Del : SMS
Berlingske Business

Frygt og bæven i det professionelle liv

Øget fokus på nybagte mødre med psykiske problemer
Foto:

Vi kalder det stress, men det er frygt. Frygt for ikke at klare sig i den moderne kontorjungle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var en gang en mand, der rejste ud i verden for at lære at tæmme frygten. Han rejste længe og langt, og en nat lå han i den mindste hytte i den dybeste jungle i det fjerneste land. Han var lige ved at falde i søvn, da han i mørket skimtede en slange i rummets hjørne. Nu må man forstå, at i netop det land levede der slanger, der hoppede op i sengen, og hvis man så meget som rørte en muskel, så huggede de dødeligt, og det blev den sidste muskel, man rørte.

Mandens hjerne svitsede fra præfrontal tænkning til krybdyrsinstinkter, hans lemmer frøs til is, hans hjerte hamrede, hans blære tømtes, han rystede, hårene på hans krop rejste sig, stresshormoner sprøjtede ud i systemet. Sådan lå han hele natten. Det var den længste nat i hans liv og den hårdeste for hans krop. Da morgengryet brød frem, opdagede manden at det ikke var en slange, men et sammenrullet reb der lå i hjørnet.

0612vs

Slangen var fantasi. Men angstens psykologiske og fysiske effekt var ganske virkelig.

Gennem de 20 år hvor jeg har været tæt på virksomheder og dets mennesker, har det ofte slået mig, hvor massiv en frygt der løber gennem erhvervslivet. Frygten for at blive forbigået, for at fejle, for ikke at blive anerkendt, for at løbe en risiko, for at blive afsløret som inkompetent, for at blive forkastet af fællesskabet, for at træde ved siden af etc. etc.

Min hypotese er, at moderne mennesker frygter mere overfladiske ting, fordi vi ikke er afklarede omkring fundamentale eksistentielle vilkår. De vilkår, der uundgåeligt hører med til livet. For eksempel når vi er bange for at løbe en risiko, dækker det måske over et grundlæggende uafklaret forhold til døden. Eller vi er bange for at blive oplevet som ukollegiale, fordi vi i realiteten og i dybden er skrækslagne over den ensomhed, der jo er en menneskelig præmis. Eller når vi kæmper om opgaverne og resultaterne og præstationerne i kapløbet med meningsløsheden.

For vi er utrænede i direkte at håndtere eksistentielle livsvilkår som død, ensomhed, meningsløshed og har i stedet udviklet reaktionsmønstre, der kan dække over den reelle frygt. Når frygten for døden så rører på sig og bliver fortolket af vores hjerne som f.eks. bekymring for at miste vores job, så reagerer vi på en af to måder: kamp eller flugt. Vi arbejder hårdere, præsterer mere, tager konflikterne – eller vi lukker os inde i os selv, dukker nakken og håber, vi kan sidde ubemærket hen, indtil stormen er blæst over.

pix-bluff

Nogle af os – ledere, rådgivere, videnarbejdere etc. – bruger resultatskabelse, tempo og præstationer som middel til overdøve frygten. Producerer mere. Bilder os selv ind, at vi er uundværlige. Lader pligterne tyrannisere vores liv. Hopper, når aktionærerne siger »spring!«. I stedet for at sige til sig selv, at døden ikke holder sig væk, uanset hvor flotte resultater man præsterer.

For andre typer medarbejdere gælder andre dynamikker. Her kan frygten – den ikke erkendte dybe eksistentielle frygt – føre til flugten fra ansvaret. Flugten ind i sikkerheden, ind i offerrollen, ind i passiviteten, ind i stressen. Selv om døden og ensomheden og meningsløsheden jo følger med.

Hvis frygten er en grundtilstand – om end uerkendt – så kommer fantasien på arbejde. Når jeg ser to kolleger kigge på hinanden, mens jeg taler, er det nemt at tro, at de har sladret om mig, og føle mig alene, uden for, hånet. Når min chef ikke kommenterer det notat, jeg har sendt ham, er det nærliggende at tro, at han synes, det var dårligt, og føle mig usikker, inkompetent og i risikozonen for at miste mit job. Når en medarbejder kommer for sent til møder med mig, er det naturligt at tro, at han har mistet respekten for mig, og at det vil afspejle sig i den næste ledelsesmåling og dermed have katastrofal indflydelse på min videre karriere.

ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup

Frygten giver fantasien frit spil og farver vores oplevelse. En neutral begivenhed bliver potentielt truende. Vi forholder os følelsesmæssigt til udfaldet i stedet for til fakta. Og når vi først er i gang med at fantasere, er der åbnet for katastrofetankerne. Ikke så sært at vi bliver stressede.

I et forsøg på at kontrollere angsten, tegner vi forsikringer, betaler til pensioner, melder os i a-kasser. Som om det kan hjælpe. Vi dækker os ind på det materielle plan, selv om den frygt, der har grebet det moderne menneske om struben, er åndelig og psykologisk.

Det er sådan en kliche, men alligevel… se dog frygten i øjnene! Vi kan ligeså godt komme overens med de eksistentielle vilkår og med den personlige, dybe frygt, der er formet af vores individuelle opvækst. Vi må eje den frygt, der helt naturligt ledsager visheden om at skulle dø, være alene, når det virkeligt gælder og risikere ikke at finde meningen med livet. Ellers risikerer vi at blive styret af en irrationel og udefinerbar angst, som vi så i manglen på bedre kalder stress og behandler med ro og tilbagetrækning fra verden.

pix-stress

Hvis vi derimod accepterer, at det at leve medfører risici, bliver det nemmere at forholde os mere neutralt og aktuelt til vores oplevelser i stedet for at opleve gennem et negativt filter af fortolkninger.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere