Del : SMS
Berlingske Business

Karriereklumme: Tænk dig om – også på sociale medier

In this photo illustration, a Facebook logo on a computer screen
Det bliver mere og mere udbredt, at virksomheder tjekker blandt andet Facebook-profiler og finkæmmer CVer på potentielle kommende medarbejdere. Foto:

Det bliver mere og mere udbredt, at virksomheder tjekker blandt andet Facebook-profiler og finkæmmer CVer på potentielle kommende medarbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er en stor forbruger af medier – lige fra trykte aviser over radio og TV til alt det, jeg får ind via min tablet og smartphone. Jeg kan til gengæld ikke kategoriseres som decideret storforbruger af sociale medier, om end der efterhånden sjældent går en dag, hvor jeg ikke lige runder ­LinkedIn eller Twitter.

Men ud over den begrænsede tid, jeg selv anvender til at ytre mig på sociale medier, fylder sociale medier alligevel en hel del i mit arbejdsliv, blandt andet når jeg læser ansøgninger fra potentielle nye medarbejdere. For én ting er, hvordan en person, der søger et job, ønsker at præsentere sig selv i en ansøgning og et tilhørende CV. Noget andet og ofte ganske interessant er, hvordan selvsamme person tager sig ud på Facebook, LinkedIn og andre sociale medier. Og her må jeg sige, at jeg ofte er ganske overrasket over, hvor dårligt det billede, man ønsker at tegne af sig selv i en ansøgning, harmonerer med det indtryk, man får af personen på sociale medier.

20BUSJakob-Scharf-s16-14235.jpg

Nogle virksomheder er ligefrem begyndt at benytte konsulentbistand til at kigge potentielle nye medarbejdere efter i ­sømmene. For et par måneder siden havde Berlingske en ganske interessant artikel om det fænomen, at det bliver mere og mere udbredt, at virksomheder systematisk ­baggrundstjekker ansøgerne til nye stillinger, blandt andet ved at kigge på Facebook-profiler og faktatjekke CVer.

SOME

»I USA og Storbritannien har det længe været normal procedure for virksom­heder at lave en sikkerhedsundersøgelse og tjekke ­baggrunden på deres ansøgere. Nu ­mærker vi, at tendensen for alvor er på vej til ­Danmark,« lød det i artiklen fra den tidligere PET-chef Jakob Scharf, som nu er direktør i sikkerhedsfirmaet Certa. »Og,« tilføjede han, »det handler simpelthen om »ikke at ansætte den nye Stein Bagger«.«

Den udvikling, som Jakob Scharf skitserer, kan ikke på nogen måde forarge mig. Vi må simpelthen som borgere i en informationsverden – hvor oplysninger, det tidligere tog måneder eller år at grave frem, nu kan ­googles på et sekund eller et minut – acceptere, at der bliver gravet i vores CVer og vores profiler på sociale medier, blandt andet når vi søger nyt job.

19BUSPADBORG-forsikringssel.jpg

Og hvad kan man så lære af det? Først og fremmest, at man skal tænke sig godt og grundigt om, hvad man skriver om sig selv i sit CV, men i høj grad også på sociale medier.

Måske er det i situationen sjovt at lægge et billede på sin Facebook-profil fra et værtshus sent om natten, hvor der er kommet godt med alkohol indenbords … Måske føles det i situationen som en god idé at lægge en opdatering og et par fotos ud til vennerne på de sociale medier om den fodboldkamp, man er taget med ind for at se, også selv om man egentlig er sygemeldt … Og måske føles det i situationen rigtigt at udbasunere sin uindpakkede holdning til aktuelle politiske spørgsmål på sociale medier og blande sig i debattråde, hvor man grebet af entusiasme kalder dem, man er uenig med, for skole­gårdens værste gloser …

TWITTER

Min anbefaling i alle tre ovenstående eksempler er et klart nej. Hold som job­søgende aftenerne med lidt for store mængder alkohol væk fra søgemaskinernes radar, hold altid en god tone og lad være med at skrive noget, som ikke er rigtigt.

Er man i tvivl om, hvad det er for et billede, der bliver tegnet i de tre w’ers univers, kan man gøre det samme, som en eventuel ­kommende arbejdsgiver vil gøre, nemlig lave en Google-søgning på sit eget navn. Det kan være en lærerig øvelse. Og jeg kender flere eksempler på folk, som har fået sig en ubehagelig overraskelse, når de har set, hvor god internettets hukommelse er!

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere