Apples topchef Steve Jobs forstår sine kunder bedre end nogen anden, og han går ikke på kompromis med sine produkter. Og så fandt han fandt sin passion og lever hver dag, som var det hans sidste.
5. februar 2010, 06:00
Koksgrå turtleneck. Forvaskede jeans. Hvide sneakers.
54-årige Steve Jobs lignede sit vanlige underspillede jeg ved en af Apples præsentationer. Han stod afslappet, nonchalant og selvsikker på scenen i Yerba Buena Center i San Francisco. Tydeligvis i sit es. I den næste halvanden time havde han også hele teknologiverdenens fulde opmærksomhed.
"Vi vil vise den til jer i dag for første gang. Og vi kalder den en iPad," lød det fra Jobs om en såkaldt tavle- eller tablet-computer, der skal udfylde gabet mellem de små mobiltelefoner og de mere klodsede bærbare computere.
Og straks efter det første billede af iPad dumpede elegant ned på en slide bag Jobs, kogte Twitter, blogs og gadget-netsider med spørgsmålene: Er det godt nok? Kan Apple og Steve Jobs gøre det igen?
Spekulationerne svinger fortsat fra den ene yderlighed til den anden. Men alle analyser og kommentarer har én ting til fælles: Ingen kommentator ved sine sansers fulde brug dødsdømmer et produkt formet, skabt og båret frem af Jobs’ sjette sans. Indtil nu synes det meste, som Jobs kaster sin dedikation over, at blive en succes.
Læs portrættet af Steve Jobs i Berlingske Nyhedsmgasin fredag 5. februar





























































