29. januar 2010, 06:00

Et lyst syn på livet er klart at foretrække frem for det modsatte. Men man kan ikke andet end undres over det lyssyn, der deles af danske forbrugere, centralbanker og aktionærer verden over.

Den samlede indikator for danske forbrugeres tillid var positiv i januar – første signal om fremgang i to år. Og forbrugernes forventning til dansk økonomis tilstand et år ude i fremtiden var højere end på noget andet tidspunkt i målingens 36-årige historie. Og det er værd at bemærke, at lyssynet følger kort efter en pessimisme i slutningen af 2008, som man skal tilbage til kartoffelkuren i 1987 for at se værre.

De danske forbrugeres optimisme er ikke enestående. Den europæiske centralbank ECB er helt tilfreds med bankens lave ledende rente, selv om inflationstakten næsten er fordoblet på det seneste. Centralbanken venter fortsat moderat økonomisk vækst i euro-landene oven på den kvartalsvise fremgang i 3. kvartal 2009.

Stop for støtte: I USA er centralbanken Federal Reserve så tilfreds med økonomien og bankernes økonomiske situation, at den vil standse den ekstraordinære tilførsel af likviditet i markedet ved udgangen af marts. En pengeudpumpning, der har sat bankerne i stand til at foretage betydelige nedskrivninger på dårlige aktiver – en proces, Federal Reserve er helt på det rene med ikke er afsluttet endnu. Den hjemlige pendant er, at staten holder op med at holde hånden under bankerne til efteråret. Det er der åbenbart ikke grund til at ængstes over.

Verden over deler mange aktionærer de danske forbrugeres lyssyn. MSCI’s verdensindeks for aktier er på årsbasis oppe med næsten 40 procent trods de senere dages kursskred. Og det hjemlige OMX C20-indeks er steget med næsten 60 procent siden lavpunktet i marts 2009.

Det er næsten ikke til at få armene ned i glæde over, at den økonomiske krise tilsyneladende er fortid. Men der er god grund til at se nærmere på, om der ikke bare er et hår i suppen, men så store uappetitligheder, at suppen må laves forfra.

Bobler: Det er tidligt at glemme, at det seneste årti har budt på en dotcom-boble, en mindre hightech-boble, en amerikansk realkredit-boble, en mere udbredt boligpris-boble, en private equity-boble, en råvarepris-boble.

En første bekymring kan knytte sig til den aktuelle prissætning på aktier, der i høj grad er baseret på en forventning om fortsat økonomisk acceleration og høje indtjeningsmarginaler i de kommende år. En ny bristet boble vil bestemt ikke være velgørende for kurserne.

En anden bekymring er gæld – den seneste krise hænger nøje sammen med høj gearing. Gældsproblemet er relevant for danske husholdninger, der under et skylder mere væk end BNP. I Holland og Spanien er gearingen endnu hårdere, og det rummer risiko for mange tvangsauktioner i tilfælde af fortsat faldende boligpriser.

En anden variant af problemet er USA’s dybe gældsætning som nation. Økonomerne Carmen Reinhart og Kenneth Rogoff offentliggjorde sidste år en analyse af 250 finansielle kriser i 66 lande over et tidsrum på 800 år med et klart, men nedslående budskab:

Efter en fest venter en regning, dvs. at en gældskabt ubalance vil gå ud over den efterfølgende økonomiske vækst. Og det kan se ud som om, at tilførsel af ny likviditet til de tørstende markeder, som centralbanker har gjort verden over, ikke løser, men forlænger og uddyber lavkonjunkturen. Det er næsten ikke til at forestille sig andet end flere bump på vejen.

Læs flere globale analyser på bny.dk