Del : SMS
Berlingske Business

Hun skal være toplobbyist for de tunge drenge i erhvervslivet

02BUSgittelillelundbech-161.jpg
Gitte Lillelund Bech udelukker, at hun er på vej tilbage til politik. Det er den politiske rådgivning, der virkelig interesserer hende, forklarer hun. Foto: Bjarke Bo Olsen

Tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech rykker til Advice for at blive toplobbyist for store danske virksomheder. Det, jeg virkelig brænder for, er at rådgive om det politiske, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gitte Lillelund Bech er bedst kendt som Danmarks første kvindelige forsvarsminister fra 2010 til 2011. Kommunikationsbureauet Advice har én af de kampflyproducenter, som i øjeblikket forsøger at overbevise den danske regering om at lægge en milliardordre hos dem, på kundelisten.

Når Gitte Lillelund Bech rykker ind som ny public affairs director hos Advice fra 1. maj i år, er det derfor nærliggende at antage, at der må være en sammenhæng.

gi

Men det er der ikke, forsikrer den 47-årige cand.merc.mat. og tidligere toppolitiker for Venstre.

Hendes opgave bliver ifølge hende selv at være med til at opbygge en helt ny analyseafdeling sammen med Jesper Claus Larsen, der hidtil har været analysechef hos Socialdemokraterne, og at rådgive primært en række store danske virksomheder på Advices kundeliste om, hvordan de bedst får politisk indflydelse. Hvilke vil Gitte Lillelund Bech dog ikke afsløre.

Idérig og entreprenant

Det er ikke første gang, Gitte Lillelund Bech slår sine folder som lobbyist hos Advice, hvor partner og direktør Tobias Zacho Larsen betegner hende som en person, der er fagligt dygtig, har stort drive og er idérig og entreprenant. I 2013 vakte hun opsigt, da hun stoppede i politik efter 14 år som folketingsmedlem for Venstre til fordel for et job som konsulent hos Advice.

Også dengang gik rygterne om, at den muntre eksminister med de kontante synspunkter og meldinger skulle bruge sin viden fra Forsvarsministeriet til fordel for kampflyproducenter.

Efter et år skiftede hun dog til et job som direktør for brancheorganisationen Danske Havne. Her har hun kæmpet for at sætte de danske havne på det politiske landkort, samtidig med at hun har moderniseret organisationen.

illeund

Med arbejdet som direktør for en brancheorganisation fulgte imidlertid lidt for meget administrativt arbejde, hvis man spørger Gitte Lillelund Bech, der inden hun blev folketingspolitiker har arbejdet som økonom i Danske Bank og Nykredit og som konsulent hos det rådgivende ingeniørfirma COWI.

»Grunden til, at jeg nu vender tilbage til Advice, er, at det, jeg virkelig brænder for, er rådgivning om det politiske system, og hvordan man fremmer sine politiske sager,« siger Gitte Lillelund Bech, der dog pure afviser at tage skridtet fuldt ud og vende tilbage til dansk politik.

17MAGCoverh-kkerup-111727.jpg

»Nej, det gør jeg ikke. Det er den politiske rådgivning, der interesserer mig,« siger Gitte Lillelund Bech.

Privat er Gitte Lillelund Bech gift med Thomas Egebo, der er departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. De to mødte hinanden i 2006, da Thomas Egebo var departementschef i Trafik­ministeriet, og Gitte Lillelund Bech var trafikordfører; en post, som hun dengang valgte at droppe for at undgå habilitetsproblemer.

Katrine Mitens

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere