Del : SMS
Berlingske Business

Kampen om de bedste medarbejdere

16BUSBestseller-Rasmus-Niem.jpg
Overskrift
Berlingske Foto Rasmus Niemann fra Bestseller
kampen
Overskrift

Den stigende globalisering giver de danske virksomheder stadig flere udfordringer med at tiltrække de bedste medarbejdere internationalt. Læs hvad de udfordres af hos Jysk, Bestseller og Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

De danske virksomheder vokser og etablerer sig stadig stærkere uden for landets grænser. Men hvordan er det at drive HR og ledelse, når en virksomhed spænder over en så bred vifte af lande som Sverige, Kina og Grækenland?

Med globaliseringen øverst på dagsorden kommer der nye krav til, hvordan virksomhederne arbejder med ledelse på det internationale plan. Det var udgangspunktet for en konference på Berlingske Media om HR og ledelse over landegrænser lavet i et samarbejde med Visma.

SAS leverer igen overskud

Berlingske Business har sat tre af oplægsholderne på konferencen stævne for at høre, hvad deres deres største udfordring er, når de som virksomhed skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Både herhjemme og uden for landets grænser.

 



Rasmus Niemann Kjær, recruitment manager, Bestseller

Ægtefæller kan give udfordring

Hvad er den største udfordring med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i et andet land?

»Man kan lave en grov opdeling af kandidaterne. De lidt yngre har oftest nemt ved at frigøre sig fra deres nuværende land og rejse ud i verden for at opnå erfaring. De stiller ikke så store krav til hverken virksomhed eller samfund. De er optaget af at lære noget nyt. De mere etablerede – og dermed ældre – har oftest meget større krav til både os som virksomhed og til Danmark. Hvis de har stiftet familie, er der evt. børn og en ægtefælles karriere, som drages med ind i ligningen. Især den medrejsende ægtefælle kan være en udfordring – for hvis vi skal have en langsigtet relation med vores internationale medarbejdere, skal begge ægtefæller føle, at de trives i Danmark.«

Created

»Vi forsøger at indgå i forskellige netværk af virksomheder, der alle ansætter internationale medarbejdere og har behov for at hjælpe de medrejsende ægtefæller. Men oftest er antallet og bredden af interessante stillinger for internationale i et område som Jylland ikke stort nok. Derimod er tætheden af internationale virksomheder større i København, hvorfor antallet af udbudte stillinger er tilsvarende højere.«

I hvilket omfang rekrutterer i lokale ledere frem for at sætte danskere ind på ledelsesposterne?

»Vi har en stærk virksomhedskultur i Bestseller, så for os er det vigtigste at få denne kultur ført ud i vores lokale organisationer. Om det så er en dansker eller lokal hænger nok mere sammen med, hvem der er klar til at påtage sig opgaven. Hvis vi kigger på topposterne i vores udenlandske organisationer, har vi en overvægt af danskere i disse positioner – og deres egne organisationer har en stærk overvægt af lokale, da kendskab til landet, sproget og kulturen er afgørende faktorer for vores succes.«

Set med danske briller er familieejede Bestseller en meget lukket virksomhed. Betyder det noget i forhold til rekruttering og employer branding?

»Vi ser ikke os selv som en lukket virksomhed – vi er måske lidt ydmyge omkring det, vi laver. Nogle af de ting vi arbejder med i forhold til employer branding viser i hvert fald en stor grad af åbenhed overfor omverdenen. Uddannelsesmæssigt arbejder vi tæt sammen med VIA Design i Herning, der leverer rigtig mange dygtige kandidater til Bestseller på flere fagområder. Hos ­Aarhus Universitet er vi med i et samarbejde med deres karriere­center og deltager i events for de studerende på Universitetet – og tilbyder både studenterjobs og praktikophold.«

 

Artiklen fortsætter under billedet
16BUSKU-Lisbeth-M-ller-1326.jpg
Lisbeth Møller. KUA


Lisbeth Møller,  vicedirektør for HR & organisation, Københavns Universitet.

Afgørende at familien falder til

Du har sagt, at ansættelsen af en international medarbejder ikke er gjort med en kontrakt. Hvad skal der mere til?

»Man kan sige, at det, som der mere skal til, er, at man skal have hele mennesket ombord i Danmark. Det er ikke det samme som en dansk medarbejder. Man skal hjælpe, så medarbejderen får etableret hele vedkommendes liv i Danmark. For den enkelte er det som at begynde helt forfra, og man er ganske sårbar, når man skal etablere sig i et andet land; i en anden kultur. Man skal have bygget et nyt liv op med netværk, nye sociale relationer. Dér spiller arbejdspladsen selvfølgelig en rolle. For arbejdspladsen er en del af det samfund, man bliver en del af.«

job

Hvad er det typisk, der går galt, når en international ­medarbejder takker nej til KU/Danmark – eller f.eks. ønsker at stoppe, før en kontrakt udløber?

»Det, som spiller en rigtig vigtig rolle, er, hvilke muligheder der er for ægtefællen. Det afgørende er, om hele familien falder til og bliver integreret i samfundet. Børnene kommer i skole eller institution, og de falder typisk meget godt til. Ofte er det vanskeligt for ægtefællen. Vedkommende skal finde sig til rette i den ny virkelighed.«

Hvad er attraktivt ved at arbejde i Danmark? Hvad taler imod Danmark (ud over sproget)?

»Det, som taler for Danmark, er, at vi har attraktive forskningsmiljøer. Set fra andre dele af verden også en god balance mellem arbejde og det øvrige liv. En god work life balance. Man kan både arbejde og gøre karriere, men også have et liv ved siden af. Den meget flade organisation uden meget hierarki tiltaler også mange. Desuden er København som by attraktiv. Det er en miljøvenlig by, hvor det er sikkert at leve.«

»Det, som taler imod, er sproget. Afhængigt af, hvor man kommer fra, er der også nogen, som synes, at det er lidt trist med vejret. Desuden er der rigtig mange regler for at komme ind i landet, og det kan godt gøre det svært.«

Er det blevet lettere eller sværere at tiltrække internationale videnarbejdere til Danmark?

»Jeg tror ikke, at det er blevet hverken sværere eller lettere. Men der er rigtig mange regler, man skal holde styr på. Det er opholdstilladelse og problemstillingen om forskerskat. Desuden er der mange ting, som skal falde på plads med at finde et sted at bo. Men vi bliver som HR-afdeling bedre til at håndtere de internationale rekrutteringer, og hvordan de skal foregå i praksis.«

 

Artiklen fortsætter under billedet
16BUSJysk-Lars-Dahl-Christe.jpg
Berlingske Foto. HR-chef i Jysk, Lars Dahl Christensen.


Lars Dahl Christensen, Head of HR, Jysk Nordic

Jysk vil helst have lokale ledere i udlandet

Hvad er den største udfordring med at tiltrække ­kvalificeret arbejdskraft, når I åbner en forretning i et nyt land?

»Det er, at de ikke nødvendigvis kender os. Da vi skulle åbne butik i Grækenland, var vi nødt til at gøre noget ud af at fortælle, hvem Jysk er. Herhjemme ved man godt, hvad Jysk er, og hvem Lars Larsen er. Det gør de ikke i Grækenland. Vi var nødt til at slå på, at vi er en international virksomhed med muligheder og udfordringer og med skandinaviske rødder. Ekspansionen dernede styrede vi fra Ungarn. De er geografisk set lidt tættere på. De har foretaget ekspansionen, mens jeg har været inde og støtte det.«

I hvilket omfang rekrutterer I lokale ledere frem for at sætte danskere ind på ledelsesposterne?

»I Grækenland er der udelukkende ansat grækere. Vi har haft dem til oplæring i Ungarn. Der er nogle ungarere, som har været dernede i kortere og længere perioder. Vi vil helst bruge lokale ledere. Det er en fordel i forhold til både kultur og sprog, men også fordi de kender markedet. Så udgangspunktet er, at når vi etablerer os i et nyt land, er det med medarbejdere, der er ansat lokalt.«

CBS

»Men de ledere, vi ansætter, har været i Danmark, hvor de har lært om dansk kultur, dansk ledelse og om Jysk. De værdier, vi arbejder med, stammer fra Lars Larsen, så selv om de ikke kender ham, er han en stor del af det, som medarbejderne møder.«

Der er stort set ingen forskel på at besøge en Jysk-butik i Danmark og i England. Hvorfor?

»Butikkerne ser ens ud, men nogle af varerne kan være tilpasset de enkelte lande. En hovedpude i Danmark har en bestemt størrrelse, men det er ikke det samme i Polen og England. Det er vi nødt til at tilpasse os. Når vi begynder i et nyt land, er der er nogen, som er derude og undersøge, hvad det er, vi skal skrue op og ned for på de enkelte markeder.«

Hvor er det gået galt med jeres ekspansion?

»Specielt i Kina har vi oplevet nogle udfordringer. Vi havde mange havemøbler med, men der er ikke så mange, som har haver i Kina. Det er det marked, som adskiller sig mest. I Kina vil du ikke kunne genkende en Jysk-butik på samme måde, men så lidt alligevel. Tager du i Fields’ Shoppingcenter i København, minder den butik lidt mere om dem, vi har i Kina med flere små varer. Samtidig vil de i Kina gerne have historien om, at Jysk er kongelig hofleverandør. Vi fortæller en hel historie.«

SAS leverer igen overskud

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere