Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Ingen fradrag for udgifter til travheste

Vestre Landsret har for nylig afsagt en dom om fradrag for travhestehold, som blev drevet

i selskabsform i Sverige.



De nærmere omstændigheder var, at et dansk selskab, som drev fabrikations-virksomhed, stiftede

et datterselskab i Sverige, hvis formål var deltagelse i travløb. For årene 1998 og 1999 gav selskabet underskud. Disse

underskud blev fratrukket i det danske moderselskabs indkomst som følge af sambeskatning mellem de to selskaber.











Nægtede

fradrag

De lokale skattemyndigheder nægtede fradrag for datterselskabets underskud ved travhesteholdet og anså samtidig

udgiften for at være en maskeret udlodning til hovedaktionæren.



Skatteforvaltningen lagde vægt på, at

selskabets investering og drift alene var sket for at tjene hovedaktionærens personlige interesser. Der blev i øvrigt

lagt vægt på, at der er praksis for ikke at indrømme fradrag for udgifter til en væddeløbsstald, der

må anses for at være en hobbyvirksomhed, da der ikke er udsigt til at opnå en rentabel drift.



Skattemyndighederne

anførte endvidere, at eventuelle indtægter fra driften i overvejende grad måtte bero på tilfældigheder

og var behæftet med betydelige usikkerhedsmomenter.



Skattemyndighederne henviste i øvrigt til, at der ikke ved

etableringen var udarbejdet budgetter eller andet, der kunne dokumentere, at der var udsigt til at opnå en rentabel drift.



Hertil

anførte skatteyderen blandt andet, at det er helt sædvanligt, at hestehold i en opstartsfase giver underskud, når

der er tale om etårige heste, der først som tre-fireårige må deltage i løb.



Et underskud i starten

er således påregneligt. Det blev endvidere anført, at gevinstmulighederne er større i Sverige på grund

af det større antal løb, og at det således ikke efter to år er muligt at konstatere, om aktiviteten er forretningsmæssigt

begrundet.

Stadfæstede afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede kommunens afgørelse, idet det blev bemærket,

at der ikke var udsigt til at opnå en rentabel drift. For Landsretten gjorde skatteyderen gældende, at han havde en betydelig

viden om og erfaring med hensyn til travheste, og at virksomheden blev drevet med henblik på at opnå indtægter.





Han gjorde desuden gældende, at der var udarbejdet et budget, og at selskabet har benyttet professionelle trænere

og lagt virksomheden i Sverige, hvor præmierne er væsentligt højere end i Danmark.



Landsretten bemærkede

ved domsafsigelsen, at det svenske selskab i de to indkomstår, der var omfattet af sagen, oparbejdede et stigende driftsunderskud,

og at aktiviteten fortsatte med at være underskudsgivende, indtil hovedaktionæren valgte at ophøre med at drive aktiviteten

i selskabsform.



Landsretten fandt det ikke ved bevisførelsen godtgjort, at driften af det svenske selskab var erhvervsmæssig.

Landsretten lagde - ud over underskuddene - vægt på, at selskabet kun havde to heste, at der ikke var udarbejdet egentlige

driftsbudgetter, og at indtægterne var usikre og tilfældige.

Betingelse for fradrag

Dommen viser i lighed med

dommen vedrørende nægtelse af fradragsret for underskud ved bådudlejning, at der ved den skattemæssige bedømmelse

af aktiviteter, der efter deres natur kan indeholde et element af fritidsinteresse/hovedaktionærens private interesser, ses

meget nøje på udsigten til at opnå en rentabel drift.



Ved denne bedømmelse er udarbejdelse af troværdige

budgetter eller lignende, der understøtter troen på en fremtidig rentabel drift efter praksis en betingelse for at opnå

fradrag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen