Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Høje danske lønninger står for fald

Produktiviteten skal op, hvis lønningerne skal forblive høje.

2 Kommentarer

Efter 28 års næsten ubrudt medvind til den danske model trues velfærd og velstand - herunder danskernes realløn - af en giftig cocktail af for høje lønninger, for lav produktivitet og knivskarp global konkurrence, skriver dagbladet Børsen.

- Realiteten er, at reallønnen er under pres, og at vi kan komme til at se et direkte fald i reallønnen. Hvis man ikke har en tilstrækkelig udvikling i produktiviteten, så er der ikke plads til de store lønstigninger. Det er de samfundsøkonomiske realiteter, siger arbejdsmarkedseksperten Henning Jørgensen, som er professor ved Aalborg Universitet, til Børsen.

- I det omfang, at vi ikke får skabt job, må vi regne med en meget moderat reallønudvikling, siger Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO, som dermed reelt peger på, at fagbevægelsen satser på jobfest, før der bliver lønfest.

Endnu ikke offentliggjorte tal fra Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) årlige arbejdsmarkedsrapport viser, at det i dag koster 69.000 kr. mere for en virksomhed at producere i Danmark pr. medarbejder frem for i vores nabolande.

Danmark har dermed overhalet Norge, som det af vores nabolande, hvor det er dyrest at producere.

- Hvis ikke vi kan skabe de nye job, der skal erstatte dem, vi mister på grund af høje lønninger i Danmark, betyder det, at vi langsomt bliver fattigere. Væksten bliver lavere. Jeg tror, at vi går ind en periode med lavere vækst, siger arbejdsmarkedseksperten Niels Westergaard-Nielsen, som er professor ved Handeshøjskolen i Århus.

Ifølge DA's tal koster det 375.000 kr. om året at have en ansat gående i en dansk fremstillingsvirksomhed, når alt regnes med.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Dansk statslig/kommunalt administrations-åg

Høje lønninger ifht. udlandets lavere produktionspriser, er kun den ene side. Den anden og meget mere belastende side, er de statslige/kommunale kontrol- og papirdokumentationsarbejder danske virksomheder til stadighed bliver pålagt! Hvorfor i det hele taget have virksomhed i DK, når vi gladelig køber den samme vare eller ydelse fra et fremmed land, hvor der ikke er samme administrations-åg? Fakta er at vi som forbrugere, fortrinsvis vælger en sammenlignelig vare, blot den har den laveste pris! Hvordan og under hvilke vilkår en er produceret, har ikke betydning i købsprocessen!

VIDSTE DU AT DU BETALER … – MIN ADMINISTRATIONSTID?
Som 1 ud af mange eksempler, har vi påtvunget APV-egenkontrol, som i vores virksomhed på ca. 14 ansatte, har kostet hen ved kr. 60-100.000,00 primært i medgået arbejdstid til læring, dokumentation og undervisning. Dette til trods er vi alligevel på ingen måde sikker på om vi overholder loven. Hvorfor loven i første omgang? Argumentet er at vi skal kunne dokumentere over for det offentlig kontornusseri, at vi har overblik over forebyggelse af uheld? Og hvordan gør man så det i det offentlige? Jo papir er jo så taknemmeligt, det må alle da kunne forstå at udfylde, så der generes lige en administrationspukkel, så det offentlige kan sende syndebukken videre. Jeg bakker 100% op om hensigten, at vi skal passe på os selv når vi er på arbejde. Hvilke jeg også mener at langt overvejende af virksomheder i moderne arbejdskultur, som en naturlighed frivilligt har valgt at gøre, lang tid i forvejen, på mange forskellige områder. De virksomheder, bliver pga. et sådan lovforslag, kriminaliseret og kan pålægges bøder, hvis de ikke kan dokumentere – altså skriftlig dokumentere – at de har tjek på sagerne. Modstandere argumentere til dette i retning af ”jo, men var det så ikke en ide at få bragt orden i den dokumentation?” Jo, det er da det smarteste! Men hvem skal betale? Vil du? Der er kun en til at betale, og det er slutbrugeren. Virksomheden betaler teknisk set i første omgang, men lige som med Moms, er virksomheden kun et bindeled mellem staten og forbrugeren, og sender derved samtlige belastninger videre til slutbrugeren. Det er jo ikke sådan at virksomheden kan skrive en regning til staten for medgået dokumentationstid! Som drillende paradoks kunne der da indføres, at der på medarbejderens lønseddel, fratrækkes et beløb, eks. kr. 25,00, pr. medarbejders arbejdstime? Skete det ville det pludselig blive et meget hot emne, hvorvidt at de APV var så nødvendige, da det jo åbenlys har store økonomiske omkostninger for den enkelte ansatte. Jeg kunne så gætte på at APV ville blive afskaffet eller at den blev voldsomt forenklet.

Som det er i dag, skal virksomheden have en mappe med Datablade på samtlige typer af kemi. Det uanset at det er kræftfremkaldende Epoxymaling eller harmløs håndsæbe eller Demineraliseret vand (altså RENT VAND!!!). Tanken er at drikker du, eller får du noget i øjet, så skal du inden du kontakter skadestuen, have fundet frem til mappen, fundet Databladet, for derved at forsikre dig om i hvilken kategori farlighed at produktet er. Ironien er, at har du pga. af uheldet smerter, svært ved at se, eller bare meget usikker på dig selv,, så skal du stadig slå op i mappen – det er jo derfor den er der! Eller sagt med andre ord, undlader en medarbejder at slå op i mappen og i stedet tager direkte på skadestuen, så har medarbejderen modarbejdet den oprindelige hensigt med lovgivningen!

APV og Datablade er kun 1 eksempel. Alle brancher kender til deres egen form for belastning fra Overformynderiet DK. Hjemmeplejen (minut-tyrani), Fragtmænd (køreskiver og uendelige papirformularer som skal medfølge flydende/pulver varer), Skoler og børnehaver (elevplaner), … hver enkelt branche, har givet vis frustrationer over netop de administrationsopgaver, som belaster netop dem – og som resten af DK ikke har den fjerneste anelse om, og den økonomiske belastningsgrad dette udgør. Og det er pointen i at vi i DK i dag har bildt os selv ind, at gøre blot kan udfylde papirer, så bliver vi meget bedre end dem i udlandet. Ingen tvivl: Vi er blevet bedre – der er bare ingen der har råd til at give os 10 % ekstra for varm luft, det hverken danske eller udenlandske kunder.

JEG HAR OPGIVET TROEN … - NU ER DET DIN TUR!
Jeg har opgivet troen på at demokratiet i DK er i stand til at ændre kurs, hurtigt nok. Derfor overlader jeg det til dig! DK gør hvad du føler bedst! Bak op om overformyndertyraniet, hvis du ser det som væsentlig for dine virksomheders og medarbejderes eksistensgrundlag i DK! Tro på at ekstra omkostninger, gør at vi sælger flere varer og ydelser! Tro på at det bare er en fase vi skal igennem! Tro på at ”vi skal leve at være klogere end resten af verdenssamfundet, vi udgør jo 1 promille af jordens samlede befolkning”. Tro på at de 800.000 offentlige ansatte, ud af en samlet arbejdsstyrke på 2.700.000, altså ca. 1 offentlig ansat for hver 2 privat ansat, er økonomisk bæredygtigt.

Blot skal du vide én ting! Dit valg og opfattelse, påvirker andre en dig selv. Med mindre at du har uanede milliarder du frivilligt vil donere til DK, så vil du kunne læse om dit valg i aviserne de følgende måneder. Fyringer, lukning af virksomheder, krisemøder, ufrivillige nedskæringer på bløde serviceydelser, manglende opstart af nye arbejdspladser.

Jeg har altid elsker at leve, bo og arbejde i DK. Hvor ville jeg dog gerne stå op til et samfund, der uselvisk ville bakke op om det, hvor der ikke var en tre-parts krig, mellem det offentlige, virksomhederne og medarbejderne. Jeg tror på at det kommer tilbage igen en dag, men det er desværre ikke lige nu – og det er lige nu at jeg og mine børn lever, og det bekymrer mig.

For høje lønninger til ikke vækstskabere.

Specielt siden kommunalreformen i 2007 er lønningerne steget meget voldsomt hos det administrative personale og lederne i det offentlige. Da de ikke skaber værditilvækst til Danmark, men er samfundets stabsfunktion, belaster det i høj grad de producerende medborgere og øger vores store skattetryk, moms og afgifter, der presser dansk konkurrenceevne og lønsomhed i eksportvirksomhederne. Herudover er
det er fatalt at konstatere de mange ansættelser i det offentlige, der yderligere belaster konkurrenceevnen. Problemet ligger i dårlig logistik, bureaukrati og forkert organisering i det offentlige. Det er ikke nok, at være tilbageholdende med lønningerne til offentlige chefer, de skal direkte beskæres og have kraftig lønnedgang. Det vil medvirke til at sikre de tilbageværende danske arbejdspladser så de grundet høje omkostninger ikke flytter produktionen til lavlønslande.
At vore politikere ikke for længst har justeret den offentlige vækst er kritisk.




Markedet lige nu