Globalt Anheuser-Busch InBev har styr på sin enorme gæld. Men har kæmpekoncernen også styr på vækstmulighederne? Næppe helt så godt som konkurrenten Carlsberg.
16. marts 2009, 06:00 – opdateret 17. maj 2012, 18:20
Carlsberg er stor, men der er kæmper derude, og de er ikke nødvendigvis mindre adrætte end deres mindre konkurrenter, herunder Carlsberg.
Det fremgik af det regnskab, vi fik i sidste uge fra Anheuser-Busch InBev, verdens suverænt største bryggerikoncern, som faktisk havde svag vækst i indtjeningen i 2008.
Koncernen er resultatet af en sammenlægning sidste år af det internationale ølmarkeds nummer to og tre, som i 2007 havde en samlet produktion på 422,2 millioner hektoliter.
Der er langt ned til branchens nuværende nummer to, SAB Miller, som bryggede 239 millioner liter. Carlsberg lå i 2007 på 115,2 millioner liter, inklusive Baltic Beverages Holding, BBH, og var dengang nummer fem i verden. Det har så siden ændret sig til en fjerdeplads på grund af amerikanske Anheuser-Buschs og belgiske InBevs fusion. Markedets nummer tre er Heineken, som er lidt større end det nye Carlsberg efter overtagelsen af BBH.
Høj gearing
Der er visse lighedstræk mellem AB InBev og Carlsberg efter købet af Scottish & Newcastle.
Sidste sommer lagde InBev 52 mia. dollar på bordet for den amerikanske bryggerikoncern, og dermed blev selskabet bag Stella Artois og Beck også ejer af Budweiser. Ligesom Carlsberg blev AB InBev voldsomt gældsat af opkøbet, og ligesom Carlsberg har AB Inbev hurtigt gennemført en aktieemission for at nedbringe gælden. Den er nu nede på 45 mia. euro, hvilket kan komme til at svare til omkring seks gange indtjeningen før skat, renter og afskrivninger; AB InBev har selv afvist at komme med bud på indtjeningen i 2009. Carlsberg forventer at komme ned på det halve, altså en gæld på tre gange indtjeningen, så kæmpen sidder yderst ude på en lang vægtstang.
AB InBev har allerede gjort en del for at geare ned og afvikle gæld. Dels var der altså aktieemissionen, og et obligationslån har man også udstedt. Og dels har koncernen, i modsætning til Carlsberg, solgt betydeligt ud. Man har solgt en 20 procents ejerandel i det kinesiske Tsingtao-bryggeri, blandt andet på grund af en kendelse fra de kinesiske konkurrencemyndigheder, som forbyder AB InBev at øge sine ejerandele i to store bryggerier, herunder Tsingtao. I Canada har man solgt Labatt, og den koreanske Oriental-koncern er sat til salg. En anden salgsmulighed kan være koncernens russiske bryggeri, som taber markedsandele til Carlsbergs Baltika-øl. Et frasalg af tjekkiske Staropramen har også været nævnt som en mulighed i pressen.
InBevs problem
Gælden består først og fremmest af to lån på hver 13 mia. dollar, som forfalder i 2011 og 2013, samt 7 mia. dollar, som skal betales i 2009 og vil blive dækket med frasalg. Så alt i alt er der styr på gælden; det er ikke her, at AB InBevs problem skal findes. Det er i fremtidens salgsvækst.
Problemet er ikke akut. Groft sagt har USA er et stabilt marked, og InBev har lånt til købet i dollar. Rusland er ikke noget stabilt marked lige nu, og opkøbet er ikke finansieret i rubler – som siden er faldet kraftigt i kurs. Her og nu har AB InBev altså sit på det tørre, mens Carlsberg er klemt.
Men på længere sigt kan Carlsberg komme bedst ud af en sammenligning. På længere sigt gælder det nemlig om at være til stede på de store vækstmarkeder, først og fremmest Rusland og Kina. Carlsberg er i Rusland, og AB InBev er begge steder, men altså muligvis på vej ud af Rusland og delvist på vej ud af Kina. Og uden vækstmarkeder truer den langsomme kvælning.
