20. februar 2009, 07:00 – opdateret 17. maj 2012, 14:44

Nok var administrerende direktør Leif Jensen fra VKR Holding beklemt og nervøs. Men helt utilfreds med at overbringe sit budskab til de ventende pressefolk var han næppe, da han mandag eftermiddag trådte han ind i et klinisk hvidmalet mødelokale i VKR Holding domicil i Hørsholm.

Leif Jensen var nemlig på vej med sit trumfkort: En frikendelse af VKR Holding og ikke mindst sig selv. Det skete, efter at han og koncernen i over en uge havde befundet sig i et veritabelt stormvejr af beskyldninger for medvirken til databedrageri.

Så med blikket stift fæstnet i et nøje indstuderet manuskript læste han op:

“Konklusionen er, at VKR ikke har foretaget sig noget strafbart, og det er hverken vedrørende softwarerettigheder, erhvervshemmeligheder og overtrædelse af konkurrenceklausul.”

Nå ja, der var selvfølgelig en lille ridse i lakken. Direktøren i datterselskabet General Solar Systems, Jes Donneborg, havde ageret, som om han foretog sig noget ulovligt; som om ansættelsen af en it-konsulent fra leverandøren Divine Business Solutions var et brud på en konkurrenceklausul, hvorfor han bistod konsulenten med at kaste et tykt og omfattende røgslør ud over jobskiftet.

Den handling var ifølge den advokatundersøgelse, som koncernen har fået udarbejdet, ikke ulovlig, men utilgivelig i forhold til VKR Holdings nedskrevne retningslinjer om at være mønstervirksomhed. Det havde Jes Donneborg pludselig også indset i løbet af weekenden og afleveret sin opsigelse.

Og Leif Jensen selv? På trods af hvervet som bestyrelsesformand for Solarcap, der har General Solar Systems i sin portefølje, kendte han intet til det spektakulære forløb med fordrejede timesedler og sløring af it-konsulenten Jesper Mo Hansens jobskifte, for – som han sagde – så ledes VKR Holding på grundlag af værdier og holdninger, og det er dem, der er styrende for de enkelte medarbejderes handlinger.

“For vores vedkommende er sagen lukket. Vi imødeser med sindsro et søgsmål fra Tom Lisborg, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe politiet, hvis de arbejder videre med sagen,” lød det videre fra Leif Jensen.

Hvor uvildig?

Men VKR’s forhåbning om, at koncernen med en selvbetalt, uvildig advokat-undersøgelse kan sætte en solid bremseklods på den stadigt eskalerende sag, synes forgæves. Ikke mange købte budskabet om, at en undersøgelse, der alene baserer sig på dokumentation stillet til rådighed af VKR, er nok til at begrave sagen. For baserer undersøgelsen sig reelt på alt tilgængeligt materiale?

Heller ikke Leif Jensens forsøg på at frikende sig selv for ansvar ved at gemme sig bag koncernens brug af værdibaseret ledelse vandt gehør. I givet fald trænger retningslinjerne for værdibaseret ledelse til et gennemsyn, når en direktør så let og uden blusel kan navigere uden om virksomhedens såkaldte mønster-retningslinjer.

Indtil videre har advokatundersøgelsen dog været grund nok til, at VKR Holding selv har valgt at lukke og slukke for sagen. Hos VKR er advokatundersøgelsen ophøjet til sandhed. Og efter offentliggørelsen indledte VKR en yderst defensiv strategi ved kun at lade det fortsatte handlingsforløb diktere af henvendelser fra politiet og civile søgsmål.

Ifølge professor Caspar Rose fra CBS er det imidlertid begrænset, hvad man reelt kan bruge selvbetalte og uvildige undersøgelser til.

“Rent juridisk har de ingen betydning,” siger han.

Omvendt er de heller ikke helt nytteløse. Ved at få foretaget en uvildig undersøgelse viser virksomheden handlekraft og sender et signal til omverdenen om, at virksomheden tager sagen alvorligt og handler proaktivt.

Men en uvildig undersøgelse vil altid have indbyggede begrænsninger. For eksempel kender omverdenen sjældent til undersøgelsens fulde og reelle kommissorium. Samtidig er en uvildig advokatundersøgelse heller ikke en garanti for, at advokaterne har haft adgang til at vende alle sten.

Undersøgelserne vil også altid være et øjebliksbillede. Dukker der senere nye og eventuelle belastende oplysninger frem i sagen, vil advokatfirmaet uden at rødme kunne henvise til, at den oprindelige konklusion byggede på det materiale, der var tilgængeligt.

Derfor undrer det også Caspar Rose, at man fra VKR’s side reelt ikke har brugt undersøgelsen til det, som er dens egentlige styrke: At sende et signal til omverdenen om, at man vil rette op på de fejl, der trods alt er begået:

“Den kunne have givet merværdi, hvis man ud over en frikendelse rent faktisk kommunikerede, at man også ville nærstudere undersøgelsen og bruge den til at rette op på nogle interne procedurer,” siger Caspar Rose.

Det hårde etiske slag: For selv om VKR ifølge Kromann Reumert ikke har begået strafbare handlinger, er alt ikke foregået etisk korrekt, hvilket er et hårdt slag for en virksomhed, der ifølge egne målsætninger ønsker “at skabe værdi gennem aktivt ejerskab af en række mønsterværdige virksomheder”.

Direktøren i datterselskabet General Solar Systems, Jes Donneborg, agerede nemlig, som om han var i færd med at begå ulovligheder, da han i sin tid hjalp it-konsulenten Jesper Mo Hansen med at krybe uden om en konkurrenceklausul.

Ifølge VKR Holding handlede Jes Donneborg helt alene og i en misforstået loyalitet, og den erkendelse nåede han tilsyneladende selv frem til i weekenden, hvor han indgav sin afskedsbegæring.

Men var der overhovedet ikke andre, der vidste noget om denne ifølge koncernen etisk forkerte opførsel?

Ikke ifølge VKR-direktør Leif Jensen. Selv kendte han intet til sagen og henviste til, at Donneborgs røgslør var foregået i driftsorganisationen, mens han som formand for Solarcap ene og alene havde bevæget sig på de overordnede linjer.

Leif Jensen gemte sig også bag VKR Holdings principper for værdibaseret ledelse i sin argumentation for at afvise sit eget kendskab til sagen.

“Vi er jo en værdibaseret virksomhed med meget decentral forretningsstruktur. Vi ønsker, at det er holdningerne, der er det drivende på, om man opfører sig ordentlig og forsvarligt,” sagde han for at understrege, hvordan en direktør angiveligt har kunnet handle så egenrådigt.

Et ansvar er et ansvar

Ifølge ekspert i værdibaseret ledelse fra CBS, Steen Vallentin frikender det dog ikke Leif Jensen for et ansvar.

“Man skal være varsom med at bruge værdibaseret ledelse som en undskyldning for, at en direktør kan handle, som Jes Donneborg har gjort det. Det kan hurtigt kaste et dårligt lys over det sikkert udmærkede arbejde med værdier, der ellers er udført i virksomheden, og i sidste ende kan den øverste ledelse alligevel ikke løbe fra ansvaret. Man har valgt at have tillid til en direktør, som har vist sig ikke at være tilliden værdig, og det må man stå ved.”

Steen Vallentin mener, at Leif Jensens udtalelse kan virke som en falliterklæring i forhold til VKR Holdings principper for værdibaseret ledelse, og at der kan være god grund til at revurdere, om værdierne er godt nok implementeret. Værdibaseret ledelse handler nemlig ikke kun om at have nedskrevet de rette værdier og holdninger, men om at forpligte ledere og medarbejdere til at leve op til dem, og det er en løbende proces.

“Et er, at man gerne vil stå for alt det rigtige – det vil de fleste private virksomheder og offentlige organisationer. Noget andet er at få værdierne til at virke; at man er i stand til systematisk at forpligte ledere og medarbejdere, eksempelvis gennem værdibaserede bonusordninger,” siger han.

“Man har på fornemmelsen, at det for Jes Donneborg har drejet sig om at skabe økonomiske resultater med alle forhåndenværende – også ulovlige – midler, og så er det jo ikke lykkedes at få værdierne til at virke,” tilføjer han.

Det har ikke været muligt at få et interview med Leif Jensen, der har valgt at svare på nyhedsmagasinets spørgsmål i en e-mail. I e-mailen slår Leif Jensen igen fast, at VKR’s bestilling af en advokatundersøgelse hos Kromann Reumert viser, at selskabet tager sagen alvorligt. Men han fastslår, at VKR fortsat indtager en afventende rolle i sagen.

På spørgsmålet om, hvorvidt den værdibaserede ledelse har spillet fallit, svarer han ligeledes skriftligt, at koncernen nok aldrig når det perfekte niveau, men at koncernen stræber efter det, og at eventuelle yderligere tiltag til at sikre en bedre værdibaseret ledelse drøftes internt.

Og på spørgsmålet om, hvorvidt Leif Jensen – som Steen Vallentin påpeger – også selv har et ansvar:

“Naturligvis kan eksperter og andre have deres holdning til, hvordan ledelse skal udføres, og hvem der har ansvaret for det ene og det andet. Men vi taler altså om en medarbejder i et datter-datterselskab af VKR Holding, og han har selv taget konsekvensen. I sidste ende er ledelse et internt anliggende i virksomheden, og det er også tilfældet i denne sag,” skriver Leif Jensen. anrb@berlingske.dk