Berlingske Business
LIVE
15:36 Wall Street åbner med pæne plusser

Kontant koncernchef vil ændre MT Højgaard-kurs

Danmarks største byggekoncern har fået ny administrende direktør. I dag sætter den 46-årige Kristian

May sig for første gang i direktørstolen - en stilling der i første omgang skal få ændret kursen

for forretningen MT Højgaard. Koncernen giver for tiden underskud, og det skal der ændres på.



Kristian May

afløser Jørgen Vorsholt, der bliver topfigur i Dansk Arbejdsgiverforening. Fra foråret har May haft titel af viceadministrende direktør,

og har kørt parløb med Vorsholt i en situation for koncernen, der ikke er alt for lys. Bl.a. er et britisk byggeprojekt

stærkt tabsgivende.

Lønsomhed i fokus

De umiddelbare mål for MT Højgaard er at forbedre resultat-graden

til 2-2 1/2 pct. over de næste to år. Det skal ske i en branche, der langt fra er vant til høj indtjening, og målsætningen

vil sidestille MT Højgaard med flere andre entreprenørvirksomheder i Danmark.



MT Højgaard går på

den anden side ikke efter vækst for vækstens skyld. Lønsomhed og indtjening er nøgleordene.



- Vi må

hanke op i de dårlige økonomiske nøgletal og synke mundvandet, før vi beslutter hvor vi skal hen på

længere sigt. Det undersøger vi for tiden, siger Kristian May.



Han vil forbedre resulataterne ved en højere

grad af overskuelighed og gennemsigtighed i koncernen. De enkelte forretningsområder er for nylig blevet opdelt anderledes end

hidtil. Grænsefladerne mellem anlæg og byggeri er f.eks. ændret, og anlægsafdelingen beskæftiger sig

nu med både danske og udenlandske byggesager. Det giver ifølge Kristian May bedre vækstmuligheder i de enkelte

afdelinger.



Koncernen har fornylig meldt ud, at de internationale ambitioner nedtones, men der skal fortsat bygges vindmøller,

havne, broer og forskellige Danida-byggerier i den tredie verden. Ellers er MT Højgaards hovedaktiviteter i Danmark.



-

Vi skal være lokale i hele Danmark, og de udenlandske projekter går vi kun ind i, hvis vi har en fordel i forhold til

konkurrenterne. Al erfaring viser, at det er farligt at gå ind i modne markeder. Der skal være en seriøs mulighed

for at tjene penge, eller skal man lade være, siger Kristian May.



Han vil endvidere forbedre risikostyringen i koncernen.

Denne manøvre går bl.a. ud på at undgå projekter, der udvikler sig skævt, hvilket selvsagt ikke er

nemt at forudse. Juridiske og tekniske faldgruber skal MT Højgaard også blive bedre til at undgå.



Koncernen

skal blive bedre til at udnytte sin størrelse i forbindelse med indkøb, og der knyttes store forventninger til det såkaldte TrimByg-system,

der skaber bedre flow i byggeprocesserne på pladserne. Kristian May vil i højere grad understøtte projektlederne

på byggepladsernen i deres arbejde både med hensyn til risikostyring og levering af varer til pladserne.



- Det er

trods alt på byggepladserne, at pengene tjenes, siger han

Bajer med folkene

Han er ikke stresset ved udsigten til

de kommende opgaver, og trives bedst med udfordringer. Der er ingen tvivl om, at han er ambitiøs, men han går til opgaven

med en pæn portion ydmyghed.



- I første omgang skal vi sikre et fundament af troværdighed og stabilitet ved

at forbedre indtjeningen. Først når denne platform er på plads, kan vi tillade os at have store ambitioner, lyder

det fra May.



Den tidligere direktør fra Stålvalseværket i Frederiksværk er uddannet jurist, og betegner

sig selv som pragmatisk. Han vil til enhver tid søge den simpleste løsning på en problemstilling, og er glad for

den juridiske baggrund, når der skal løses problemer i komplekse sager. Den medvirker til at skabe overblik, og afgrænse

problemerne.



En avis har for nylig givet Kristian May det skudsmål, at han ikke var typen, der gik ned og drak en bajer

med folkene på Stålvalseværket.



- Det kunne hænge sammen med, at der var alkoholforbud deroppe, lyder

det kontant fra MT Højgaard-chefen, der tilføjer:



- Hvis karakteristikken skulle betyde, at jeg ikke vil tale med

folk eller ikke er åben, så mener jeg, at kritikken er forfejlet.



Han lægger netop stor vægt på

åbenhed og villighed til at tale med medarbejderne, men når beslutningerne er truffet forventer han til gengæld,

at de følges loyalt.



Der bliver uddelegeret udfra devisen frihed under ansvar, og behørigt kontrolleret om, ansvaret

harmonerer med friheden. Han betegner sig selv som konsekvent, hvis der ikke er fodslag.



Klarhed i enhver form for kommunikation

er et andet kardinalpunkt. Der skal være så få fortolkningsmuligheder som muligt, når ledelsen f.eks. melder

ud.



Det er desuden Kristian Mays målsætning at komme rundt i virksomheden - bl.a. på regionalkontorer og på

byggepladserne for at se hvordan medarbejderne har det og fornemme stemningen i de forskellige afdelinger af koncernen.



Kristian

May, hvis navn udtales på engelsk, dyrker sejlads i sin egen sejlbåd. Desuden cykler og går han en del i naturen

omkring Gadevang, hvor han bor. Løb har tidligere været på dagsordenen, men sluttede brat med en diskusprolaps

under Copenhagen Marathon for nogle år siden.



Han er ugift samboende. Tilsammen har parret tre døtre, heraf er en

stadig hjemmeboende. Kristian May rejser gerne på storbyferie eller på rene afslapningsferier sydpå.



Han læser

både skønlitterære og historiske bøger, og interesserer sig generelt for sin samtid og den verden der omgiver

ham.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen