14. februar 2008, 18:15

Bredbånd, hjemme-pc og abonnement på den friske morgenavis hører nærmest til banaliteterne, når der forhandles frynsegoder. I hvert fald hos de virksomheder, der er hårdest ramt af manglen på arbejdskraft. Her er det ikke unormalt, at den betroede medarbejder bliver sendt på spa-weekend med konen, at teenagebørnene får en bærbar til fri afbenyttelse og at racercyklen eller metrokortet til og fra arbejde er bestilt og betalt af lønningskontoret.

Fortsætter den økonomiske velstand i samfundet, er det formentlig kun toppen af isbjerget, vi har set. Det mener Jens Holmgren, videncenterchef hos Center for Ledelse.

”Frynsegoder er tilsyneladende skruen uden ende. En bærbar computer og betalt opkobling derhjemme er jo snart kun til at grine ad. Det samme er retten til at spille bordfodbold og bordtennis i arbejdstiden, som virksomheder, der går op i employer branding, gør brug af. Nu hører vi også om frynsegoder, der involverer familien. Det kan være betalt sommerskole for børnene eller en ferie i Rom for hele familien. Så længe det går så godt økonomisk for virksomhederne, og vi oplever en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, er mit bud, at frynsegoderne bare bliver vildere og vildere,” siger han.

Jens Holmgren synes ikke, det er kritisabelt i sig selv at bruge frynsegoder som supplement til lønpakken for at fastholde eller tiltrække nye medarbejdere. Men han finder det problematisk, når frynsegoderne begynder at involvere familien, for på den måde bliver det sværere og sværere for den ansatte at holde familielivet og arbejdslivet adskilt.

”I forvejen breder arbejdslivet sig langt ind i privatlivets sfære, og spørgsmålet er, hvor meget længere det skal have lov at brede sig. Det er noget, der diskuteres rigtigt meget på HR og direktørniveau i øjeblikket. Lige nu tyder meget på, at fremtidens frynsegoder i stigende grad bliver oplevelser, og hvis det bliver normen, at der altid er gode billetter til spændende sportsbegivenheder for hele familien, kan det være svært for nogle ansatte at sige fra over for virksomheden, hvis det bliver nødvendigt,” siger han.

Grænser for rådighed: Det er fremtidsforsker Anne Marie Dahl fra virksomheden Futuria enig i. Hun er ikke i tvivl om, hvad der vil stå øverst på ønskesedlen fremover.
”Løn er ikke et parameter, når lønnen er god nok. Derfor skal der noget andet til at skabe vores identitet, og det er følelser. Vi vil føle os værdsatte på vores arbejdsplads, og derfor er det kun fantasien, der vil sætte grænserne for, hvad vi kan finde på af frynsegoder,” siger hun.

Hun mener dog, at vi inden længe vil se en modtendens til de materielle frynsegoder, som mange forhandler sig frem til i dag.

”Det eneste, der er tilbage, som vi alle har for lidt af, er tid. Derfor kan jeg godt forestille mig, at vi vil se et modtræk, hvor vi lægger nogle filtre ind i tilværelsen. Nogle grænser for, hvor og hvornår vi vil være tilgængelige, for mange har jo i deres kontrakter, at de skal stå til rådighed døgnets 24 timer.”

Anne Marie Dahl forudser dermed, at retten til selv at bestemme, vil blive et privilegium, vi kan gøre os fortjent til og forhandle om i fremtiden.

”Jeg ser et scenarie for mig, hvor velanskrevne medarbejdere begynder at diskutere, hvor tilgængelige de skal være, som et frynsegode. Når man er blevet coachet langt ind i sjælen og har fået nulret tæerne samtidig, så er grænsen for, hvad man som medarbejder har lyst til at tage imod, for manges vedkommende ved at være nået. Så vil de fleste gerne selv til at bestemme, hvad man vil stille op til, og det kan blive fremtidens frynsegode,” vurderer hun.

Læs hele artiklen i Berlingske Nyhedsmagasin fredag eller som gratis e-magasin