Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Ekspert: Ny Nordea-topchef overtager »enorme problemer«

Nordea skifter ud i toppen af den danske afdeling
Landechef i Nordea i Danmark, Peter Lybecker, går på pension og erstattes af Frank Vang-Jensen. Det oplyser banken i en pressemeddelelse. Foto:

Der er behov for akut førstehjælp i Nordea i Danmark, mener seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet. Han betegner den nyudnævnte landechef som »et godt valg og en gennemprøvet løsning«. 49-årige Frank Vang-Jensen overtager roret efter 63-årige Peter Lybecker i midten af maj.

49-årige Frank Vang-Jensen bliver ny landechef for Nordea i Danmark, mens Peter Lybecker, 63 år, »går på pension fra sin stilling i Nordea senere i 2017«. Det har koncernen netop meldt ud i en pressemeddelelse. Chefudskiftningen sker efter et turbulent år med blandt andet Panama-skandalen og massiv kundeflugt.

lybecker

Bankekspert Lars Krull, der er seniorrådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet, mener, at det er et godt træk fra storbankens side at hyre den tidligere topchef for Svenska Handelsbanken, som fyrede ham i august 2016 efter 18 års tjeneste i banken.

05BUSfrank_vangjensen_stor.jpg

»Han er en gennemprøvet løsning og har en track record, der viser, at han kan flytte noget. Han har om nogen været med til at positionere Handelsbanken i Danmark. Jeg tror, at det er et godt valg,« siger Lars Krull.

Frank Vang-Jensen nåede kun at være øverste chef for hele Handelsbanken i halvandet år, før han blev fyret med den begrundelse, at han ikke opfyldte kravene til at stå i spidsen for banken. Inden havde han blandt andet været chef for bankens danske aktiviteter i syv år.

Stine Wind

Ifølge Lars Krull har fyringen ingen betydning for Nordeas valg af Frank Vang-Jensen som ny landechef.

»Det har de håndteret og er kommet over. Det, at han blev ledig, skabte jo faktisk en mulighed for Nordea, der har haft en dygtig headhunter på sagen. Nu har man en løsning, som Nordea er tilfreds med,« siger han.

Og det er der behov for, understreger bankeksperten.

»Min vurdering er, at Nordea er ude i enorme problemer. Banken har mistet 25.000 kunder i Danmark. Det er næsten lige så mange kunder som i en større provinsbank. Det er en alvorlig sag,« siger Lars Krull.

billede lybecker

Han mener dog ikke, at man nødvendigvis kan pege pilen på forgængeren Peter Lybecker.

»Nordea har haft sine sager – senest med Panama-papirerne. Og banken har ikke altid som organisation fremstået som den mest kundevenlige og sympatiske. Det er ikke sikkert, at det er Peter Lybeckers skyld. Men man er nødt til at tage fat i det på »corporate-niveau«. Derfor er det nærliggende at vælge en direktør, der har vist, at han kan drive ekspansiv detailbank i Danmark,« siger Lars Krull.

Nordea - 20170209121332244_org

Den første opgave for den nye landechef bliver ifølge Lars Krull »at få standset ulykken«.

»Kundeafgangen skal stoppes, og det skal gå stærkt. Fuldstændig som når man yder førstehjælp. Først skal man få nuværende kunder til at tro på, at Nordea er der i dag, i morgen og i fremtiden for dem. Når den opgave er løst, skal han over i det ekspansive spor igen og have fat i de kunder, der har forladt skuden, og overbevise dem om, at det er en god ide at komme tilbage. Og så er der det lange seje træk med at være i markedet og være en troværdig partner. Så skal det nok gå for ham,« siger Lars Krull.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen