Del : SMS
Berlingske Business

Generation Y kræver mening på jobbet

Kevin Rebsdorf
Kevin Rebsdorf, CompanYoung, Aalborg. Generation Y Foto:

De skal både rekrutteres og ledes på en ny måde i Generation Y, der er hypet som den digitale generation, vokset op i velstand og slebet til af krisen. Men så er der til gengæld noget at hente for erhvervslivet.

Artiklen fortsætter under annoncen

2Jeg kunne aldrig drømme om at diktere en medarbejder noget som helst. Vi kører frihed under ansvar, og det giver gode resultater. Der er et enormt potentiale i Generation Y.«

Administrerende direktør og partner i CompanYoung, 24-årige Kevin Rebsdorf, siger det med stor overbevisning. Og eftersom han og virksomheden lever af at fortælle andre, hvordan unge fra hans egen generation skal aflæses og nås, giver det mening, at han efterlever egne anbefalinger om at give de unge ansvar og fungere som sparringspartner i stedet for at være en chef, der udsteder ordrer. Gennemsnitsalderen i virksomheden, der har specialiseret sig i viden om unges adfærd, er 25 år – ren Generation Y fra væg til væg.

»Vi er generationen, der er højere uddannet end nogen anden generation, vi er vokset op med velstand og har fået i hoved og røv, og vi forventer at få indflydelse. Vi har altid været vant til at bestemme meget – da vi var børn, havde vi meget at sige i forhold til, hvor familiens ferie skulle holdes, eller hvad vi skulle have til aftensmad. Det er naturligt for os at være med i beslutningsprocesser, og selv om vi har oplevet krisen, har vi en grundlæggende tro på, at det med økonomien ikke bliver det store problem for os.«

Hul igennem til de unge

Der findes mange definitioner af Generation Y, og hvem der er omfattet af den. Et bud er, at det er unge født i 1980erne til 2000, som er karakteriseret ved at have mere fokus på moral og etik end tidligere generationer. Samtidig er det en generation, der lægger større vægt på netværk, har været mere fokuseret på uddannelse og har højere selvværd end dem, der er ældre. Desuden er de mere præstationsorienterede, mere selviscenesættende og mindre loyale overfor deres arbejdsplads. Og endelig det måske mest kendetegnende for i hvert fald den yngre del af generationen: De er digitalt indfødte, der hele deres opvækst er blevet vant til at anvende den nyeste teknologi.

Det sidste er afgørende for CompanYoung, der har base i Aalborg og hjælper kunder som Dansk Supermarked, Rederiforeningen, Finansrådet og Deloitte med at rekruttere unge gennem digitale og sociale medier – og har tilstrækkelig travlt til at være nået op på ti ansatte og lige så mange freelancere.

»Vi fandt vores hul i markedet lidt ad omveje. I første omgang lancerede vi en portal, hvor unge kunne finde fritidsjob, men vi fandt relativt hurtigt ud af, at det ikke var nok til at drive en forretning. Det eksploderede for os, da vi kom til at tænke på, at vi også kunne hjælpe virksomhederne,« siger Kevin Rebsdorf tilfreds.

Hans oplevelse er, at man i de store virksomheder er meget opmærksom på, at Yerne skal rekrutteres på en ny måde, og at der er stor lydhørhed over for de forslag, Compan-Young kommer med:

»På nuværende tidspunkt ved virksomhederne, at de kun kommer i kontakt med de unge, hvis de bruger andre kampagnetyper end tidligere. Men ind imellem kan de blive lidt overraskede i virksomhederne: »Er det virkelig sådan, de unge tænker og gør?« Vi er selv unge, vi forstår og taler de unges sprog, og kender deres beslutningsproces, men vi kan også blive overraskede, så vi sørger for at teste kampagnerne i et panel, inden de bliver realiseret,« fortæller Kevin Rebsdorf.

Han mener, at han kan blive i stillingen, selv om han vokser ud af målgruppen, så længe han holder sig orienteret på den måde.

En rekrutteringskampagne kan typisk indeholde en Facebookside, rekrutterings-videoer og rekrutterings-site:

»Unge er ikke så interesseret i løn som tidligere generationer, så budskaberne er mere koncentreret om, hvad man som ung får ud af at virke i virksomheden. Hvordan man bidrager til helheden på en måde, hvor man også selv kan få ansvar for opgaver og kan være problemløser – alt det modsatte af at være en brik i en virksomhed, hvor man kun kan få lov at sidde i et hjørne og løse en fast opgave,« forklarer direktøren.

Ny ledelse

Michael Uhrenholt, der er ledelsesrådgiver i interesseorganisationen Lederne, er enig i, at de unge har en anden tilgang til arbejde end tidligere generationer – og at det afføder behov for en anden type ledelse:

»Jeg møder mange ledere, som stadig har den traditionelle opfattelse af, at de unge må tilpasse sig i virksomheden eller organisationen – på samme måde som de selv har gjort tidligere. Men selv om der er arbejdsløshed nu, så kommer der over tid mangel på kompetent arbejdskraft, og hvis man vil have del i den, er man nødt til at lede på en måde, som gør det attraktivt for unge at arbejde i virksomheden – også for at fastholde dem, for de beskyldes for at være job-zappere og lade sig mere styre af humør end loyalitet.«

Og faktisk vil de unge gerne ledes. Undersøgelser har vist, at danske unge er mere positive overfor at have en leder end unge i andre skandinaviske lande – hvis de bliver ledet, så der er rum til at være, hvem de er:

»Generation Y kommer med en anden attitude til arbejde. De er mindre motiveret af det økonomiske og mere drevet af interesse og det indholdsmæssige i jobbet, og det betyder, at man kan få meget engagerede og hårdtarbejdende medarbejdere ud af de unge. De er ikke så dybe, men har meget bredde – de har mindre paratviden end min generation, men de har metoderne til at skaffe sig hurtig viden og feedback, ikke bare på nettet, men også via deres store netværk.«

Til gengæld skal Yerne have plads til selv at styre deres arbejde:

»Man skal ikke tænke 8-16, de styrer selv deres tidsforbrug, og man skal som leder vænne sig til at se på resultaterne i stedet for. De unge tæller ikke timer på samme måde som generationerne før dem, nogle er 50 timer om det om ugen, men de arbejder mere flydende og løst. Mange arbejder også hjemmefra, men de kan omvendt også bruge tid på arbejdet til private ting, som at købe noget ind på nettet. De har et højere tempo og kan håndtere flere bolde i luften på en gang, så som leder skal man skal ikke sætte dem i bås og begrænse dem ved at lade dem overtage det job, som hr. Jensen har haft i 60 år og forvente, at det skal gøres på samme måde.«

At de unge har en anden tilgang til arbejdslivet illustreres også af, at de ikke som tidligere generationer ser problemer i at blive leder for tidligere kolleger, fortæller den 46-årige ledelsesrådgiver:

»Det rolleskift har traditionelt været noget, der blev set som en vanskelig opgave. Men blandt de unge er det ikke noget, der ses som et problem. De mener godt, at de kan bevare deres sociale relationer til de tidligere kolleger, selv om de skal lede dem. Det fortæller mig, at de har en stor autenticitet med sig – de skal ikke ændre sig for at blive ledere, de tør være, hvem de er.«

Hvad du ønsker ...

Evnen til at være autentisk hænger måske sammen med, at Generation Y alle dage har vidst, at de er skønne og dygtige, præcis som de er. Den 27-årige cand.scient.pol. Kristian Roed Nielsen, der er dykket ned i sin egen generation som medforfatter til en rapport fra Instituttet for Fremtidsforskning, siger:

»Min generation fik af vore forældre at vide, at hvis der var noget, vi virkelig ville og havde lyst til, så ville det også blive til virkelighed. Forældrene glemte lidt den del, der handler om, at det også kræver, at man gør noget af det knap så fede for at opnå det.«

Den mangel er krisen gradvist ved at rette op på, mener han:

»Man får ikke bare ting forærende, og det er krisen ved at lære os – men min oplevelse er, at det stadig er meget få, der har øje for, hvor dyb krisen er, og hvor mange år den vil påvirke os i Generation Y. Der er stadig meget en opfattelse af, at det hele nok skal gå, og vi nok ikke bliver så hårdt ramt,« siger Kristian Roed Nielsen.

I rapporten »Det Store Mismatch« beskæftiger han sig med andre fra instituttet med paradokset i, at arbejdsløsheden er høj, men virksomheden ikke kan finde tilstrækkeligt unge med de talenter, de efterspørger.

»Mange unge døjer også med korte kontrakter på 3-6 måneder, samtidig med at virksomhedslederne taler om, at vi ikke udviser tilstrækkelig loyalitet over for arbejdspladsen. Erhvervslivet skal være opmærksom på, at det også kræver noget den anden vej – noget perspektiv og muligheder, der strækker sig længere end seks måneder. Når man bliver opsagt den ene gang efter den anden, opbygger man en fornemmelse af, at det i høj grad handler om at kæmpe for sig selv,« siger Kristian Roed Nielsen, der netop selv har fået en seks måneders kontrakt som forskningsassistent på CBS.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere