Magasin-direktør Jon Björnsson ser ikke islændingene i Danmark som en klan, selv om de alle kender hinanden fra Island. Og i øvrigt er de andre entreprenører, det er han ikke selv.
12. september 2008, 05:30 – opdateret 16. maj 2012, 15:06
For nylig blev islændinge sammenlignet med Gordon Gekko in spe. Føler du dig ramt?
“Langtfra. Jeg køber og sælger ikke virksomheder. Jeg er optaget af, hvor mange kunder vi havde i går, og hvor mange trusser vi solgte.”
Forstår du sammenligningen?
“Indimellem læser jeg artikler, der får mig til at tænke: Det er helt ude i skoven. Andre gange forstår jeg godt, hvorfor der bliver skrevet som der gør. Men helt generelt kan man ikke generalisere om et folk. Det kan man jo heller ikke om danskerne. Da jeg flyttede til Danmark, var der mange, der gerne vil fortælle mig, hvordan I er. 20 procent af det, der blev sagt, er jeg enig i dag, men 80 procent er jeg uenig i.”
Har det været en fordel for dig at være islænding?
”Hvis jeg arbejdede i Island, ville jeg drive virksomhed på den samme måde. Det handler ene og alene om mit syn på at drive virksomhed. Men det har været en stor fordel for mig, at jeg var udlænding.”
Hvorfor?
”Der er mange kloge mennesker, der har været direktører i Magasin. Virksomheden var låst fast i sin egen selvopfattelse og hang fast i, hvordan man tidligere havde gjort. Jeg havde ingen forestillinger, erfaringer eller liv med Magasin. Det, tror jeg, hjalp mig i begyndelsen. I den forstand er det langt lettere at være en outsider. Jeg kunne lige så godt have været en tysker eller en japaner som islænding. Der skulle gøres op med sædvanen og Magasins måde at gøre tingene på. Vi havde ikke tjent penge i ti år, og hvis vi ikke tjener penge, så eksisterer Magasin ikke om ti år, vi åbner ikke nye forretninger, vi har ikke brug for flere ledere, medarbejdernes løn stiger ikke, og vi har ikke mulighed for at udvikle medarbejderne i Magasin. Det sidste er meget vigtigt. I dag er det kun er en meget lille procentdel af medarbejdere, der tager job, hvis de ikke samtidig har mulighed for at udvikle sig.”
Hvordan er det at være islænding i Danmark?
”Helt ok. Det er fint at leve under et pres. Vi skal levere og vise, vi kan udrette noget. Nogle gange bliver jeg glad, andre gange bliver jeg arg, når jeg læser, hvad der bliver skrevet om os, men overordnet set har behandlingen af Magasin og mig været fair.”
Er I mere aggressive og mere risikovillige end danskerne?
”Det er det billede, som er blevet tegnet af os. Der er vel omkring 5000 forretningsfolk på Island. En håndfuld eller deromkring har investeret uden for Island. Hvis du vil noget, må du rejse væk fra øen. Der er jo kvoter for, hvor mange fisk, der kan fanges, så hvis du vil have noget ud af dine investeringer bliver du simpelthen nødt til at søge uden for Island. Og når du kommer fra en ø med 300.000 mennesker, og du investerer i en virksomhed i et land, hvor der er fem millioner mennesker, eller at du går ind i England og investerer, hvor de er 60 millioner mennesker, så bliver du nødt til at være aggressiv. Forretningsmiljøet er jo kompetetivt.”
Er I et broderskab – en klan?
”Jeg ser os ikke som en klan. Men jeg kan godt se, at vi er interessante. Vi har alle gået i samme skole, boet i den samme del af Reykjavik, og der er to, tre år mellem os. Jeg kender dem alle, men det er ikke sådan, at jeg lige kan tage telefonen og ringe til en af dem. Og der er ikke mange islændinge, der ringer til mig og siger, at de vil gøre business med mig. Der er også forskel på mig og de andre. Jeg er blot en professionel direktør, som ikke har noget ejerskab i Magasin. Det er den store forskel på mig og de andre islændinge, der er entreprenører.”
Hvad driver dig?
“Jeg kan godt lide udfordringer. Jeg er ikke en great as usual guy. Jeg er fascineret af virksomheder, der har problemer. Når man nærmer sig gentagelsen – business as usual state – så begynder jeg at kede mig. Det er nok mit islandske blod. Vi krydser floden, når vi kommer til den.”
Hvordan er du som leder?
“Jeg er en afslappet chef , der kan lide at skabe muligheder for mennesker, så jeg kan overlade ansvaret til dem. Der er alt for meget spotlight på direktøren. Det er ikke vigtigt, hvem jeg er. Hele målet med mit arbejde er jo netop at gøre mig selv overflødig ved at skabe et fantastisk team. Selskabet vil ikke blive bedømt på min præstation, men på hvor godt det klarer det, når jeg er væk. Jeg kan lide at arbejde sammen med mennesker, som er ansvarsfulde, uanset om de arbejder på gulvet eller sidder i finansafdelingen. Folk, som fokuserer på løsninger. Jeg har det svært med folk, der fokuserer på problemer. Jeg har ingen problemer. Alle problemer kan løses.”
Hvor ligger din force?
”Det, jeg kan tilbyde, er at udvikle en virksomhed, men forandring tager tid, og hvis man ønsker, at det kun må tage seks måneder, så skal man hyre nogle konsulenter. Lån og finanser er ikke min metier. Jeg er detailhandelsmand og købmand. Jeg ville ikke kunne drive et fodboldhold eller en jernbanestation.”
Har du ændret dig undervejs som leder?
”Nogle siger, at man er socialist, når man er 20 og kapitalist når man er 40 år. Jeg er mere socialist i dag, end da jeg var 20. Måske kommer det af, at jeg, siden jeg var 29 år, har haft ansvar for firmaer med mere end 1000 ansatte. Da jeg kom fra universitetet, var jeg meget aggressiv. Tidligere ville jeg have sagt, at de ansatte var numre og ressourcer, men sådan er det ikke. Det handler mest af alt om mennesker.”
Kan du lide at være direktør i Danmark?
”Det er dejligt at være direktør i Magasin. Ikke mindst er vejret bedre her end på Island.”
Hvordan er det at flytte sin familie til et andet land?
“Familiemæssigt ændrer det dit liv. Det bliver mere familieliv, og arbejdslivet bliver mere uforstyrret. Man har ikke alle de relationer og ritualer, som man er forbundet med et sted, hvor man er vokset op. Som familie er vi rykket tæt sammen. Det synes jeg er fantastisk. Weekenderne, hvor vi er sammen, betyder meget for mig.”
Har du brug for at kende danske erhvervslederes dagsorden?






























































