To udenlandske chefer i Danmark - Ferenc Pölz fra Bayer og Pål Thore Krosby fra Aller - fortæller om dansk virksomhedskultur.
10. september 2010, 06:00
Danske medarbejdere er ærlige og ligefremme. De er effektive og villige til at lære. Men de er også yderst opmærksomme på balancen mellem arbejds- og fritidsliv. Klokken 17 er kontoret tomt. I forhandlinger er danskerne frække, men danske arbejdspladser er måske mindre demokratiske og mere hierakiske, end vi selv tror.
Sådan lyder konklusionerne, når to udenlandske topchefer med international baggrund skal vurdere deres erfaringer som ledere på danske arbejdspladser.
Ferenc Pölz, chef for Bayer Animal Health Nordic er født i Ungarn og kom til Danmark i 2007. Pål Thore Krosby, er nordmand og administrerende direktør for Aller Media A/S.
Om den største overraskelse ved mødet med en dansk arbejdsplads fortæller Ferenc Pölz:
"I starten kom det helt bag på mig, hvor fleksibelt og selvstændigt folk arbejder. Nogle kommer tidligt og går tidligt, andre gør det modsatte, nogle arbejder hjemme, nogle har et sygt barn og bliver så hjemme, mens andre tager en lang dag, og dagen efter er de her så kun kort. Alt er muligt på en dansk arbejdsplads, og i starten tænkte jeg: Hvordan skal vi samarbejde det her sted, når vi kun er her alle sammen mellem 9 og 14? Jeg valgte ikke at kommentere det og tænkte ved mig selv: Jeg må se, hvordan det går. Og det fungerer jo.”
Pål Thore Krosby siger om danskernes afslappede virksomhedskultur:
”Afslappede ja, men alligevel mere formelle på jobbet end det, jeg er vant til fra Norge. For eksempel klæder man sig mere formelt i Danmark og mere kontinentalt. Om danskere nu er så innovative ved jeg ikke, men når det gælder effektivitet, tror jeg, at danskerne er vant til at yde mere for mindre. Danskere har et stramt fokus på forbrug og omkostninger.”
Læs mere om de to topchefers syn på Danmark og om De Globale i Berlingske Nyhedsmagasin fredag 10. september.
.





























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten