Kina er en enorm økonomi, der endda vil blive meget større med en afgørende rolle i verdenshandelen til følge. Det bør få danske virksomheder i Kina til at overveje at brede sig også til andre lavtløns- og højkompetence-lande.
26. februar 2010, 06:00
Det knap 10 mio. kvadratkilometer store land i øst med en arbejdsstyrke på over trekvart milliard mennesker blev hårdt ramt på eksporten, da verdensøkonomien gik i stå sidst i 2008.
Men i dag er Kina det land i verden, der er bedst forbi krisen. For kineserne vil den komme til at ligne et bump på den langsigtede vækstvej i kraft af en mere håndfast ekspansiv penge- og finanspolitik suppleret med en suspension af programmet for at revaluere renminbi’en i forhold til dollar.
OECD har netop opjusteret landets opgjorte vækst i 2008 til 9,6 procent. Fremgangen i 2009 har været beskeden, men dog 8,3 procent. Det er ikke vildt langt under gennemsnittet siden 1980 på 9,9 procent pr. år.
Fremgangen sidste år har bl.a. været drevet af vækst i den kinesiske detailhandel på hele 17,2 procent.
I år og næste år venter OECD-økonomerne, at landets økonomi buldrer videre med en BNP-vækst på 10,2 og 9,3 procent, så Kina trækker mere end andre læsset i genopbygningen af verdensøkonomien.
Hastigt på vej op: Kina er verdens næststørste økonomi korrigeret for forskelle i købekraft og bliver det også snart i rå tal. Landet har også verdens næststørste fremstillingssektor og vil om få år overgå både Europa som helhed og USA. For ti år siden var Kina kun en femtedel af de to. Kina er verdens største eksportør og præsterer store forbedringer af kinesernes levestandard år for år.
Det gode spørgsmål er, om eller hvornår denne formidable vækst-trend knækker? Og hvad det betyder for verdensøkonomien, hvis den kinesiske udvikling fortsætter 10 eller 20 år endnu?
Kina-pessimister vil henvise til, at andre historiske vækstfænomener som Tyskland, Japan og de asiatiske tigre alle havde deres tid, men siden gik ned i takt.
Kina-optimister vil henvise til landets track record med næsten tocifret gennemsnitlig vækst i snart 30 år, stort opsparingsoverskud til ny ekspansion, en uudnyttet arbejdskraftreserve, en voksende gruppe veluddannede. Kina har f.eks. to-tre universiteter i top-50 af verdens bedste – Danmark har til eksempel ikke nogen.
Der er mulighed for, at "verdens fabrik" fortsætter sin fantomvækst de næste 10, 15 eller 20 år.
Fylder i verdenshandelen: Lykkes en ny lang rejse for Kina, skabes en økonomi med et BNP på niveau med USA’s. Men modsat denne lukkede gigant i vest, hvor eksport kun udgør knap 10 procent af den samlede efterspørgsel, vil den nye gigant, der allerede i dag sælger en fjerdedel af produktionen i udlandet, fylde meget mere i verdenshandlen.
Selv om Kina allerede nu er en stor eksportør, er landet ikke ekstremt afhængig af eksport, fordi importindholdet er højt og værditilvæksten lav i eksporten her og nu. Men det vil ændre sig i kraft af en massiv satsning på uddannelse, forskning og udvikling, så om 20 år er Kina langt mere afhængig af verden end i dag.
Det er umiddelbart godt, fordi det forpligter kineserne i forhold til verden. Men præcis det samme gælder omvendt. Det taler for at, Vesten spreder sine produktions- og udviklings-centre til andre lande end Kina. Gode bud på placeringer kunne være Indien og Vietnam.
Fokusering er in i erhvervslivet, men det er sjældent klogt at lægge alle æg i én kurv.
Læs flere globale analyser på bny.dk






























































