Se her danmarkskortet over, hvor de 50 rigeste i Danmark bor eller har skabt deres formue.
8. oktober 2008, 09:09 – opdateret 16. maj 2012, 19:40
Koncentrationen af rigdom er størst i og omkring hovedstaden. Således har 24 af Danmarks 50 rigeste personer og familier hovedsæde for deres virksomhed eller har privatadresse i Storkøbenhavn.
Alligevel er det kun to af de øverste ti på Berlingske Nyhedsmagasins liste Danmarks Rigeste 2008, der hører hjemme i hovedstadsområdet, nemlig Danmarks førstemand på listen, Mærsk Mc-Kinney Møller, samt nummer seks, familien Kann Rasmussen, der står bag Velux-dynastiet VKR Holding.
De øvrige otte – heriblandt familierne Holch Povlsen (Bestseller), Kirk Kristiansen (Lego) og Due Jensen (Grundfos) - af de ti øverste har alle adresse i Jylland - og på Als, som familien Clausen (Danfoss) nok ville understrege i den for egnen rette lokalpatriotiske ånd.
Kun en enkelt af de tunge rigmaænd fra den fulde liste over de 50 rigeste har fundet nordenfjords, altså nord for Limfjorden, og det er Jørgen Philip-Sørensen (Group4Securicor), som har bosat sig i Skagen.
Dobbeltklik på kortet for at zoome ind.
Klik på nummeret for flere oplysninger.
Se også:
Billedserie: Danmarks rigeste 08
Følg med i danske erhvervslederes dagsorden i Berlingske Nyhedsmagasin, hvor du hver fredag gennem reportager, analyser og interviews kommer tæt på beslutningstagerne:





























































