Del : SMS
Berlingske Business

Globalt resumé

THAILAND-POLITICS-PROTEST
Rødskjorter tilbageholdt af regeringssoldater i Bangkok. Foto:

Ugens vigtigste internationale nyheder fra business, økonomi og politik.

Artiklen fortsætter under annoncen
Konlikten fortsætter
Thailand: Demonstrationer og gadekampe i Bangkok er blevet nedkæmpet i kraft af politiets og militærets håndfaste indgriben. Det er en afslutning på konflikten, men kun foreløbigt.
I den farvekodede stammekrig, har de rødklædte uuddannede fattige forkæmpere for demokratiet demonstreret mod regeringen, der støttes af militærdiktaturet og en gulklædt kongetro veluddannet overklasse. Den konflikt er ikke væk. Den militante fløj, som de røde åbenbart ikke har kontrol over, formodes at arbejde for nye demonstrationer som indledning til et egentligt væbnet oprør.

ECB bag opkøb af euro-obligationer
Euro-lande: Blot en uge efter at have afvist et støtteopkøb af statsobligationer fra eurolandene, har ECB-chef Jean-Claude Trichet måttet lægge ud med opkøb for 16,5 mia. euro.
Det er nødvendigt at støtte disse trash-lignende obligationer, så euro-landene kan finansiere deres gæld. Men ECB’s hovedformål er at bekæmpe tendenser til stigende inflation, der netop stimuleres af sådan et opkøb.
Derfor har ECB ifølge Wall Street Journal trukket et tilsvarende milliardbeløb ud af pengemarkedet.

Kina bliver presset af EU’s gældskrise
Konkurrenceevne: Den europæiske gældskrise har sendt euro mod syd i forhold til dollar. Det giver Kina en markant forringet konkurrenceevne i Europa, der er landets største eksportmarked, fordi den kinesiske renminbi er låst fast til dollar. Gennem de seneste fire måneder er der tale om en styrkelse på 14,5 procent.
Det har samtidig vanskeliggjort den planlagte afkobling af renminbi’en fra dollar, hvor den kinesiske valuta skulle have haft lov til at glide lidt opad i forhold til dollar og dermed gøre amerikanske varer mere konkurrencedygtige i forhold til kinesiske.
Besværligheden ligger ifølge BusinessWeek i, at en styrkelse af renminbi’en i forhold til dollar også vil være en yderligere styrkelse i forhold til euro og kan dermed forværre de aktuelle problemer for kinesiske eksportører i Europa. Flere eksportører beretter om aflyste europæiske kontrakter, fordi eurosvækkelsen har eroderet købernes indtjeningsmarginaler.

Kina køber igen US Treasury Bonds
Kina: For første gang i seks måneder øgede Kina i marts sin beholdning af amerikanske statsobligationer. Beholdningen steg med to procent til 895 mia. dollar og cementerede dermed landets position som USA’s største långiver. Ifølge Washington Post er Japan nummer to med en beholdning af Treasury Bonds på 784 mia. dollar.

Rigmand i fængsel
Kina: Verdens rigeste kineser for et par år siden med en formue på 6,3 mia. dollar, Huang Guangyu, er ifølge Financial Times blevet idømt 14 års fængsel, en bøde på 88 mio. dollar og har fået konfiskeret 30 mio dollar.
Guangyu, der skabte sin formue på den Hong Kong-børsnoterede elektronik-gigant Gomo Electrical Appliances Holding, blev dømt for insiderhandel, bestikkelse og illegale forretninger.

Turistminister fyret
Grækenland: Premierminister George Papandreou har fyret sin turistminister Angela Gerekou, fordi hendes ægtemand gennem 17 år har opbygget en skattegæld på 5,5 mio. euro til det offentlige.
Papandreou forsøgte i første omgang at undgå en fyring af Gerekou, der i 1996 var på forsiden af den græske udgave af Playboy, men skiftede mening efter en vredesbølge i den offentlige græske debat. Regeringen har netop efter krav fra IMF iværksat en kontant kampagne mod skatteunddragere.

Vodafone-salg op
Storbritannien: Verdens største operatør af mobile netværk kom ud af regnskabsåret ved udgangen af marts med 8,4 procents vækst i omsætningen og fremgang i driften på 1,7 procent trods tab på det hårde indiske marked. Ifølge Financial Times skyldes den positive udvikling hovedsagelig gunstige valutakurser, men alligevel venter koncernchef Vittorio Colao yderligere fremgang for både top- og bundlinje helt frem til 2013.

Læs hele det ugentlige globale resume i Berlingske Nyhedsmagasin.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere