5. marts 2010, 06:00 – opdateret 5. marts 2010, 06:01

Snak, snak og atter snak! Sådan karakteriserer du, Dion Sørensen, det arbejde, som ledere og ledelseskonsulenter, der er orienteret mod den systemiske metode, bedriver. Hvad pokker er der nu galt i at anskue verden fra andet end sin egen navle?

"Intet, hvis det er et relevant ståsted. Problemet er, at man tager principper og idealer fra psykoterapien, hvor konsulenten/terapeuten skal være neutral, og overfører dem til ledelsesrådgivning.

Jeg mener, at en konsulent skal have en klar holdning og være parat til at rådgive lederen om specifikke opgaver og udfordringer. Det er ikke tilstrækkeligt at læne sig tilbage og stille spørgsmål. Forestil dig, at du kommer op til lægen og har ondt i ryggen, og lægen så fortæller dig, hvor kompleks verden er. Hos lægen forventer du at få et ekspertsvar. Det samme skal lederen kunne forvente af en konsulent. Vi kan godt smide neutraliteten langt væk."

Hvad er der galt med det, du kalder "romantiske ideer om begejstring og engagement" hos ledere og medarbejdere?

"Vi ved, at begejstrede og engagerede medarbejdere og ledere er mere produktive. Men der skal også basalt købmandskab til; det er ikke nok at producere en masse, man skal også producere det rigtige.

I min optik er noget bedre end andet, og vi skal anerkende, at der er ledere og ledelsesforskere, der har systematiseret deres viden og erfaringer. Det er konsulentens opgave at vejlede ledere i, hvad der er værdiskabende, og hvad der er spild af tid.

Jeg anerkender naturligvis, at ledere er forskellige og har individuelle behov, men mange systemiske kurser er mere stemningsskabende end værdiskabende."

Er der ikke netop i tider som disse behov for ledere, der reflekterer over eget lederskab og præmisserne for det?

"Refleksion er vigtig for enhver leder, men det kan ikke stå alene. Studier viser, at ledere er massivt udfordrede på de mest grundlæggende
ledelsesopgaver – og det er her, de skal hjælpes."

Læs hele duellen i Berlingske Nyhedsmagasin