Breifing: Wen Jiabao, kinesisk premierminister, har sluttet en travl uges rundrejse i Europa og gæstede også det årlige Davos-topmøde. Her tog han kraftigt til genmæle over for USA’s nye finansminister, Tim Geithner, der kritiserer Kina for valutamanipulation.
8. februar 2009, 07:00
New York skal spare
Michael Bloomberg, New Yorks borgmester, har varslet offentlige besparelser og en momsforhøjelse for at lukke et gabende hul i byens budget. Finanssektorens massive fyringsrunder har givet et dyk i skatteindtægterne fra byens mange finansansatte.
Alwaleed sadler om
Alwaleed bin Talal, Mellemøstens rigeste mand, må “revidere sin portefølje”, efter at hans holdingselskab indkasserede et rekordtab på 8,26 mia. dollar i fjerde kvartal. Alwaleed har mistet en femtedel af formuen - især på tab i Citigroup.
Brasiliens Nordsø-eventyr
José Sergio Gabrielli de Azevedo, chef for det brasilianske olieselskab Petrobras, sidder på en nu om dage sjælden chance. Forsøger at få bl.a. USA og Kina til at finansiere udvikling af oliereserver sydøst for Brasilien, som menes at stå mål med Nordsøens olieeventyr.






























































