Del : SMS
Berlingske Business

"Huno har været en samlende kraft"

HunoAfgang_Business
FLSmidths  topchef Jørgen Huno Rasmussen går af til næste år, og hans formand roser ham for ti års indsats for firmaet. Foto:

Selv om bestyrelsen i FLSmidth har haft god tid til at vænne sig til tanken om, at topchef Jørgen Huno Rasmussen var på vej væk, så er det et vemodigt farvel for bestyrelsesformand Vagn Ove Sørensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

- Jørgen Huno Rasmussen har betydet utroligt meget for FLSmidth. Han er symbolet på den turnaround, der på imponerende vis er skabt i FLSmitdh, siger Vagn Ove Sørensen.

FLSmidth meddelte mandag, at administrerende direktør Jørgen Huno Rasmussen har besluttet at forlade FLSmidth. Det sker senest i midten af 2013, ti år efter han overtog direktørstolen i det danske ingeniørfirma.

Dermed siger FLSmidth farvel til en af de mest respekterede og vellidte topchefer i dansk erhvervsliv.

- Der er ingen tvivl om, at han har været en samlende kraft internt. Han har formået at få medarbejderne til at gå den ekstra "mile" der skal til. Han har været tillidsvækkende i relation til kunderne, så der er ingen tvivl om, at han har været meget vigtig, siger Vagn Ove Sørensen.

Han understreger dog, at der ikke er tale om en soloindsats. FLSmidth har et stærkt hold af 50-100 globale ledere, der sammen med øvrige medarbejdere har stor del i udviklingen i FLSmidth, mener bestyrelsesformanden.

Vagn Ove Sørensen oplyser, at FLSmidth gennem et rekrutteringsfirma har ledt efter Hunos afløser siden sommer. Valget er faldet på tyskeren Thomas Schulz, som kommer fra svenske Sandvik. Han tiltræder senest 1. juni 2013.

- Vi er glade for, at det er lykkedes os at finde en virkelig værdig efterfølger, som kan industrien, siger Vagn Ove Sørensen.

Han fremhæver især Schulz' kendskab til mineralindustrien som en vigtig force.

- Cement har FLSmidth langt over 100 års erfaring i. Så jeg er meget tryg ved, at vi kan fastholde den stærke position, i har. Mineralområdet er anderledes, for der er vi stadig en lille smule nye. Vi har meget kompetence, og vi har tilkøbt mange virksomheder, som vi er i færd med at integrere. Der er det vigtigt, at vi tager for os i de vækstmarkeder, der er, forklarer Vagn Ove Sørensen.

Huno har gennem sin tid som topchef personificeret FLSmidth, og hans afsked vakte mandag stor opmærksomhed. Men Vagn Ove Sørensen mener ikke, at FLSmidths image er afhængigt af Jørgen Huno Rasmussen som person.

- Selv om Huno er en fantastisk leder, så er FLSmidth-brandet ikke Huno. Det er over 100 års erfaring i at levere højkompetente ingeniørløsninger globalt, siger bestyrelsesformanden.

Jørgen Huno Rasmussen har bebudet, at han nu vil hellige sig sin bestyrelseskarriere. Han er blandt andet formand for Lundbeck-fonden og sidder i bestyrelsen for Vestas. Han har selv afvist at fortsætte sin FLSmidth-karriere i bestyrelsen, og det mener formanden er en rigtig beslutning.

- Det mener jeg ikke man skal gøre, selv om jeg holder meget af Huno og har stor respekt for hans kompetencer, så mener jeg, det er forkert at tage den afgående CEO ind i bestyrelsen. Det er ikke god governance, siger Vagn Ove Sørensen.

- Hvis den nye CEO vil ændre noget, kan det opfattes som en kritik af den tidligere ledelse. Det er en principiel holdning jeg har, uddyber han.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere