Del : SMS
Berlingske Business

Her udkonkurrerer kvindelige chefer mændene

Woman
De kvindelige chefer slår især mændene, når det gælder Facebook. 88 procent af kvinderne mod 77 procent af mændene har en facebookprofil, mens der stort set ikke er forskel, når det gælder om at have en bruger på et medie som LinkedIn.

Kvindelige ledere ligger nummer et, når det gælder om at være til stede på sociale medier. Forklaringen er, at kvinder er mere sociale end mænd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvindelige chefer har »liket« og chattet sig til en førsteplads i kampen om at være til stede på sociale medier.

Det viser en undersøgelse fra 2014, som interesseorganisationen Lederne står bag.

Organisationen har spurgt mere end 1.500 af sine medlemmer, om de har oprettet en profil på medier som Facebook, LinkedIn og Twitter. Her svarer 92 procent af de kvindelige ledere ja, mens det hos mændene er 83 procent, der er til stede på sociale medier.

De kvindelige chefer slår især mændene, når det gælder Facebook. 88 procent af kvinderne mod 77 procent af mændene har en facebookprofil, mens der stort set ikke er forskel, når det gælder om at have en bruger på et medie som LinkedIn.

At kvinderne fører statistikken, undrer ikke Peter Svarre, der er ekspert i sociale medier. Han mener, kvinder sidder i den slags chefstillinger, hvor det er mest oplagt at bruge de sociale medier:

»Der er mange kvinder, der har de lidt blødere ledelsesstillinger som HR-chefer og kommunikationschefer, og tidligere undersøgelser på området viser, at det er her, man bruger sociale medier i dag,« siger han.

Pics-Bosse

Han mener, at kvinder er bedre til at være sociale mennesker end mænd:

»Hvis man skal være rigtig generaliserende, så er der noget over de sociale medier, som er mere kvindeligt. Det ligger i ordet, at det handler om at være social og interagere med andre mennesker. Mænd er måske lidt mere ingeniøragtige. De bygger ting, mens kvinder bygger relationer,« siger han.

pix

Samtidig mener Peter Svarre, at mænd er mere konservative i deres ledelse, når det gælder om at bruge nye platforme som sociale medier strategisk i virksomheden. Men han understreger, at de ikke er hægtet af på sociale medier. Mænd bruger dem bare til noget andet, end kvinder gør:

»Sociale medier kan bruges på to måder for en virksomhed. De kan bruges til at bygge relationer og fungere lidt som en telefon. Men de kan også bruges som en broadcast-platform til at promovere sig selv og opbygge sit brand, og det er måske en mere maskulin måde at gøre tingene på,« siger han.

07BUSeva.jpg

Undersøgelsen viser, at ledere især bruger de sociale medier til at holde sig ajour med venner, bekendte og det professionelle netværk. Men nogle bruger dem også til at tjekke kandidater til ledige stillinger eller til at hente viden og sparring udefra.

Derfor er det vigtigt, at man som kandidat til en ny stilling har en gennemarbejdet og opdateret brugerprofil, mener Martin Launey, der er chef for organisationen Ledernes afdeling for sociale medier.

Det gælder også lederne selv, hvis de ønsker at komme i betragtning til en højere stilling, siger han:

»Vi fokuserer i høj grad på at fortælle vores medlemmer, at man skal gøre noget ud af for eksempel sin LinkedIn-profil, og at man skal sørge for at opbygge og have styr på sit netværk derinde, mens man er i job,« siger han og uddyber:

»Hvis man som leder sender en ansøgning til en ny lederstilling, er der rigtig stor sandsynlighed for, at man bliver tjekket ud på sine sociale profiler.«

Martin Launey råder derfor ledere til at tage ansvar for det billede, de tegner af sig selv på nettet.

De fleste af lederne i undersøgelsen er venner med lederkolleger og medarbejdere på sociale medier. Over halvdelen vil svare »ja,« når en venneanmodning fra en ansat i firmaet tikker ind.

Og cheferne tillader i højere grad sine ansatte at logge på sociale medier, mens de er på arbejde. I 2010 sagde over halvdelen af de danske ledere nej til at lade sine medarbejdere bruge Facebook, Twitter eller LinkedIn i arbejdstiden, men i dag er det kun knap en tredjedel, der nægter sine ansatte at logge på.

Generelt har de danske ledere taget de sociale medier til sig. Langt de fleste ledere i undersøgelsen er ansat i virksomheder, der har oprettet en virksomhedsprofil på et eller flere medier. Men det er under halvdelen, der har formuleret en reel strategi for, hvordan de bruger dem.

Danske virksomheder bruger primært de sociale medier til marketing, PR og kommunikation, og det har skabt omtale af virksomheden blandt forbrugerne for rigtig mange af dem. Derfor svarer hver syvende leder, som arbejder i virksomheder, der ikke er til stede på sociale medier, at de planlægger at oprette en virksomhedsprofil i fremtiden.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere