Del : SMS
Berlingske Business

Fyrede kranførere går til statsadvokaten

Efter Østjyllands Politi har afvist at gå videre med sagen om Aarhus Havns ledelses aflytning af tre kranføreres arbejdsmobiler, har de tre valgt at bede statsadvokaten rejse sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tre fyrede kranførere på Aarhus Havn og flere af deres tilbageværende kolleger vil bede statsadvokaten i Viborg rejse straffesag mod havnens direktør Bjarne Mathiesen og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, skriver Århus Stiftstidende lørdag

Det sker efter at Østjyllands Politi i går afviste at gå videre med sagen om, at ledelsen har kigget i ansattes mobiltelefoner og der - angiveligt - fundet beviser på mobning af medarbejdere, der var parat til at tage overarbejde.

Kranførernes advokat Bjarne Overmark mener, at sagen er afvist på inhabilt grundlag:

»Hvis Jacob Bundsgaard og Bjarne Mathiesen tror, at de er ude af fælden, så kan de godt tro om igen. Den her sag er slet ikke slut«, sagde han på et længe planlagt offentligt møde om sagen på en café i Aarhus i går.

Han mener, at der er tale om en klar overtrædelse af den personlige frihed, når ledelsen læser private SMS’er på en medarbejders mobil­telefon.

Aflytningen af kranførernes tjenestemobiltelefoner opstod i en periode, hvor der var uro på havnen. Kranførerne gennemførte flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, og de nægtede at påtage sig overarbejde og måtte derfor kommanderes på arbejde, når skibe ankom uden for normal arbejdstid.

Ledelsen på Aarhus Havn hørte på et tidspunkt om en kranfører, der angiveligt truede og mobbede kolleger for at få dem til at lade være med at påtage sig overarbejde. Samtidig havde personer, der underskrev sig »kranførerne« sendt mails til Aarhus Havns kunder, pressen og politikere med deres udlægning af den anspændte situation.

Da havnens ledelse mistænkte en bestemt kranfører for at være involveret i både mobning og mail-kampagne, undersøgte Bjarne Mathiesen vedkommendes tjenestetelefon og de beskeder, der var sendt mellem den pågældende medarbejder og andre af havnens tjenestemobiltelefoner.

Korrespondancen var så belastende, at Aarhus Kommunes jurister vurderede, at der var tale om en væsentlig misligholdelse af tre medarbejderes ansættelsesforhold. Efter forhandlinger, hvor fagforeningen 3F var involveret, opsagde de tre kranførere deres stillinger efter indgåelse af fratrædelsesaftaler.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere