Manden bag: Sådan lyder opfordringen fra musiker Flemming Nilsson til kvinder, der bliver bremset i karrieren på hjemmefronten. Han er gift med Jacqueline Friis-Mikkelsen, der er direktør for Unique Models.
11. maj 2008, 08:00 – opdateret 15. maj 2012, 06:08
På et møde for nylig, hvor emnet var kvindelige ledere – eller rettere mangel på samme – stillede en af deltagerne sig op og proklamerede nok så kækt, at man sagtens kan være leder og arbejde 37 timer om ugen.
Det var Jacqueline Friis-Mikkelsen, som på tiende år er direktør for Unique Models. Et modelbureau, der i hendes tid er blevet Danmarks største med 13 fastansatte og 175 modeller at tage vare på.
”Det er noget pjat at tro, at ledere skal arbejde 80 timer om ugen. Jeg praktiserer selv en normal arbejdstid. Måske ikke 37 timer, men i hvert fald højst 43 timer om ugen,” siger hun.
Hendes opskrift er enkel: Uddelegering tilsat benhård prioritering.
”Og så skal man selvfølgelig være fokuseret, struktureret og effektiv. Møder behøver
for eksempel ikke være alenlange. Hos os er de ultrakorte og meget konkrete.”
Jacqueline Friis-Mikkelsens arbejdsuger bliver dog noget længere, når en ny
modesæson skal gås i gang på podierne.
”Derfor tog min mand og jeg en alvorlig snak, da jeg fik tilbudt jobbet. Vores yngste var kun 10 måneder.”
Ægtefællen Flemming Nilsson: ”Jeg var slet ikke i tvivl. Selvfølgelig skulle
Jacqueline sige ja.”
Både dengang og nu klarer de sig uden den store hjælp udefra – bortset fra en rengøringshjælp. Flemming Nilsson er musiker og arbejder på skæve tidspunkter. Mest i weekenden. Derfor har han altid haft mulighed for at hente datteren i institutionen og står for både indkøb og madlavning.
I dag er datteren 11 år og mere selvkørende. Og det benytter forældrene sig af til at få lidt mere tid sammen og Flemming Nilsson bruger den ekstra tid til at sætte mere turbo på sin karriere som den mest efterspurgte percussionist i det danske klubliv.
”Det er rart. For det giver selvfølgelig en bedre balance i forholdet. Vi føler os meget ligeværdige,” siger Flemming Nilsson, der aldrig har haft noget imod, at fruen i huset tjener langt flere penge end han selv.
Luk flinkeskolen: Ingen af de to føler, at hendes krævende lederjob har haft negative omkostninger for deres liv.
”Faktisk kun positive. For de evner, jeg har udviklet som leder, kan jeg drage nytte af
i andre sammenhænge. Jeg forandrer ikke personlighed, når jeg kommer hjem.
Jeg er en leder, der giver folk ansvar, er lydhør og stoler ekstremt meget på andre mennesker,” siger Jacqueline Friis-Mikkelsen.
Når hun selv er nået dertil, hvor hun er, mener hun, det hænger sammen med, at hun er opdraget med selvtillid og selvstændighed og ikke mindst til at tro på egne evner, også i forhold til det mandlige køn.
Og det er lige netop her, at diskussionen om flere kvinder på lederposter, ifølge hende, skal starte:
”Stod det til mig, bredte der sig en bølge af mødre, pædagoger i hele landet, der ville optræde som rollemodeller for vores døtre. Vi skal give dem selvtillid og gøre dem mere frygtløse. Ikke altid kun fremhæve dem for, hvor skønne de ser ud, men mere for deres evner. De skal lære, at det er ok at sige sin mening, man kan sagtens have sødmen og empatien, samtidig med at man markerer, hvordan man vil have det. Luk flinkeskolen. Den fører ingen vegne. Slet ikke til lederposterne,” fastslår Jacqueline Friis-Mikkelsen.
Og så er det på tide, at samfundet drager konsekvenser af, at ”vi stadig her i 2008 – inden vi diskuterer kvinder og ledelse – er nødt til at tale om kønsroller og kvinder, der laver for meget derhjemme”.
”For at komme videre er vi nødt til helt lavpraktisk for eksempel at lovgive om skattefradrag for alt fra den filippinske barnepige til hjemmeserviceagtige forpligtelser.”
Husbonden blander sig:
”Kvinderne må holde op med at vælge nogle mænd, der begrænser dem. Det er for nemt at sige, ’jamen, så blev jeg gravid, og så kom jeg aldrig videre’. Hvor kommer det fra? Det er frygtelig sovepudeagtigt. Så lovgivning? Ja, det er meget godt. Men hvis du har en mand derhjemme, der helst vil have, at du tjener mindre end ham, så kommer du ingen vegne som kvinde. Find nogle andre mænd. Og mændene? Ja, de må se at få lært, at de ikke bliver dårligere mænd, fordi de køber ind. Det er ikke mindre maskulint end at køre en tur i sin åbne Audi ned ad Strandvejen.”
