger Nina Smith frejdigt.

»Og det er der da også mange af mine mandlige kolleger, der er, men det kan de ikke lide, at jeg siger,« tilføjer hun.

I det nye år får Nina Smith en ny, flot blomst i sin buket af bestyrelsesposter. Til januar træder hun først ind i bestyrelsen i Carlsbergfondet, en af de største almennyttige fonde i Danmark, som i år har fået 800 ansøgninger om midler, og lidt senere på foråret står hun til at blive medlem af bestyrelsen i verdens fjerdestørste bryggeri.

Sideløbende med bestyrelsesposter i blandt andet Nykredit-koncernen passer hun sit professorat på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet og er formentlig den universitetsansatte kvinde i Danmark, som er lykkedes med den tungeste karriere i dansk erhvervsliv. Bestyrelseskarrieren er kommet på plads, selv om hun ikke har benyttet den slagne vej til bestyrelseslokalet via et job som topleder i en stor virksomhed. Nina Smith er nemlig kvoteret ind i bestyrelsesarbejdet.

Hendes bestyrelseskarriere startede i en håndfuld finansielle virksomheder, hvor hun blev valgt ind som offentlighedens repræsentant under et regelsæt, der fungerede frem til 2001:

»Jeg var ligeglad med, at jeg var kvoteret. Jeg var i tvivl et kort øjeblik, da departementchefen i boligministeriet ringede og spurgte, om jeg ville træde ind i Realkredit Danmarks bestyrelse. Jeg nåede lige at tænke, at det er jeg ikke kvalificeret til. Men min næste tanke var, at jeg nok alligevel var lige så kvalificeret som mine mandlige kolleger, så jeg sagde ja! Principielt er der ingen forskel på at være kvoteret som kvinde og som offentlighedens repræsentant."

Det endegyldige skulderklap som professionelt bestyrelsesmedlem fik hun, da Nykredit bad hende træde ind på bankens mandat i PFAs bestyrelse, da pensionsselskabet i 2001 havde store økonomiske problemer.

»Siden er jeg blevet tilbudt poster i C20-selskaber og andre store virksomheder, men da min tid er begrænset, har jeg sagt nej til en del,« siger hun.

Trods sin egen utraditionelle vej til bestyrelseslokalerne er Nina Smith kritisk over for forestillingen om, at der findes masser af dygtige og velkvalificerede kvinder, som blot venter på en opringning med en invitation til at træde ind i en bestyrelse.

»Blot fordi man har en universitetsuddannelse og har opbygget en lille virksomhed, er man ikke nødvendigvis kvalificeret til at sidde i stor virksomheds bestyrelse. Det er ikke populært at sige det, men sådan er det. Nogle gange bliver det næsten italesat, at vi har en hær af dygtige kvinder, som bare venter på at blive lukket ind i bestyrelseslokalerne. Det er jeg ret skeptisk i forhold til,« siger hun.

Selv om Nina Smith altså kan takke kvotering for sin egen bestyrelseskarriere, er hun ikke tilhænger af kvindekvoter til bestyrelser. Det skyldes blandt andet de negative erfaringer, som Norge har haft med at kræve 40 pct. kvinder i bestyrelseslokalerne i børsnoterede selskaber:

»Kigger man på de norske virksomheders performance, er der ingen eller en negativ effekt af den norske kvoteordning. Samtidig er den forventede sneboldeffekt udeblevet. Trods de mange kvinder i de norske bestyrelser, er det deprimerende at se, at antallet af kvindelige CEOs stort set er uændret,« siger hun.

Nu skal der ikke herske tvivl om, at Nina Smith meget gerne vil have flere kvinder ind i topledelserne i erhvervslivet. Det er der mindst to gode grunde til:

»Jeg tror fuldt og fast på diversitet. Kvinder, der har de rette kvalifikationer og kommer ind på direktionsgangen, har ofte en positiv effekt på virksomhedens resultater. Samtidig er det et kæmpe samfundsøkonomisk problem, at vi har en kvindelig arbejdsstyrke, som har meget store uddannelsesinvesteringer, som skatteyderne har betalt, i deres hoveder – og så bruger vi slet ikke den investering i det omfang, som vi kunne i det private erhvervsliv,« siger Nina Smith.

Men hvorfor vedbliver pipelinen af kvalificerede kvindelige direktionsmedlemmer til bestyrelseslokalerne at være så tynd? Som Berlingske skrev i den forløbne uge, mener Nina Smith, at løsningen på problemet med de relativt få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv handler om far-kvoter. Forstået som en ny barselsordning, hvor en del af barselsorloven reserveres til far, således at mor ikke bare automatisk kan overtage den.

»Det giver langt mere mening at have kvoter til barsel end til bestyrelser. For det er, når børnene bliver født, at kvinderne reelt træffer deres valg. De unge kvinder er ambitiøse og søger ind på universiteterne i stort tal. Men de snubler i karrieren, når de får børn, og det er en meget vigtig årsag til den manglende pipeline til bestyrelserne,« siger Nina Smith.

»Set med arbejdsgiverøjne er kvinderne ikke så god arbejdskraft som mænd, hvis de, som de fleste kvinder gør, får to-tre børn, tager barselsorlov i et år hver gang, er mindre fleksible i dagligdagen, fordi de ofte skal hente børn tidligt, og ofte bliver hjemme, når børnene er syge. Det kan vi gøre noget ved, hvis vi kan få fædrene til at tage en større del af ansvaret for familien.«

Læs hele interviewet med Nina Smith i Berlingske Business søndag 14. oktober.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere