Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Kampen om tørklæderne

For en måned siden afsagde Landsretten Føtex-dommen, der endte i det stik modsatte resultat. Her vurderede retten, at

Føtex'''''''' bortvisning af en medarbejder begrundet i hendes ønske om pludselig at bære tørklæde, var berettiget.

Hvordan hænger de to forskellige resultater sammen?



Magasin blev i 1999 sagsøgt af en muslimsk pige, der skulle

i erhvervspraktik hos Magasin, men blev sendt hjem fordi hun ikke ville følge Magasin''''''''s krav om, at hun skulle tage sit hovedtørklæde

af, når hun færdedes i salgsområdet. Hun stævnede derfor Magasin for at have overtrådt lov om forbud

mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (diskriminationsloven).



Allerede på et tidligt tidspunkt i sagen gjorde

Magasin gældende, at Magasin''''''''s personale skulle være usynligt, og at fremmed påklædning derfor ikke kunne

tolereres.



Magasin udtalte dog samtidig, at det ikke ville stride mod forretningens politik at bære en halskæde

med et kors, hvilket sagsøger naturligvis udlagde som en underbyggelse af, at der var tale om diskrimination som følge

af religion. Magasin henviste flere gange til sin beklædningsvejledning, hvor der imidlertid ikke var nogen forskrifter vedrørende

hovedbeklædning, men hvor det kun fremgik, at medarbejderne skulle være velsoignerede og præsentable samt være

forretningsmæssigt og pænt klædt på. Landsretten fandt, at Magasin ved sin bortvisning havde overtrådt

diskriminationsloven og pålagde derfor Magasin at betale 10.000 kr. i godtgørelse til pigen.



Føtex blev i

2002 sagsøgt af en muslimsk pige, der efter at have været ansat hos Føtex i seks år uden at bruge hovedtørklæde

pludselig insisterede på at bære hovedtørklæde i salgsområdet. Føtex gjorde det klart for pigen,

at det var stridende imod firmaets personalereglement, og at hun ville blive bortvist, såfremt hun bar hovedtørklæde

i salgsområdet. Føtex valgte at revidere sit personalereglement i 2000 som følge af Magasin-dommen for at undgå

for "rummelige" regler. Føtex beskrev derfor klart i reglementet, at medarbejderne ikke måtte bære hovedbeklædning, medmindre

hovedbeklædning indgik i uniformeringskravet. Føtex gjorde under sagen gældende, at formålet med uniformeringsreglerne

var at signalere, at Føtex er en politisk og religiøs neutral virksomhed. Føtex fremhævede, at uniformeringen

minimerede konflikter ved at skabe ensartethed og fjerne symboler, der kan skabe afstand mellem mennesker. Føtex gjorde gældende, at

såvel tørklæder, Rotary-emblemer og emblemer med en socialdemokratisk rose i kraft af deres politiske og religiøse

signalværdi også ville være stridende imod Føtex'''''''' krav om neutral fremtoning i salgsområderne. Landsretten

fandt det godtgjort, at Føtex behandlede alle politiske og religiøse symboler samt opsigtsvækkende udseende konsekvent,

hvadenten der var tale om synlige kors, piercinger, tørklæder, emblemer eller en unaturlig hårfarve. Landsretten

fastslog, at Føtex'''''''' krav til de ansatte om at fremtræde neutralt og ensartet var klare og blev håndhævet

konsekvent. Landsretten frifandt derfor Føtex, idet retten fandt, at forbudet mod hovedtørklæder var sagligt begrundet

og ikke var udtryk for diskrimination.



Selvom de to sager minder meget om hinanden, er de forskellige på ét væsentligt

punkt. Magasins beklædningspolitik var overordnet og ikke udspecificeret, mens Føtex'''''''' politik på området

var meget konkret beskrevet. Mens Føtex fremkom med den logiske og saglige begrundelse for at forbyde religiøse og politiske

symboler, at kunderne ikke skulle belemres med de ansattes holdninger, og at symbolerne kunne være konfliktskabende, bevægede Magasin sig i stedet ud på dybt vand ved at have en mere svævende og inkonsekvens politik, hvor kors tilsyneladende var acceptable, men tørklæder ikke var.





Jeg mener bestemt, at begge domme, til trods for deres forskellige resultat, er rigtige, da det er yderst vigtigt, at diskriminationsloven håndhæves,

men samtidig er vigtigt, at arbejdsgivere har mulighed for at kræve, at deres medarbejdere i arbejdstiden har en neutral fremtræden

og ikke synligt tilkendegiver religiøs eller politisk overbevisning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen