Del : SMS
Berlingske Business

Her er én af EUs foretrukne erhvervskvinder

Christina Hvid.
Christina Hvid. Foto:

Christina Hvid er én af de danske kvinder ud af en database på 8000, som EU anbefaler til bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

"Du er en oplagt kandidat til bestyrelsen i en stor europæisk virksomhed"

Sådan lød budskabet fra den globale headhunter-koncern, Heidrick & Struggles, da de i starten af juni i år kontaktede erhvervskvinden Christina Hvid.

Headhunteren samarbejdede med EU-kommissionen om at etablere en ny database med 8000 bestyrelsesegnede kvinder til store europæiske virksomheder.

pix_eu

Ikke lagt frem for offentligheden

Listen er netop blevet officielt lagt frem i dag - dog er den ikke åben for offentligheden, men kun for relevante virksomheder og organisationer, fordi den indeholder personfølsomme oplysninger. Og det har indtil videre ikke været muligt at få oplyst, hvor mange danskere der er med.

Men Christina Hvid er med, og havde ikke nogen betænkeligheder ved at lægge sit navn i puljen.

"Jeg sagde ja, fordi jeg synes, at det er vigtigt, at man også siger, at man gerne vil være med. Man hører hele tiden, at der ikke er nogen kvalificerede og egnede kvinder. Men det handler også om, at man skal gøre opmærksom på, at man er der," siger hun til Berlingske Business.

Bred erfaring fra både privat - og offentlig sektor

42-årige Christina Hvid er bestemt ikke noget ubeskrevet blad i dansk erhvervsliv. Hun har blandt andet flere direktør - og bestyrelsesposter på cv'et, og er i øjeblikket formand for bestyrelsen hos DLH samt medlem af bestyrelsen hos DEAS (tidligere Dan Ejendomme).

Hun tøver heller ikke ret lang tid på spørgsmålet om, hvad hun kan bidrage med ved bestyrelsesbordet hos en stor virksomhed.

"Mine kompetencer er, at jeg har siddet 12 år som administrerende direktør og ved, hvad det indebærer. Jeg har både erfaring fra den offentlige og private sektor og har noget erfaring i samspillet mellem de sektorer, som rigtig mange virksomheder savner. De har ofte kun den kommercielle del, men mangler linket. Og den tankegang kan jeg bidrage med," siger hun.

Stilletterne er på vej ind

Christina Hvid har selv arbejdet for at lette kvinders vej til direktionsgangen via det globale kvindenetværk "Women Corporate Directors" og hun oplever, at store virksomheder i stigende grad er begyndt at byde stiletterne velkomne på de tunge poster.

"Jeg tror, at man er begyndt at indse at det at få mangfoldighed og forskellighed i bestyrelseslokalerne er en fordel. Og jeg kan også fornemme, at bestyrelsesformændene kigger bredt, når de ser på de kompetencer, de har brug for, siger hun og fortsætter:

"Der har tidligere manglet nogle kvinder, som kunne byde ind med erfaring. Men der er en hel masse, der er på vej. Og det handler om at synliggøre dem," siger Christina Hvid.

Et skridt i den rigtige retning

Hun forventer ikke en telefonstorm fra virksomheder, der gerne vil have hende i deres bestyrelse, efter at listen med de 8000 bestyrelseskandidater nu officielt er blevet lagt frem af EU-kommissionen.

"Det er svært at sige, hvad det fører til. Jeg tror ikke nødvendigvis, at listen i sig selv kan gøre noget, men sammen med en række andre ting kan den måske gøre, at der bliver opmærksomhed og gennemsigtighed i forhold til, hvilke kandidater der er og hvem der har noget erfaring. Det er én blandt mange ting, der kan skubbe i den rigtige retning," siger Christina Hvid.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere