Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Fleksjobbere tjener 700.000 kroner

Den enkeltes løntilskud kan være op til 250.000 kroner årligt.

3 Kommentarer

Statskassen bruger hvert år et milliardbeløb på store løntilskud til højtlønnede danskere i fleksjob.

For eksempel får de 2.500 bedst betalte fleksjobbere, der i gennemsnit hæver en årsløn på næsten 700.000 kr., hver et gennemsnitligt løntilskud på næsten en kvart million kroner, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det er uholdbart, mener beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V):

- Man kan spørge, om det er rimeligt, at en fleksjobber, der selv kan oppebære en årsløn på 450.000 kr., skal have knap en kvart million oveni af staten. Det koster samfundet dyrt, og det rejser spørgsmålet, om det er de rette, vi bruger fleksjobpengene på.

En person i fleksjob arbejder typisk på nedsat tid, men får fuld løn af sin arbejds8 giver. Arbejdsgiveren bliver kompenseret via et løntilskud, som dog højst kan være på 300.000 kr.

Siden 2003 er antallet af danskere i fleksjob mere end fordoblet til 64.000, og ordningen koster nu staten knap 11 mia. kr. om året.

Ministeren vil indkalde til forhandlinger om en reform af fleksjobordningen. Målet er både at mindske tilstrømningen - og vurdere, om løntilskuddene kan omdirigeres til de mindre ressourcestærke fleksjobbere.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Værdi for pengene

Skrevet af Anonym, man, 10/18/2010 - 12:36
Optil 3/4 mia. kr. i tilskud til de 2.500 bedst betalte fleksjobbere, generer ifølge oplysningerne i artiklen så et gennemsnitligt beskatningsgrundlag på ca. 1,75 mia. kr., som udløser betaling af A-skat med 656.466.000 kr. som følger:
Sundhedsbidrag 140.000.000
Bundskat 59.087.000
Topskat 94.207.575
Kommuneskat 402.500.000
Pers.fradrag, -39.328.575
skatteværdi af

Der kommer altså 31.466.000 kr. mere i de offentlige kasser som direkte skatter end det gennemsnitlige tilskud på i alt 625 mio. kr.

Alternativet til fleksjob er førtidspension med 195.000 kr. p.a. til 2.500 borgere = 487.500.000 som der kun betales bundskat og kommuneskat af¨eller i alt 100.437.675 mio kroner efter fradrag af skatteværdien af personfradrag.

Altså koster det de offentlige kasser ca. 387 mio. kr. i direkte udgifter og et skattetab på ca. 31 mio. kr. eller i alt ca. 418 mio. kr., hvis disse borgere skulle på førtidspension i stedet for det fleksjob, som de nu har i dag.

Så det må være valgflæsk kastet i grams af Støjberg til de vælgere som ukritisk labber ethvert budskab i sig, der har den mindste antydning af uretfærdighed i sig.

Der er kun win win win i den ordning for såvel disse personer som for samfundet både direkte og inddirekte med alle de afledte positive effekter, som der vil følge af at disse personer fortsat bidrager til samfundskassen ved at være i fleksjob i stedet for førtidspension.

Fleksjobber som løntrykkere?

Er det meningen, at højtuddannede fleksjobbere skal være løntrykkere?

Det faktisk det indtryk jeg får af ovenstående misundelsesartikel.

Eller er det meningen, at samfundet skal gå glip af den viden og erfaring disse højtuddannede fleksjobbere har?

Fleksjobordningen har i 2006 fået indført et loft over tilskuddet til fleksjob. Hvis ordningen forringes yderligere er der ingen virksomhed, der vil ansætte højtuddannede fleksjobbere, da disse vil blive for dyre pr. effektiv arbejdstime.

Fleksjobordningen bygger på, at fleksjobberne skal have en månedsløn, der svare til begyndelseslønne på det pågældende arbejdsområde.

Værdi for pengene

Optil 3/4 mia. kr. i tilskud til de 2.500 bedst betalte fleksjobbere, generer ifølge oplysningerne i artiklen så et gennemsnitligt beskatningsgrundlag på ca. 1,75 mia. kr., som udløser betaling af A-skat med 656.466.000 kr. som følger:
Sundhedsbidrag 140.000.000
Bundskat 59.087.000
Topskat 94.207.575
Kommuneskat 402.500.000
Pers.fradrag, -39.328.575
skatteværdi af

Der kommer altså 31.466.000 kr. mere i de offentlige kasser som direkte skatter end det gennemsnitlige tilskud på i alt 625 mio. kr.

Alternativet til fleksjob er førtidspension med 195.000 kr. p.a. til 2.500 borgere = 487.500.000 som der kun betales bundskat og kommuneskat af¨eller i alt 100.437.675 mio kroner efter fradrag af skatteværdien af personfradrag.

Altså koster det de offentlige kasser ca. 387 mio. kr. i direkte udgifter og et skattetab på ca. 31 mio. kr. eller i alt ca. 418 mio. kr., hvis disse borgere skulle på førtidspension i stedet for det fleksjob, som de nu har i dag.

Så det må være valgflæsk kastet i grams af Støjberg til de vælgere som ukritisk labber ethvert budskab i sig, der har den mindste antydning af uretfærdighed i sig.




Markedet lige nu