Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Ingen tid til at trappe ned

Til jul fylder C.C. Nielsen 56 år, og med en flot karriere i Micro Matic-koncernen, der i dag er verdens førende producent

af fadølsarmaturer, og med millioner af kroner på bankbogen skulle man tro, at det var tid for ham til at begynde at

trappe ned.



Men sådan er det slet ikke. Golf og den slags fritidsfornøjelser er ikke noget for en engageret og let

antændelig type som C.C., som han kaldes overalt, hvor han færdes. Både på Odense Stadion og på de bonede

gulve. Igennem de sidste fem-syv-ti år har han i stedet trappet sine engagementer op på områder, hvor han mente,

at det var nødvendigt, at der skete noget.



Først var det den skrantende odenseanske fodboldklub OB, der fik både økonomisk

og ledelsesmæssig hjælp. Siden har en række virksomheder trukket ham ind i bestyrelsesarbejdet, og igennem de sidste

fire-fem år har han set det som sin opgave at få sparket gang i udviklingen i Odense og på Fyn.



Han var med

i den gruppe af erhvervsfolk, som kraftigt bidrog til, at Odense Zoo for et par år siden fik bygget sit såkaldte Oceanium

med bl.a. pingviner og søkøer til 60 mio. kroner, som siden har gjort Zoo til en turistmagnet af de store.











Fyn

sakker bagud

- Vi sakker bagud på mange måder her på Fyn og bl.a. lønmæssigt, hvor vi i høj grad

mangler både højtuddannede og højtlønnede mennesker, siger han.



Denne holdning er årsag til,

at C.C. Nielsen gik ind i bestyrelsen i den fynske forskerpark og nu er bestyrelsesformand i Syddanske Forskerparker, som er en sammenslutning

af forskerparkerne i det sydlige Danmark.



- Jeg vil gerne være med på områder, som jeg tror på, og hvor

jeg kan gøre en forskel, hvor jeg sammen med andre kan være med til at sætte ting i gang, siger han.



- Jeg

har den fordel frem for andre, at jeg ikke gør det her, fordi jeg skal have noget økonomisk ud af det, på det

område er jeg uafhængig, men nogen skal jo gøre noget, og alt for mange mennesker er passive her på øen.











Odense

Havn

I de seneste par år har C.C. Nielsen flere gange offentligt skældt byrådspolitikkerne i Odense ud for at være

alt for passive. Han har efterlyst en plan for udviklingen af Odense Havn og kraftigt anbefalet, at en ny multihal bliver placeret

her.



- Jeg vil ikke arbejde for en multihal i byen, fordi jeg ikke tror på, at det vil nytte noget for byen, men jeg vil

gerne være med til at få en flot multihal placeret i et nyt attraktivt bolig- og erhvervsområde på havnen, fordi

jeg tror, at det vil kunne skaffe udvikling til byen, fordi det vil være attraktivt for de unge, veluddannede og højtlønnede

mennesker, som vi i dag mangler alt for mange af, siger han.

Ærlighed og åbenhed

C.C. fylder således meget

i den odenseanske og fynske offentlighed med sine mangesidede aktiviteter og sin høje stemme, men han afviser, at han er nogen

tromlende ledertype.



- Jeg er altid helt ærlig overfor dem, jeg har med at gøre, og jeg forventer den samme ærlighed

af både med- og modspillere, siger han. Jeg hader skjulte dagsordener, selv om det jo er, hvad man kan forvente af politikere,

men på virksomheder og blandt erhvervsfolk er den slags ikke tilgiveligt.



På grund af denne holdning erkender han,

at han er nem at rende om hjørner med, som han var det for år tilbage, når han forhandlede overenskomster på Micro

Matic LTV, der fremstiller fadølsanlæg.

IT og biotek

Som direktør i Micro Matic Holding forsøger

han at blande sig mindst muligt i, hvad der sker i selskabets fire virksomheder.



- Der gælder det om at lade være

med at træde direktørerne og ledelserne i hælene. Vi må nok se i øjnene, at det ikke længere

her i Danmark er muligt opbygge en metalvirksomhed som Micro Matic, fremtiden kræver mere højteknologiske og videntunge

virksomheder, som vi har alt for få af på Fyn og i det sydlige Danmark, og det er grunden til, at jeg er gået med ind

i bestyrelsen i Syddansk Venture A/S, hvor vores mål i første omgang er at skaffe 100 mio. kroner og inden udgangen af

2003 200 mio. kroner til at udvikle den slags virksomheder indenfor IT og biotek.



45 pct. af pengene kommer fra Vækstfonden,

og i løbet af december 2002 bliver det kendt, hvem de øvrige investorer i ventureselskabet bliver.

Syddansk

Han

er blevet bebrejdet, at han i stigende grad går ind i et syddansk samarbejde på forskellige områder og imellem myndigheder

og erhvervsliv i landets fire sydvestlige amter, Fyn, Sønderjylland, Vejle og Ribe. Det gør han, fordi han mener, at

en sådan stor region vil have langt større gennemslagskraft, end de enkelte amter hver for sig vil kunne skaffe sig.



Selv

agter han ikke at gå ind i de nye forretningsområder, fordi, som han siger, han vil ikke involvere sig forretningsmæssigt

i ting, som han ikke har nogen forståelse af.



- Jeg er ikke god til IT og biotek, men det er vigtigt, at vi tiltrækker den

slags virksomheder, og så er det yngre kræfter, der skal til, siger C.C. Nielsen. -



- Ligesom i OB, hvor jeg jo

er stoppet som formand, og hvor vi har fået en ny og ung formand, som ser på tingene på en helt anden og mere fremtidsorienteret

måde, end vi gør i min generation.



C.C. Nielsen erkender, at uden en både stærk og forstående

familie kunne han ikke overkomme de mange gøremål han klarer.



- Det er ganske enkelt nødvendigt at have en

stærk og forstående familie, siger han.



- Derudover skal du have dygtige medarbejdere, men de medarbejdere, som jeg

skal have, de skal desuden være meget fleksible.



- Min holdning er, at tid er ikke noget du får, tid er noget, du

tager.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen