Referencer, IQ-tests og interviews. Lige lidt hjælper det. Vi ansætter dem, der ligner os selv.
28. maj 2010, 06:00 – opdateret 28. maj 2010, 06:01
Jeg tror sgu på, at jeg kan arbejde sammen med Hansen. Han får jobbet!"
Det sker hver dag og selv i de bedste virksomheder: Den gode mavefornemmelse knurrer højere end det kølige objektive overblik, når der skal hentes nye kolleger ind.
Rekruttering er nemlig en så delikat proces, at selv de dygtigste ledere og HR-konsulenter ofte bliver bløde i kemien, og derfor ender mange virksomheder med at ansætte nye kolleger, der - surprise, surprise - ligner dem selv.
Det mener Ulrik Schultz Brix, fra 1. juni country manager for SHL Danmark, Professionel Services og før dette HR-chefkonsulent i Dansk Erhverv. Her tog han i sin ph.d.-afhandling temperaturen på den typiske rekruttering.
Hans konklusion lyder: Kombinationen af mavefornemmelse og psykologiske test ikke så meget som nærmer sig noget, man kan kalde en garanti for den rigtige rekruttering.
"Vi aner ikke, om vi ansætter den helt rigtige til jobbet eller får sagt nej til hende, der ville performe dobbelt så godt. I princippet kunne man lige så godt slå plat eller krone," siger Ulrik Schultz Brix.
I sin undersøgelse har han lyttet med, når LEO Pharma, DSB, Grundfos og Nykredit udvælger og fravælger nye ledere og medarbejdere. Her har han været fluen på væggen i samtalerne med ansøgerne og den efterfølgende diskussion, når HR-konsulenter og chefer træffer beslutningen.
Iagttagelserne de fire steder er slående ens og adskiller sig næppe fra virkeligheden i andre store danske virksomheder, der arbejder professionelt med rekruttering. Og kombinerer test, som f.eks. psykologiske profiler eller IQ-test, med samtaler.
Alligevel er det, mener Ulrik Schultz Brix, påfaldende, hvor meget plads "alt det bløde" får i udvælgelsesproceduren, hvor "den gode kemi" spiller en central rolle.
Læs hele artiklen om rekruttering i Berlingske Nyhedsmagasin 28. maj.




























































