Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Fra redaktionen:

Følg Kina-holdet

Berlingske Nyhedsmagasin og Berlingske Business har sendt et reportage-hold til Kina for at give et mere nuanceret billede af det mægtige rige.

Trussel eller mulighed: Kina klarer sig bedst efter finanskrisen. Kina overhaler snart Japan som verdens næststørste økonomi. Og Kina kanaliserer milliarder ind i forskning og udvikling.

Er Kina en trussel eller en mulighed for Danmark?

I dagens udgave af Berlingske Nyhedsmagasin, BNY, er trusselbilledet det mest fremtrædende. Under overskriften "Alt kan outsources" peger professor Poul Houman Andersen på, at vi har et gigantisk mentalt efterslæb, når det handler om at anerkende, at kinesiske forskere er mindst lige så dygtige som de danske.

Hans synspunkter bakkes op af Daniscos topchef, Tom Knutzen, der argumenterer for, at det afgørende for forskning og innovation er kritisk masse og nærhed til markedet. Med 900 forskere ansat på 20 innovationscentre på fire kontinenter er der tyngde bag ordene.

Artiklerne i ugens BNY er blot startskuddet på vores Kina-dækning. Berlingske Nyhedsmagasin og Berlingske Business har netop sendt et reportage-hold til Kina for at give et mere nuanceret billede af det mægtige rige, der har langt større ambitioner end at huse verdens fabrikker.

Følg vores dækning på www.bny.dk/kina, hvor vi gennem nyheder, reportager, web-tv og mikroblogs stiller skarpt på tre områder: Forskningen, markedet og konkurrencesituationen.

 




Markedet lige nu