7. maj 2008, 14:36 – opdateret 15. maj 2012, 06:11

Køkkenbranchens Benjamin kører Bentley. Så er succesen vel allerede slået fast.

Den 42-årige Villy Jæger har haft fart på. Manden, der på ruinerne af et vestjysk konkursbo har skabt koncernen Skandinavisk Køkkengruppe, har også en Ferrari hjemme i garagen. Selv hans bærbare er en speciel ”Ferrari-model” fra Acer. Han har også hang til det klassiske franske køkken, og et enormt og meget moderne maleri bag ham vidner om kunstinteresse. Maleriet købte han på et lokalt galleri efter første gang at have stiftet bekendtskab med den 30-årige tyske kunstmaler Moritz Schleime på en kunstmesse i Forum.

På spørgsmålet, om kunstneren er en coming man, svarer Villy Jæger:

”Det tror jeg. Det håber jeg i hvert fald. Det siger min mavefornemmelse.”

Her ligger kernen i Villy Jægers foretagsomme univers. At turde stole på sin egen
mavefornemmelse, selv om omgivelserne råber advarende op.

”Da jeg i 1993 overtog AM Køkkener i Aulum, som vi siden omdøbte til Nettoline, kunne end ikke 180 feasibility-studier have givet mig bare en nogenlunde garanti for, at det ville gå godt. Du er nødt til at tage en risiko med åben pande og tro på dine følelser og mavefornemmelser. Du er nødt til at se stort på, at nogle siger: ’Hold dig væk’. Hvis du som iværksætter selv fornemmer, at det er rigtigt, gør du det. Men det er også det, der gør det så svært at forklare, hvad iværksætteri egentlig er for noget.”

Af samme grund er iværksætteren ifølge Villy Jæger nødt til at studere sine fejl, fordi de som oftest er resultat af en svigtende mavefornemmelse.

Budgettering og planlægning er et stykke ad vejen også styret af fornemmelser, men der er tale om langt mere eksakte størrelser, som kort og godt udgør forskellen på det gode og det dårlige regnskab, mener Villy Jæger.

”Hvis du er i stand til at forudsige og planlægge, hvordan markedet udvikler sig det kommende år, er du på sikker grund. Din kapacitet vil matche efterspørgslen. Hvis markedet udvikler sig uventet i forhold til din planlægning, får du et mismatch mellem kapacitet og efterspørgsel. Det er dyrt uanset, om du har for meget eller for lidt kapacitet. Overskud og vækst er i al sin enkelhed baseret på evnen til at kunne forudsige markedet og planlægge derefter.”

Nu har Villy Jæger i en alder af bare 42 år sluppet tøjlerne til driften. De er givet
videre til Flemming Würtz Andersen, mens Villy Jæger har trukket sig tilbage til en rolle, hvor han skal udvikle koncernens nye strategier. Det kan komme til at betyde nye forretningsområder og nye markeder, men noget konkret er der endnu ikke kommet på bordet.

Altid variabel indkomst:

Som selvstændig er han socialt belastet. Han voksede op i Fjerritslev i Nordjylland, hvor forældrene havde en skobutik. Den driver søsteren Vibeke Jæger videre i dag. Flere onkler har været selvstændige bagermestre, så det med variabel indkomst, som Villy Jæger udtrykker det, er noget, han har kendt til siden barnsben.

Hans tålmodighed kom på prøve, da han læste til cand.merc. på det, der dengang hed Aalborg Universitets Center. Allerede efter tre år stoppede han studiet med en HA-eksamen i hånden og søgte job i et lokalt rådgivende ingeniørfirma.

Her blev han i knap tre år, indtil han fik øje på en Mercuri Urval-annonce, hvor man
søgte en direktionssekretær til et køkkenfirma.

Sikker vej til toppen:

”En kammerat havde fortalt mig, at den type job var den sikre vej til en topstilling, så jeg søgte,” fortæller han.

Det var en vis iværksætter ved navn Knud B. Troelsen, der manglede en betroet
medarbejder til papirarbejdet i sin virksomhed, Kvik Køkkenet, som dengang lå i Kibæk sydvest for Herning.

”Der var tale om en helt ny verden for mig. Jeg var vant til struktur og rutiner.
Pludselig holdt en rutine ikke engang et år. Nye maskiner, nye afdelinger og fordobling af omsætningen var pludselig en virkelighed, man skulle agere i. Tænk 10-15 år tilbage og se, hvad der er sket med tekstilindustrien, med møbelindustrien eller med køkkenbranchen for den sags skyld. Tekstil- og møbelindustrien har outsourcet produktionen, og vi i køkkenbranchen er i dag mere logistikvirksomheder end produktionsvirksomheder i traditionel forstand. Hvilken dynamik der råder her,” forklarer han.

Villy Jæger kunne ikke selv finansiere hele overtagelsen af AM Køkkener, men Knud B. Troelsen trådte hjælpende til som hovedaktionær. Blot tre år senere var han imidlertid i stand til at købe sin gamle mester ud. Nettoline var med sit skab-selv-koncept blevet en succes.

I 2003 blev Skandinavisk Køkkengruppe en realitet, da Nettoline fusionerede med
BIGA Køkken & Bad A/S i Bjerringbro. Industriudvikling A/S kom ved den lejlighed
ind i ejerkredsen og tilførte koncernen kapital.

Nu henvendte Skandinavisk Køkkengruppe sig både til det nedre segment og
mellemsegmentet på markedet. Et decideret luksusmærke manglede. Det kom i
2006, da koncernen købte Boform i Aalborg.

I dag er koncernen den næststørste danskejede køkkenkoncern på et stærkt
konsolideret marked, som to svenske giganter, Nobia og Ballingslöv, dominerer.

Mens branchen nu kan vente på næste skaktræk fra strategen Villy Jæger, har
manden luft til at iværksætte uden for koncernen. Han er medejer af et lokalt cateringfirma og har netop sammen med medstifteren af Gourmetbryggeriet, Lars Dietrichsen, overtaget et lille fynsk mejeri, Sinai Landmejeri, der var gået i betalingsstandsning.

Snart vil det 120 år gamle mejeri lancere en række nye kvalitetsoste over for i første omgang restauranter og delikatesseforretninger.

Det sker omtrent samtidig med, at hans køkkenmærke Bigaconcept lancerer en helt ny teknik med konceptet Customized, der giver kunderne mulighed for at lægge fotos, kunst eller noget tredje ind i køkkenlåger. Initiativlysten fejler ikke noget.