Del : SMS
Berlingske Business

Et beskedent magtmenneske

Et beskedent magtmenneske - 1
Chef for Danfoss, Niels B. Christiansen. Foto:

Han stikker to meter i vejret, men bortset fra hans højde er alt ved Niels B. Christiansen afdæmpet. Men man skal ikke lade sig snyde af førstehåndsindtrykket, for Danfoss-chefen er et af de mest magtfulde mennesker i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

De taler stadig om Niels B. Christiansen på DTU. Om det enorme talent, der imponerede alt og alle med sit rekordhøje karaktergennemsnit på 12,2 efter den gamle skala. En mand med talent - og en mand med sans for hårdt arbejde. At Niels B. Christiansen skulle blive til noget i erhvervslivet, har sådan set stået klart i mange år. Allerede som 25-årige besluttede han sig for, at han ville nå til tops i erhvervslivet. Af samme grund valgte han at gå efter en MBA, da titlen som civilingeniør var i hus.Respekten om Niels B. Christiansen er stor i dag - uanset hvor man spørger. Mange peger på ham som et naturtalent, der udover sin flair for forretning også har formået at sætte sig tungt på samfundsdebatten. Når Niels B. Christiansen taler, bliver der lyttet på Christiansborg. For ingen kan benægte, at Niels B. Christiansen har vist, at han ved, hvordan man skaber arbejdspladser.

Åbenbart hårdt arbejde, der betaler sig. For Niels B. Christiansen har for længst lagt DTU bag sig, og er i dag en af landets absolut mest indflydelsesrige topchefer. Øverst mand i den familieejede industrikoncern Danfoss står han i spidsen for en virksomhed, der bogstavelig talt har trodset krisen, og de seneste år præsenteret det ene stærke regnskab efter det andet.

Med ansvaret for 26.000 medarbejdere fordelt over hele verden er Niels B. Christiansen i dag blevet lidt af en helt på hjemegnen i Sønderjylland - men også i regeringskontorerne og i toppen af danske industri ser man med beundring på Danfoss-bossen. I en tid hvor mange danske virksomheder kæmper med nedskæringer og svigtende salg, har Danfoss formået at fastholde mange tusinde arbejdspladser i Danmark, virksomheden vokser og vokser og Niels B. Christiansen bliver en mere og mere aktiv stemme i debatten om, hvad Danmark skal leve af.

Fransk hæder

MBA-uddannelsen tog han på det prestigefyldte Insead i Frankrig - og også her husker de den høje dansker. Faktisk husker de ham så godt, at han i maj 2010 blev udnævnt som én ud af 50 tidligere studerende, der på afgørende måde har forandret verden.

Uddannelsen fra Insead blev et skridt på Niels B. Christiansens karrierevej. Et andet skridt var hans ansættelse i topchefernes kravlegård - konsulenthuset McKinsey. Her fik han i en ung alder adgang til de øverste lag i erhvervslivet - en adgang han brugte til at suge erfaring til sig. Karrieren førte senere videre til GN Store Nord, hvor han efter nogle år blev koncernchef. En prestigefyldt post tæt på Danmarks magtcentrum København.

Allerede dengang talte man om Niels B. Christiansen som en oplagt kandidat til en toppost i et af de store C20-selskaber. Men sådan skulle det ikke være. Til manges overraskelse valgte Niels B. Christiansen i 2004 at tage et job som vicekoncernchef i Danfoss på Als. Dermed flyttede han tilbage til det Sønderjylland, hvor han blev født. Langt fra København - men en adgangsbillet til toppen af dansk industri. For kun få efter blev Niels B. Christiansen udpeget til topchef i Danfoss - en af de aller tungeste poster i dansk erhvervsliv.

Populær kandidat

Spørgsmålet er, om Niels B. Christiansen med Danfoss har nået toppen af sin karriere. Spørger man headhuntere og andre med indsigt i, hvordan de øverste poster i det danske erhvervsliv bliver besat, er svaret et klart nej. Her ser man ham som en oplagt kandidat til en række tunge poster både i og uden for Danmarks grænser. Niels B. Christiansens navn var da også i spil både da topposten i Danske Bank og DONG Energy skulle besættes, lige som han ofte har været nævnt som mulig ny Vestas chef. Om han overhovedet er interesseret i at forlade Danfoss, ved han kun selv. Personligt giver han kun få interviews, og taler kun nødigt om sig selv.

En ting er dog sikkert. Niels B. Christiansen holder utroligt meget af sit Sønderjylland, hvor han lever med sin familie, der består af kone og to hjemmeboende børn. Børn der - taget i betragtning at far er topchef - ser relativt meget til deres far. Arbejdsdagen slutter som regel kl. 18,00, og weekenden er hellig, så der bliver tid til familien. Til gengæld bliver der ikke tid til så meget andet end arbejdet og familien. Godt nok har Niels B. Christiansen et jagttegn - men det har ikke været i brug længe.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere