Del : SMS
Berlingske Business

Her er ugens bedste Business Gossip

Holdet
Se listen over dem, der landede på denne uges op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Her er ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ugens nedture

 

S/M-fest i Brøndby

Artiklen fortsætter under billedet
15BUSGossip-Jan-Bech-Anders.jpg
Interview med Brøndbys store pengemand og bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen.

Først lidt inside-information. Gossipperne og gruppen af hang arounds er fodboldfans om en hals, og hver mandag hånes taberne, mens vinderne fører sig frem. Uvist af hvilken grund er der fortsat Brøndby-tilhængere på business-redaktionen, om end fanatismen for de blå/gule er kraftigt aftagende. Det er blevet engang selvpineri med stok og slag at være Brøndby-fan, og der er – hvis man ikke ligefrem tilhører S/M-folket – altså ikke meget at juble af.

Brøndby-toppen med formanden Jan Bech Andersen i spidsen klumrede i det med indkaldelse til generalforsamlingen, halvdelen af egenkapitalen er tabt – på blot et kvartal, og de sportslige ambitioner, tjah, de skydes til hjørne eller måske helt ud af byen. Meget kan man sige, men kedelige er de i hvert fald ikke i Brøndby, og set i det perspektiv skal der nok være en del ­investorer, der er klar til en ny runde, når kassen skal fyldes op.

Brøndby rejser sig fra turbulens med sejr

Pram i skudlinjen

Artiklen fortsætter under billedet
15BUSGossip-Michael-Pram-Ra.jpg
Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand, AP Møller-Mærsk til CXO.

Mærsk-formanden Michael Pram Rasmussen sidder på den højst ­rangerede og mest prestigefulde formandspost i dronningeriget. Det giver opmærksomhed, men pyha, det forpligter også, særligt i denne tid, hvor Mærsk er udfordret. I denne uge var det store-formands dag, generalforsamlingen i A.P. Møller - Mærsk. Og hvordan gik det så? Formanden ­imponerede med sin detailviden om virksomheden, også da han efterfølgende skulle svare på spørgsmål. Så vidt så godt. Den bagkloge og mavesure del af gossip­redaktionen mangler dog svar på eller signaler om, hvordan Mærsk skal komme ud af den aktuelle stilstand. Formanden lod forstå, at Mærsk ikke kan styre hverken oliepris eller fragtrater – det er i sig selv ganske betryggende – men de forventningsfulde gossippere kan ikke frasige sig den kritiske røst om, at det jo er formanden og hans daglige ledelse, der har bragt Mærsk derhen, hvor den er i dag. Nå, olieprisen er vist nok for opadgående.

ree

Boris og kasketterne

Artiklen fortsætter under billedet
15BUSGossip-Boris-Frederiks.jpg
Advokat Boris Frederiksen.

Ingen tvivl om, at advokat Boris Frederiksen er en af landets skarpeste juridiske hjerner. Ligesom han også er en landets mest travle advokater. Honorarblokken er flittigt fremme, og det uanset om han taber, vinder eller forkludrer sager.

I den opsigtsvækkende Kølendorf-sag står netop Boris Frederiksen fra statens advokat, Kammer­advokaten, ikke just i et gunstigt lys. Kølendorf­skattesagen har kørt i en menneskealder, og for nylig vandt Peer Kølendorf så den langstrakte sag i Højesteret, mens Skat tabte. Nu viser det sig, at Boris Frederiksen på én gang har været både rådgiver og advokat for Skat.

En dyr sag for staten, men til gengæld en god indbringende sag for Kammeradvokaten, som er det private advokatfirma Poul Schmith. Nu er det så, gossipperne spørger; hvor mange kasketter kan man i grunden have på, når man udøver det ædle juridiske håndværk?

Ugens opture

 

Ree – Version II – tager tøjlerne

Artiklen fortsætter under billedet
15BUSGossip-Christian-Ree-1.jpg
Christian Ree fotograferet i sit hjem

Vi kan nok lige så godt vænne os til navnet. For fremover bliver det stadig oftere fornavnet Christian i stedet for Karsten, som står foran efternavnet Ree, der fortæller os, at vi har med rigmanden Karsten Rees selskaber at gøre.

For Karsten Ree har faktisk længe været i gang med at skrue ned for sin kontrol over familie­firmaet – og dets besiddelser – og det står stadig mere klart, at det er sønnen Christian Ree, der er udset til at styre biksen fremover.

Det blev endnu tydeligere i denne uge, hvor ­Christian Ree blev udpeget til at sidde i spidsen for familiens største selskab, biludlejningsfirmaet Østergaard Biler, alias Europcar.

Karsten Ree har været elsket – og hadet af nogle – for sine bramfri bemærkninger om alt og alle. Dem har vi ikke lyst til at undvære, og det er bare at håbe, at sønnen ud over næse for forretninger også har arvet noget af faderens åbenhed.

12BUSree2-201336.jpg

Design og overskud Made in Denmark

Artiklen fortsætter under billedet
15BUSNY-Jacob-Holm-161955.jpg
Jacob Holm direktør i Fritz Hansen.

Det er klassiske navne som Arne, Poul og Hans, der trækker læsset blandt designerne i Fritz Hansen, men det er Jacob - alias direktør Jacob Holm – der langt om længe har fået møbelproducenten Fritz Hansen på ret kurs.

Faktisk er selskabet så godt kørende, at de netop har afleveret det bedste regnskab nogenside, og det er fremragende nyt.

For Fritz Hansen, hvis stole, sofaer og lamper ellers mistede popularitet – eller i hvert fald købelyst – blandt økonomisk kriseramte kunder verden over, leverer igen lige så glittede regnskaber, som deres flotte møbler.

Direktør Jacob Holm har været med i mange år. Og faktisk har en del af hans år i spidsen været en syrlig fornøjelse, fordi selskabet har haft så svært ved at tjene penge. Men stram udgiftsstyring, hvilket bl.a. har ført til udflytning af produktion af flere klassikere til udlandet, giver nu resultater – og millioner på bundlinjen.

Jakob Holm

Tavshed er guld – tale sølv

Artiklen fortsætter under billedet
15BUSFinn-Tang-160108.jpg
Finn Tang, direktør i Lidl som åbner Europas grønneste butik på Sjælør Boulevard

På gossipredaktionen elsker vi de højtråbende typer. Seniorgossip-chefredaktør Hansen råber således jævnligt højt – desværre mest, når Brøndby igen skuffer på banen og i regnskaberne.

Højtråbende kan man ikke kalde den tyskejede discountkæde Lidl. Faktisk er det sjældent, man hører mange ord fra firmaet, og i denne uge var talelysten da også beskeden, da direktør Finn Tang pludselig blev fyret.

Det hedder sig – om det så passer ved vi ikke – at direktøren blev fyret, fordi han var kommet til at tale over sig om et pænt overskud i Lidl. Den slags går angivelig ikke an i den store tyske koncern, der hylder at holde på oplysningerne.

Fyringen er ærgerlig – både for Finn Tang og Lidl. Tank mistede jobbet, mens Lidl åbenbart har mistet en direktør, der kunne lave resultater og selvfølgelig havde lyst til at fortælle, at det faktisk går rigtigt godt for billigkæden.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere