Del : SMS
Berlingske Business

Konkurslov skal redde sunde virksomheder

Fra næste marts gælder en ny konkurslov, der ændrer på grundlæggende retsprincipper. Enkelte kreditorer kan blive særdeles hårdt ramt af de nye regler, men målet er nu at sikre virksomheders overlevelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra 1. marts næste år er det slut med betalingsstandsninger. Folketinget har enstemmigt vedtaget en ny konkurslov, der helt fjerner den mulighed og i stedet introducerer en rekonstruktion, der skal sikre, at sunde virksomheder overlever, mens usunde virksomheder skal lukke. Og rekonstruktøren får uhørt vidtgående beføjelser til at sikre, at det sker.

Der er tale om den største reform af konkursloven i 25 år, og ændringen introducerer helt nye tiltag i dansk ret.

- Den største ændring er, at konkursloven nu lægger op til, at man hellere vil sikre virksomhedernes værdier og arbejdspladserne end skyldneren. Med den nye lov kan kreditorerne simpelthen afsætte ledelsen og tage magten over et insolvent selskab. Tidligere var det kun selskabet selv, som kunne bede om en betalingsstandsning, men nu kan selv simple kreditorer bede om en rekonstruktion, også selv om aktie- eller anpartsselskabet modarbejder det, siger juraprofessor Anders Ørgaard fra Aalborg Universitet, der har forfattet en bog om konkursloven.

Nye principper

Ikke bare kan kreditorerne nu tage magten i insolvente selskaber, men den rekonstruktør, der skal forsøge at redde resterne, får stor magt over for eksempelvis leverandører og udlejere, som det nødlidende selskab skylder penge.

- Der er indtil flere nyskabelser i dansk ret i den nye konkurslov. Det er for eksempel helt nyt, at rekonstruktøren kan genoplive kontrakter, der ellers er ophævet, og det er også helt nyt, at rekonstruktøren kan tvinge debitorer ind i nye kontrakter. Det er aldrig set før herhjemme, siger Anders Ørgaard.

Han ser de juridiske nyskabelser i konkursloven som udtryk for en ny tendens:

- Der kan være en konflikt mellem hensynet til den enkelte kreditor, som for eksempel kan have ophævet en kontrakt på grund af manglende betalinger, og hensynet til den brede kreds af kreditorer, som ofte vil være bedst tjent med, at virksomheden holdes i live og ikke mister al goodwill og de værdier, der ligger i at fortsætte driften. Tendensen er, at man nu vægter hensynet til den samlede kreditorkreds højere, siger Anders Ørgaard.

Baggrunden er da også, at alt for mange betalingsstandsninger hidtil er endt i konkurs frem for at virke som det pusterum, der kunne sikre overlevelsen – et problem, der blot er blevet aktualiseret under krisen. Bag lovændringen, der har været under opsejling i lang tid, står et enigt folketing.

Positiv ændring

Også advokater, der til daglig arbejder med nødlidende selskaber, hilser lovændringen velkommen.

- Det er positivt, at der nu kommer regler, som har til formål at redde virksomheder, og er de ikke levedygtige, må de lukke helt. Det er også positivt, at man ved lovændringerne giver nogle værktøjer, der gør det muligt at holde liv i aftaler eller dele af aftaler, sådan at rekonstruktøren over for eksempelvis en leasing-giver eller en udlejer – alene med henvisning til reglerne – har mulighed for at vælge de aftaler, der tjener til virksomhedens rekonstruktion, siger advokat Lars Skanvig, der er formand for Kuratorforeningen.

Godt for bankerne

Der er dog også problemstillinger, som den nye lov ikke adresserer, set med kuratorernes øjne:

- Rekonstruktøren med de mange beføjelser vil i virksomheder med virksomhedspant i realiteten søge løsninger for de banker, som har pant i virksomhedens aktiver og ikke for de øvrige usikrede kreditorer. Bankerne ender i den bedste af alle verdener, hvor de selv kan vælge, hvilke dele der skal fortsætte i en ny konstruktion, og hvilke dele der skal lukke, mens andre kreditorer ofte kun vil kunne se til fra sidelinjen. Med virksomhedspant i den form, det har i dag, kan det blokere for nogle af de gode tanker bag lovændringen, siger Lars Skanvig.

Den nye rekonstruktionsmodel kan heller ikke bruges til en kontrolleret afvikling, som en betalingsstandsning kan.

Det kan skabe situationer, hvor kreditorer med pant i virksomheden vil forsøge helt at undgå rekonstruktioner under reglerne, fordi det kun kan ende i enten en rekonstruktion ved akkord eller virksomhedsoverdragelse på den ene side eller en decideret konkurs. I stedet kan bankerne forsøge at klare det uden om retssystemet og dermed også uden mulighed for at standse betalingerne, mens afviklingen foregår.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere