Befinder man sig i et rigtig godt parforhold, mindsker det den negative påvirkning, som stress kan have på kroppen.
25. september 2009, 15:50
Hvor hårdt stress tærer på din krop, hænger nært sammen med, om du har et godt og sundt parforhold, eller om dit liv er fyldt med problemer og uoverensstemmelser med kæresten. Det viser en svensk doktorafhandling fra Gøteborgs Universitet. Det skriver det norske website ledernett.no.
Når kroppen har været udsat for stress, trænger den til at komme sig og til at få fyldt energilagrene op. Men er der ikke mulighed for det, så tømmes kroppens reserver fuldkommen, og så kan helbredet begynde at skrante, forklarer Ann Christin Andersson Arntén i doktorafhandlingen.
Læs også:
Otte besværlige typer på jobbet
Giv mig nu en pause, chef
Det kan gøre dig rasende på jobbet
Skænderier hindrer opladning
Og det er lige præcis det, der sker, hvis man har en hverdag, som er fyldt med trakasserier på hjemmefronten og problemer i parforholdet. Pointen er, at når både arbejdet og ens sociale relationer kræver for meget af os, så har det konsekvenser både i hjemmet og på arbejdspladsen, viser undersøgelsen.
I alt har 900 personer deltaget i undersøgelsen. De, der selv mener, at de lever i et godt parforhold, meldte også at have et bedre helbred end dem, som levede i dårlige parforhold.
For kvinder gjaldt det især, at de, der levede i dårlige parforhold, led langt mere af angst og psykiske stressreaktioner, end kvinder i gode parforhold.
For mændenes vedkommende viste det sig at være de middelmådige parforhold, som sled mest på dem. En mulig forklaring er, at mænd i halvgode forhold tager et stort ansar og så at sige kæmper for at bedre forholdet, mens et direkte dårligt parforhold blot får mændene til at blive mere ligeglade med det.
- ulha






























































