26. februar 2010, 06:00 – opdateret 26. februar 2010, 06:01

Kina har i de sidste tre årtier oplevet den stærkeste vækst på forskningsområdet blandt alle lande i verden, og der er ingen tegn på, at tempoet sættes ned. Det fremgår af oversigter over forskningsvækst, indsamlet for erhvervsavisen Financial Times.

Thomson Reuters, der følger forskningspapirer fra 10.500 videnskabelige journaler over hele verden, har analyseret udviklingen i de fire vækstmarkedslande Brasilien, Rusland, Indien og Kina over de sidste 30 år. Siden 1981 har Kina gjort det klart bedre end noget andet land med en 64-dobling af antallet af anmeldte forskningspapirer. Kina står især stærkt inden for forskning i kemi og materialer.

Jonathan Adams, forskningsevalueringsdirektør hos Thomson Reuters, siger til avisen, at Kinas ”respektindgydende” vækst har sikret landet en andenplads efter USA – og hvis den nuværende kurs fortsætter, vil landet i 2020 være den største producent af forskningsviden.

”Kina er noget helt for sig selv, langt foran resten,” siger James Wilsdon, direktør for forskningspolitik hos Royal Society i London.

”Om noget har Kinas seneste forskningsresultater overgået selv de største forventninger for fire-fem år siden, hvorimod Indien ikke har rykket sig så hurtigt som ventet og måske har forpasset en chance.”

Kinas styrker

1. Den kinesiske regerings investeringer er vokset langt hurtigere end inflationen på alle niveauer i hele systemet, fra grundskolen til universitetsforskning.

2. Der er etableret et organiseret flow af viden fra grundforskning og videre til kommercielle anvendelser.

3. Kina har effektivt og fleksibelt forstået at tappe ekspertisen fra det meget store antal kinesiske forskere, der er flyttet til Nordamerika og Europa, ved at lokke forskere midt i deres karriere med ordninger, så de kan arbejde en del af året i Vesten og den anden del i Kina.

Læs mere om Kina og outsourcing af forskning i Berlingske Nyhedsmagasin fredag 26. februar.