11. juni 2010, 06:00 – opdateret 11. juni 2010, 06:01

Søren Bo Christiansen er en af de danskere, der er nået højt på strå i udlandet som senior vice president og general manager for medicinalvirksomheden Merck USA. Efter 11 år i hovedkvarteret i USA er han dog sikker på:

"Jeg bliver aldrig amerikaner."

Hvorfor drog du ud?

"Det globale ansvar, og at jeg fik muligheden for at få indflydelse på sundheden globalt."

Har du lyst til at flytte tilbage til Danmark?

"Det vil jeg ikke helt udelukke, men jeg havde nået toppen i Danmark. jeg kunne ikke få højere poster i Danmark. Jeg kunne have søgt stillinger i Lundbeck eller Novo Nordisk. Men familien var indstillet på, at det også kunne være sjovt at komme til USA."

Søren Bo Christiansen var som ung i tvivl om, hvorvidt business eller de medicinske færdigheder skulle være rammen om fremtiden. Karrieren blev indledt i hospitalsverdenen på skadestuer og siden med ortopædkirurgi. Undervejs i studiet var han på besøg hos Novo Nordisk, og den oplevelse satte sig i ham, fordi den viste, at det var muligt også at bruge studierne mere kommercielt. Det fik ham til at forfølge forretningssporet.

Han blev ansat i MSD i Danmark, hvor han i begyndelsen arbejdede med klinisk forskning. Siden blev han medicinsk direktør og kom til at arbejde med marketing. I 2002 blev han administrerende direktør for MSD i Danmark og var sideløbende med til at etablere lægemiddelorganisationens brancheforening Lif.

I 1999 flyttede han til USA og blev ansvarlig for global markedsføring af MSD’s øjenprodukter, migræneprodukter, prostata-produkter og et produkt mod mandlig skaldethed. I dag er han bl.a. for ansvarlig Mercks vacciner mod livmoderhalskræft.

Er det ledelsesmæssigt forskelligt at være chef i USA og i Danmark?

"Når jeg i Danmark havde et møde mine lederkolleger, så kunne jeg sige, at jeg syntes, vi skulle gøre sådan og sådan. Så sagde folk til mig: ’Du er sindssyg,’ Og vi kunne have en frugtbar diskussion. Da jeg kom til USA og brugte samme fremgangsmåde og fortalte mine kolleger, hvad jeg mente, så var alle 100 procent enige. Da lærte jeg, at jeg måtte vælge en anden fremgangsmåde, hvor jeg først hørte deres meninger, og derefter kunne vi blive enige om en løsning eller beslutning. Den form bruger jeg stadigvæk. I USA har man autoritet i kraft af sin stilling og endnu mere i Østen og Latinamerika."

Skulle du vænne dig til det?

"Jeg har fået min ledelses-ABC i Danmark, og den har jeg holdt fast i, men tilpasset den. Da skal ikke buse frem med dine meninger, hvis du vil have input fra medarbejderne. Autoriteter kan godt lide at blive udfordret. Som dansker har man en fordel. Jeg har altid bevaret min danske fremgangsmåde og kaldt en spade for en spade. Når det kommer til stykket, kan folk godt lide det, men der er bare ikke ret mange, der gør det."

Læs hele portrættet i serien Global Ledelse i Berlingske Nyhedsmagasin.11. juni.