Læs om Helle Thorning-Schmidts strategi.
25. juni 2010, 06:00 – opdateret 25. juni 2010, 06:01
Først skulle partiet samles efter formandsopgøret. Der skulle skabes ro; modstanderne fik valget mellem at gå eller indgå forlig. Dernæst handlede det om at samle oppositionen om den politiske midte og genetablere et godt forhold til fagbevægelsen. Næste step gælder regeringsmagten.
Meget kan komme på tværs i politik - som f.eks. en skattesag - men Helle Thorning-Schmidts projekt minder påfaldende meget om en tidligere statsministers masterplan. Hvis det ikke var for de ekstremt mange tæsk, hun har fået undervejs, kunne man forledes til at tro, at partiformanden arbejder efter en nøje planlagt drejebog.
Ingen siger det højt i erhvervskredse, men behovet for politisk fornyelse trænger sig på, og Helle Thorning ligner mere og mere Danmarks næste statsminister.
Derfor er hun på forsiden af ugens udgave af Berlingske Nyhedsmagasin, BNY, hvor vi tegner et portræt af hendes ledelsespræstationer. I forsimplet form minder opgaven om en turnaround i en virksomhed med kundeflugt og slingrende strategi, og uanset hvad man måtte mene om Socialdemokraternes politik, rummer portrættet en bemærkelsesværdig historie om forandringsledelse. Meget er sket, siden Helle Thorning hævdede, at hun kunne slå Anders Fogh. Nu kan hun slå Lars Løkke.
Læs om Helle Thornings strategi og se et bud på ministerlisten i Berlingske Nyhedsmagasins sommernummer 25. juni.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten