Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Kærlighed til ejerskabet

Ejerskabet er ikke, som nogle har troet, på vej ud. Men der er flere grupper på vej ind i ejerskabet, og ejerrollen bliver

måske endnu vigtigere i fremtidens samfund, skriver Per Thygesen Poulsen i denne bog om ejerskab og lederskab.



Der skal

stadig træffes risikofyldte beslutninger. Og i denne verden "på kanten af kaos" må beslutningerne i stigende

grad træffes af folk, der ikke blot har gennemtænkt beslutningssituationen, men også har visioner, erfaringer og

intuition, og som bærer risikoen, hvis tingene går galt.



Som da A.P. Møller traf beslutningen om at påtage

sig risikoen ved olieefterforskningen i Danmark i 1962. Da stod Arnold Peter Møller til søs i høj sø i

en højrisiko beslutning. Måske mere drevet af samfundssind end af omhu, for risikoen kunne ikke beregnes.



Skabelse

og fornyelse af værdier kræver et personligt engagement fra en ejer med ideer, stærke visioner og overbevisninger.

Det er tydeligt, at Per Thygesen Poulsen ikke bryder sig om udviklingen med øget fremmedgørelse af ejerkapitalen. Kapitalen

bliver i børsnoterede selskaber spredt mere og mere til grupper af ejere, der ikke har megen føling med - eller reel

interesse i virksomheden. For dem er det et investeringsobjekt, der kan afhændes den næste dag, hvis en bedre (kortsigtet)

forrentning kan opnås andensteds. Dermed slippes forbindelsen mellem ejerskabet og virksomhedens mission og dens interessenter

i øvrigt.



De børsnoterede selskaber får stadigt flere spilleregler at tage hensyn til, som giver dem en

masse administrativt bøvl.



Virksomhedsskandaler - ikke mindst i USA - har ført til regler om Corporate Governance,

der skal opfyldes, hvis man er børsnoteret. Det svækker ledelsernes bevægelsesfrihed og deres innovationsevne.





Ingvar Kamprad, skaberen og ejeren af Ikea vil aldrig børsnoteres. Det vil hæmme ham i at træffe langsigtede

beslutninger til gavn for Ikea, hævder han. Han er i øjeblikket i en høj alder i gang med at føre Ikea

ind i Rusland. Han ser et stort marked for sine møbler og en god forsyningsbase af træ fra de russiske skove, men han

er også drevet af pionerånd i dette jomfruelige marked, der landskabsmæssigt minder ham om hans Småland, når han

går rundt i de russiske skove og varetager sin ejerlederrolle. Han skal ikke kommunikere med fondsbørser, før

han træffer beslutninger.

Dansk model

I Danmark sikres ejerledervirksomheder ofte ved fondsdannelser. Fondene beskytter

virksomhederne mod at blive spredt for alle vinde, når virksomhederne generationsskiftes. Da fondene har ejernes fundatser at styre

efter, sikres der herved en vis langsigtet udvikling. Udenlandske investorer bryder sig typisk ikke om denne specielle, danske model.

Og det kan måske være meget godt, for specielt nye amerikanske børsregler kan skabe problemer for virksomheder,

som amerikanerne har investeret i pga. disse reglers retsvirkning over for datterselskaber, beliggende i Danmark - eller for danske

virksomheder, som amerikanske investeringsselskaber har investeret i.



Thygesen Poulsen er tilhænger af ejerskabet. "Det

er ejerskabet, som kridter den bane op, som lederskabet skal spille på. Det er ejerskabet, som fastsætter reglerne for

det spil, der skal spilles, skriver han. Og at det ikke nødvendigvis er ejeren, der også skal lede virksomheden, fremhæves

i et citat fra professor Erik Johnsen: "Det afgørende er ikke ejerskabet, men hvem der er legitimeret til at køre

løbet. Og de, der kører løbet i hverdagen, er dem, der har den egentlige magt til at få tingene til at

fungere. Det er aftalen mellem dem, der udgør den egentlige corporate governance." Thygesen Poulsen mener, at fremtidens

ejerskab tilfalder dem, der vil noget positivt med ejerskabet. "Uden ejerkonrol kan ledere og medarbejdere sammensværge

sig på tværs af kundernes og ejernes interesser. Uden en fælles hensigt bliver virksomhedens afdelinger som herreløse

heste, der løber hver sin vej." Bogen indeholder tre dele: Ejerskabets krise, familien og ejerlederen samt ejerskabets

udfordringer.



Den giver mange eksempler fra såvel udenlandske som især danske virksomheder. Thygesen Poulsen har

skrevet mange værdifulde ledelsesbøger. Denne er en af dem.











Ejerskab og lederskab



af Per Thygesen

Poulsen



Børsens Forlag,



ISBN 87-7553-982-9



262 sider - Indbundet



DKK 455,- inkl. moms

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen