Del : SMS
Berlingske Business

Koldings kontante kultur

Eivind Kolding
Eivind Koldings nye strategi rummer også andre interessante ledelsesperspektiver. Foto:

Hvis et godt image og loyalitet ikke betyder noget for virksomhedsdrift, har Eivind Kolding noget at lære det øvrige erhvervsliv, hvor Danske Bank ellers for tiden beskrives som “ufatteligt arrogant”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Min 14-årige datter tog fat i mig forleden morgen.

”Far, har du hørt, hvad Danske Bank gør? De vil have en masse penge for, at man må have en konto i deres bank. Det er helt urimeligt. De får vores penge og tjener på at have dem, indtil vi hæver dem, og så skal vi betale for, at de har vores penge. Jeg vil aldrig være kunde i den bank.”

Der er flere grund til at dele den oplevelse:

For det første er det vældig positivt, at nutidens skoleleever har styr på, hvad forretningsmodellen i en bank er.

For det andet er det udtryk for, at det ikke er lykkedes Danske Bank at kommunikere sin nye kundestrategi klart.

Selv om min datter ikke har ret mange penge på sin Danske Bank-konto og dermed er en af de for banken dyre kunder, som ifølge ordførende direktør Eivind Kolding er uønskede, gør banken en undtagelse med børn og unge, fordi man håber, at de en dag bliver profitable kunder. Den pointe er ikke kommet ud. I dag var hun i Nordea og kom hjem med en folder.

Kikset til trods har Eivind Kolding uomtvisteligt med sit udspil leveret et ledelsestiltag, hvis udfald er værd at følge nøje. Sjældent har en købmand meldt så klart ud, hvad alle købmænd tænker, at her hos os satser vi på de lukrative kunder, mens vi helst ser de andre holde sig langt væk.

Udspillet kommer, efter at banken i 2012 skilte sig af med omkring 100.000 privatkunder. Når nu mere end hver anden af de tilbageværende kunder ifølge Gallup overvejer at forlade Danske Bank, og når Voxmeter konstaterer, at ingen anden virksomhed i nogen branche nogen sinde er blevet vurderet så dårligt af sine egne kunder, ser repositioneringen fra at være folkets bank til elitens bank ud til at lykkes.

Profileringen af Danske Bank som elitens pengeinstitut bliver understøttet af en massiv, elitær engelsksproget reklamekampagne med underfundige slogans som “The New Normal”.

Hvorvidt det lykkes at brande Danske Bank som elitens pengeinstitut, bliver interessant. Mange velestimerede erhvervs- ledere rynker for tiden på brynene ad Danske Bank og kalder den ”ufatteligt arrogant.” De er ellers den elite, banken satser på. Så udfaldet er langtfra givet.

Image betyder mindre: Eivind Koldings nye strategi rummer også andre interessante ledelsesperspektiver.

De fleste professionelt drevne virksomheder kerer sig i dag om deres omdømme, da de mener, at det har betydning for deres evne til at tiltrække attraktive kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, og til at manøvrere politisk. Danske Banks styrtdyk i imagemålingerne viser, at banken tydeligvis vurderer, at image ikke længere har betydning. Dristigt og imod strømmen. Hvis image ikke længere skal opfattes som et aktiv, er der meget at lære for andre ledere.

Mange virksomheder kerer sig også om værdier som ledelsesredskab. De mener, at værdier signalerer, hvilken slags virksomhed man er over for både for medarbejdere og kunder. Kolding har med sin nye strategi signaleret, at loyalitet ikke er en værdi i Danske Bank.

Det betyder intet, hvor længe du har været kunde i banken, eller hvor mange tilbud fra konkurrenter du har afslået. Det eneste vigtige er, om du er profitabel eller ej. Hvad vi har været igennem sammen, og hvem du er, er os ligegyldigt. Tjener vi ikke nok på dig, ser vi helst, at du finder døren.

Kulturrevolutionen i Maersk Line: Det er ikke overraskende. Samme værdi afskaffede Eivind Kolding som chef for Maersk Line, hvor han anførte en kulturrevolution og gjorde op med den lyseblå garde af internt skolede shippingfolk til fordel for udefrakommende MBA-skolede elitefolk. Hvad vi har været igennem sammen, og hvem du er, er os ligegyldigt. Tjener du ikke nok til os, ser vi helst, at du finder døren.

Mange blev aktivt hjulpet til håndtaget. Kulturopgøret frustrerede flere forhenværende redere i A.P. Møller – Mærsk, der så det som et forsøg på at knække selve ryg-raden i rederiet.

Igen dristigt. Men hvis Kolding har ret i, at loyalitet skal ses som en omkostning, er der meget at lære for andre ledere. Der er også den mulighed, at Kolding og hans bestyrelsesformand, Ole Andersen, slet ikke har gjort sig dristige overvejelser, men blot har studeret et regneark, der viser, at hvis man justerer her, så stiger indtjeningen der. Og ræsonneret, at selv om nogle bliver utilfredse, så ved vi, at bankkunder altid er svære at flytte, så de fleste bliver nok hængende og betaler, selv om de brokker sig.

Måske knap så nytænkende og dristigt. Det udelukker ikke, at Kolding og Andersen kan få ret. I så fald er der også her meget at lære for andre ledere. Ikke nødvendigvis i brancher med større kundemobilitet, men i andre pengeinstitutter. I så fald vil Danske Bank blive hyldet som fremsynet og moderne, og kunderne i Danske Bank vil slippe for at forsvare, hvorfor de er kunder i banken.

Følg nøje med i Eivind Koldings virksomhedscase.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere