Jesper Buch lærte danskerne at bestille fastfood over nettet. Han stiftede i 2001 netsitet just-eat.dk og trak sig i 2008 ud af forretningen som mangemillionær. Han har i dag valgt en mere tilbagetrukket rolle som innovativ drivkraft fra sit hjem på Solkysten i Spanien. I det forgangne år etablerede han nettjenesten Mentaline. com. Her kan brugerne møde psykologer og coaches. Når den rette er fundet, kan man foretage en onlinekonsultation direkte hjemme fra stuen eller kontoret.
Lars Dalgaard lagde de første grundsten til sit firma Successfactors i Silicon Valley, netop som dotcom-boblen sprang. Virksomheden sælger et it-system til måling af medarbejdernes præstationer – employee performance management . I 2007 lykkedes det Lars Dalgaard at få sin virksomhed noteret på den amerikanske teknologibørs Nasdaq. Lars Dalgaard ejer i dag 3,5 procent af virksomheden.
Simon Lichtenberg er stifter og direktør i den kinesiske møbelgigant Trayton Group, som producerer møbler og sælger danske luksusprodukter i Kina – blandt andet i 16 Bo Concept-butikker i de største kinesiske byer.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten