29. januar 2010, 06:00

Det er den vigtigste begivenhed inden for amerikanske-kinesiske relationer i de sidste 5-10 år." Således beskriver forfatter og Kina-kender James Fallows Googles nylige krigserklæring mod Riget i Midten.

Tidligere på måneden meddelte Google, at man ikke længere ville acceptere de kinesiske myndigheders regulering af internettrafik. Den konkrete anledning var et storstilet hackerangreb mod Google-brugere, der tilfældigvis også var kinesiske systemkritikere. I skrivende stund er situationen endnu uafklaret – næste træk er kinesernes – men søgegiganten fortjener ros, også selv om der er økonomiske og strategiske motiver involveret.

Googles position på det kinesiske marked har aldrig været problemfri. Søgegiganten er sammen med konkurrenter som Yahoo! og Microsoft regelmæssigt blevet kritiseret for at acceptere den kinesiske lovgivning, som i al korthed går ud på at begrænse kommunikationen med udlandet og rense det kinesiske internet for den lange liste af Kina-kontroversielle emner, inklusive Tibet, Falun Gong og Tiananmen-massakren på Den Himmelske Freds Plads. Indtil for nylig var Googles rationale det samme, som man hører verden over i direktionslokaler og regeringskontorer: Det er bedre at samarbejde med systemet for på den måde at ændre det indefra. Men planen har ikke virket. Kineserne blev ved med at skrue op for censurknappen, samtidig med at man hackede Googles servere. På et tidspunkt fik Google nok.

Selvforståelsen: Det skete helt præcist juleaftensdag, da den ene af Google-stifterne, Sergey Brin, på et hasteindkaldt møde foreslog, hvad der nu er en realitet. Russisk-fødte Brin kom som seks-årig til USA, efter hans forældre flygtede fra udertrykkelsen i det daværende USSR, og denne moralske ballast hos en af toplederne har spillet en vigtig rolle.

Men hvad med økonomien? Det er selvsagt en bet at forlade verdens mest talstærke marked, mens konkurrenterne kommer i flokke dertil med nye investeringer, men lige nu er det kinesiske markeds betydning til at overskue for Google. Omsætningen udgør langt under 10 procent af Googles samlede omsætning, og i modsætning til de fleste andre markeder er man kun nr. 2 i Kina, et pænt stykke efter kinesiske Baidu.

På længere økonomisk sigt kan det forekomme halsløs gerning ikke at være på det kinesiske marked, men frihedsbegrebet spiller en stor rolle i Googles selvforståelse, og ikke kun på det personlige plan. Googles forretningsmodel er baseret på et åbent internet, og hvis man bøjer sig for en totalitær magt som Kina, der desuden udstiller Googles sikkerhedsproblemer, risikerer man at miste afgørende troværdighed i markedet. Den nærmeste konkurrent er kun et klik væk.

Under alle omstændigheder er det både forfriskende og prisværdigt, at Google – i en tid hvor regeringer og virksomheder på stribe gør de særeste krumspring for ikke at støde stormagten – trækker en streg i sandet. Samarbejde og økonomisk vækst er godt, men et par principper skader heller ikke.

Læs Sten Løcks blog på Business.dk