Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Ekstraordinær befordring

I den pågældende sag havde en skatteyder foretaget befordringsfradrag for daglig

kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Afstanden tur/ retur var på 491 km. Skatteyderen foretog fradraget for perioden maj

til december 1998. Det samlede fradrag var af skatteyderen opgjort til kr. 37.084.



De kommunale skattemyndigheder godkendte ikke

det selvangivne fradrag, og skatteyderens indkomst blev derfor skønsmæssigt forhøjet med kr. 18.190 svarende til,

at det foretagne fradrag næsten blev halveret. Som baggrund for forhøjelsen anførte skattemyndighederne, at de

fremlagte kvitteringer for køb af dieselolie ikke stod mål med den selvangivne befordring.



For landsskatteretten

gjorde skatteyderen gældende, at han i forbindelse med sin ansættelse havde henvendt sig til de kommunale skattemyndigheder og

der forklaret, at han dagligt ville køre mellem bopælen og arbejdsstedet, og at han i den forbindelse ikke blev oplyst

om, at han skulle gemme sine kvitteringer for køb af brændstof som betingelse for at kunne få fradrag. Han gjorde

endvidere gældende, at han kun ca. halvdelen af de gange, han havde købt brændstof, havde benyttet sit kontokort.

De resterende køb var foretaget kontant, og kvitteringerne herfor var ikke gemt. Endelig gjorde han gældende, at hans

kone i perioden var syg, og at han derfor dagligt foretog transporten mellem hjem og arbejde.



Landsskatteretten udtalte, at det

efter praksis påhviler skatteyderen at dokumentere eller sandsynliggøre, at befordringen rent faktisk er foretaget, når

afstanden mellem bopæl og arbejdsplads er usædvanlig lang, og at bevis eller sandsynliggørelse kan ske ved fremlæggelse

af arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer, billetter til offentlige transportmidler m.v.











Fremlagde

rutekort

Landsskatteretten fandt ikke, at skatteyderen på det foreliggende grundlag havde sandsynliggjort, at han dagligt foretog

befordring mellem hjem og arbejdsplads, og Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssigt

fastsatte fradrag.



For Landsretten fremlagde skatteyderen en oversigt over sin befordring i perioden, en række lønafregninger

fra perioden med angivelse af arbejdstider samt en lægeerklæring, hvoraf det fremgik, hvornår hustruen blev raskmeldt.





Skatteministeriets vegne fremlagde Kammeradvokaten en ruteoversigt fra Krak, hvoraf det fremgik, at den beregnede køretid mellem

bopæl og arbejdsplads er 2 timer 44 minutter hver vej. Desuden fremlagde Kammeradvokaten en redegørelse fra den kommunale

skatteforvaltning i skatteyderens kommune, hvoraf det fremgik, at skatteyderen af kommunen er blevet vejledt om, at han kunne foretage

befordringsfradrag.

Dommens præmisser

Der blev for Landsretten afgivet forklaringer af kolleger til skatteyderen,

som i et vist omfang støttede skatteyderens forklaring. Landsretten stadfæstede dog Landsskatterettens kendelse.



I

dommens præmisser anførte Landsretten, at skatteyderen ikke ved fremlæggelse af lønafregninger og afgivne

forklaringer fandtes at have godtgjort, at han havde udgifter til befordring i videre omfang end, hvad kontoudtogene fra køb

af brændstof viste. Den omstændighed, at skatteyderen ikke ved den telefoniske henvendelse til den lokale skatteforvaltning

var blevet opfordret til at gemme dokumentation for transportudgifterne, fandtes ikke at kunne føre til et andet resultat.



Dommen

følger hidtidig praksis, hvorefter der påhviler skatteyderne en udvidet pligt til at dokumentere eller sandsynliggøre,

at der foretages daglig befordring, hvor afstanden mellem bopæl og arbejdsplads er ekstraordinær lang. Det er derfor altid

er en god ide, at gemme kvitteringer, arbejdssedler og lignende, der kan understøtte omfanget af befordringen mellem hjem og

arbejdsplads, særligt når det ikke efter praksis nærmere er defineret, hvad der forstås ved ekstraordinær

lang afstand.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen