Del : SMS

Her er ugens bedste Business-gossip

carlsberg
Carlsbergs nye topchef Cees ’t Hart er én af dem, der har fundet vej til den ugentlige liste over toperhvervsfolk, der klarede sig enten godt eller skidt. Foto:

Carlsbergs nye topchef Cees ’t Hart, velhaverkvinden Tineke Færch, Lars Marcher fra Ambu og FLS’ egen Thomas Schulz har alle fundet vej til den ugentlige liste over toperhvervsfolk, der klarede sig enten godt eller skidt. Se, hvor de placerer sig i denne uge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ugens opture

Hollandsk holdbarhed?

13BUSCees-t-hart.jpg
Carlsbergs nye topchef Cees ’t Hart.

Point for at handle. Carlsbergs nye topchef Cees ’t Hart har handlet. Skåret ned og skåret væk, og aktiemarkedet jubler. Og noget skulle der ske i Carlsberg, der var rendt ind i en blindgyde og dermed kunne risikere at lukke sig om sig selv. De nye øjne udefra – fra hollandske Cees ’t Hart – har sat Carlsberg på en slankekur.

cees

Bryggerier bliver skrevet ned i værdi, der skæres 2.000 job bort, og antallet af varenumre skal indskrænkes. Som ny topchef har Cees ’t Hart vide rammer for at skrive ned nu, for senere at skrive op. Dog er det tankevækkende, at der intet var om aktivernes værdisætning ved årsregnskabet for et halvt år siden. Samme bestyrelse, to forskellige holdninger. Hm, det forstår gossipperne ikke helt. Nuvel, Cees ’t Hart har fået en ny bane at spille på, og nu vil gossipperne selvfølgelig følge op på, om han så evner at hamre kuglen i kassen.

Og ja, så venter vi da bare på den store langtidsplan, som ventes at lande engang foråret 2016.

Bergs banklicens

Jesper Berg, ny chef for Finanstilsynet
Jesper Berg, ny chef for Finanstilsynet Foto : Søren Bidstrup

Så er Berg, Jesper Berg, landet i direktørstolen i Finanstilsynet – og er kommet med sine første udmeldinger. Kigger han op på tilsynets egen »Hall of Fame« med de tidligere tilsynschefer vil han kunne konstatere, at nok bliver man som tilsynschef kendt og frygtet i det ganske land, men ikke altid med lige stor succes. Som tilsynschef skal man være sin egen, holde sig til sin egen dagsorden og være klar til at få kritik. Et helt gratis råd afleveret af gossipredaktionen.

Pelle Dragsted

Så vidt gossipperne forstår, er Jesper Berg fortaler for, at stramninger for stramningernes skyld ikke er vejen frem. Nok skal finansen holdes i stram snor, men skal vi have vækst i samfundet, så kræver det, at bankerne spiller med, og det med en fornuftig handelsmæssig risikovillighed. Derudover advarer Jesper Berg bankerne om ikke at returnere for meget til aktionærerne, og her er gossipperne straks mere skeptiske. Er det i grunden ikke et ejer-issue? Velkommen i stolen.

Marchers march mod tinderne

Lars
CEO Lars Marcher fra AMBU Foto : Claus Bech

Én ting er at slå forventningerne én gang, noget andet er igen og igen at kunne slå forventningerne. For slet ikke at tale om det forventningspres, der efterhånden opbygges og risikerer at gøre et børsselskab sårbart.

Lars Marcher fra medicovirksomheden Ambu med hjemsted i Ballerup er i fuld gang med øvelsen. Foreløbig med stor succes. Ambu leverer varen igen og igen. Aktien er pisket i vejret, og faktisk er Lars fra Ambu bedre til at forvalte investorernes penge end navnebroderen Lars (Rebien Sørensen) fra Novo set over de seneste fem år.

ambu

»Vores tankesæt er aggressivt,« siger Lars Marcher til Børsen. Ambu har stor succes i USA, stedet, hvor netop aggressivitet belønnes. Et par børshuse har ellers advaret om Ambu som en markant overvurderet aktie, der kræver tårnhøje vækstrater år frem i tiden. Marcher selv erkender udfordringen, overbevist om, at »only the sky is the limit.« Så nej, der er ikke plads til bare en enkelt svipser.

Ugens nedture

Tineke fik ikke meget hjælp

Tineke
Tineke Færch ankommer til retten i Helsingør. Foto : Jens Nørgaard Larsen

På den ene side er det svært at have ondt af en kvinde, som selv valgte at anlægge en retssag. Alligevel er det i bund og grund en trist historie, som fik et nyt kapitel tidligere på ugen, da velhaverkvinden Tineke Færch igen tabte i den langvarige familiesaga, hvor hun og datteren Merethe er røget uklar om nogle aktier. Tineke Færch havde krævet 200 mio. kr. af sin datter, men fik – igen – rettens klare nej til, at hun har en sag.

Tineke Færch

En retssag kan være nødvendig, når situationen er alvorlig nok. Men noget i denne langstrakte sag fortæller mig, at Tineke Færch har fået ualmindeligt dårlig rådgivning undervejs. Rådgivere, herunder advokater, har ikke altid ret, og man skal huske, at der er store penge for dem i at lade sager køre uendeligt. Denne sag burde efter alt at dømme aldrig været nået så langt – og i hvert fald være stoppet for længe siden.

Kortslutning for Tesla

Tesla
Teslas informationschef Esben Pedersen.

På gossipredaktionen er det kun seniorchefredaktør Hansen, der kan bevillige ansatte firmabil. Jeg havde således håbet, at han ville se positivt på undertegnede juniorredaktørs beskedne ønske om en firma-Tesla - men svaret var kort og kontant – og betød vist nej. Så indrømmet, jeg er ærgerlig, om end der ikke er nogen sammenhæng med ugens kåring af Teslas informationschef Esben Pedersen.

pix-tesla1

At han er taber skyldes ene og alene hans kluntede, ja, nærmest miserable håndtering af historien om de ca. 2.500 nummerplader, som Tesla angiveligt har hamstret for at omgå den kommende afgiftsstigning. Historien skød Esben Pedersen ned – hårdt og brutalt – onsdag for så at vende på en tallerken torsdag morgen med en forklaring om, at beslutningen var truffet andetsteds og var rent administrativ. Den slags håndtering virker sjældent karrierebefordrende og koster i hvert fald på troværdighedskontoen.

Sværvægter ramt af krise

thomas
Topchef i beton- og minefabrikselskabet FLSmidth, Thomas Schulz. Foto : ERIK REFNER

Det er en af dansk erhvervslivs historiske sværvægtere, der nu for alvor må tage livtag med krisen. FLSmidth, den kendte cementkoncern, ikke bare bøvler, men er ude i en reel krise og nedtur, fordi markederne for bl.a. cement- og mineindustrien er gået helt i stå.

FLSmidth

Det kæmper FLS’ topchef, Thomas Schulz, med i denne tid, hvor han og selskabet taber penge og ikke rammer analytikernes forventninger. Derfor finder Schultz nu sparekniven frem igen og skal bl.a. sælge fra for at sikre råderum og beslutningskraft til de tilbageværende forretningsområder. Det er en svær øvelse og én, hvor Schulz og Co. ikke selv kan vende udviklingen. De skal i stedet håbe på en snarlig optur i bl.a. Asien, så behovet for cement stiger, og minerne så igen skal skrue op for produktionen.

TV: Carlsberg-spareplan gør topchef til vinder - Tobaksenke krones som ugens taber

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere