2. juli 2010, 06:00

Allerede efter få timer i millionbyen Chongqing i det centrale Kina åbenbarer byen ubarmhjertigt Kinas massive udfordringer på mikroplan.

For det første levner bagagerummet i taxaerne i Chongqing ikke længere plads til bagage. Forklaring: En naturgasbeholder fylder det meste af bagpartiet, fordi bystyret for to år siden beordrede, at alle taxaer skulle skifte til naturgas for at mindske afhængigheden af olie og kul.

For det andet støber kinesiske bygningsarbejdere i øjeblikket store betonfundamenter til tre nye kæmpebroer over floderne Yangtze og Jialing. Forklaring: Trafikmængden i byen eksploderer.

På det helt nære plan udstiller en millionby som Chongqing i det centrale Kina åbenlyst landets udfordring i disse år: En eksorbitant vækst.

Landet slukker i overført betydning den ene brand efter den anden - og nye brande opstår konstant.

Vokseværket er ikke gratis. Til de store makroudfordringer hører problemer som mangel på energi, drikkevand og frisk luft. Kinas komplet uprøvede eksperiment med at komprimere 200 års udvikling i vestlige lande til blot 30 år i Kina får mest af alt landet til at minde om en gigantisk motor, som hele tiden presses til at køre hurtigere, men som sluger olie, brændstof og nye reservedele - og mange gange skal disse reservedele først opfindes.

Holder maskineriet? Overalt i verden forsøger eksperter at vende og dreje den kinesiske tigerøkonomi.

Udviklingsland? Eller supermagt? Senior director hos A.P. Møller -Mærsk, Jens Eskelund, der har boet i Kina i 12 år, hører til dem, der har lært at være varsom med at spå om Kinas fremtid.

"En ting, man lærer herude, er at blive meget ydmyg om at spå om Kinas fremtid," siger han og henviser til den endeløse række af dommedagsprofetier, som alverdens medier i dekader har været fyldt med.

Chongqing - regeringens udvalgte bystat

Rally-kørsel i det voksende vest: Med 80 kilometer i timen i myldretidstrafikken suser taxaen ud på broen over Jialing mellem den nordlige og sydlige del af Chongqing. 100 meter længere fremme står trafikken bomstille.

Trafikproppen bekymrer tilsyneladende ikke chaufføren i taxaen uden sikkerhedsseler. Han øjner snart et snævert hul mellem en bus og en bil og forsøger opportunistisk, dyttende og aggressivt at krænge den kinesiske bil imellem.

Sådan er Chongqing: Rå, balstyrisk og alligevel æggende. Et resultat af den kinesiske regerings Go West-strategi, som handler om at fremmane vækst i landets vestlige og tidligere forsømte regioner i bestræbelserne på at konvertere endnu flere af den godt 1,3 milliard store befolkning fra fattig til rig.

Ifølge konsul og handelskommissær på det danske generalkonsulat i Chongqing, Hans Halskov, udvikler den kinesiske regeringssatsning på de vestlige regioner sig i øjeblikket hurtigt. Og virksomheder med interesse i at få en fod inden for på det kinesiske marked kan - i hvert fald i et stykke tid endnu - høste mange lavthængende frugter.

Men det kræver en adfærdsændring, vurderer Hans Halskov:
 
"Virksomheders valg af lokationer er ofte irrationelle. Man gør, som andre virksomheder gør, og mange danske virksomheder befinder sig i Shanghai og Beijing. Men der er lønningerne og huslejerne stigende," fortæller han fra den lille stump Danmark på 30. etage i en af byens kontor-skyskrabere, der hele tiden skyder op.

Store udenlandske virksomheder øjner da også mulighederne i Chongqing i disse år. Siden 2006 er antallet af globale Top 500-virksomheder fordoblet i byen. Investeringerne er vokset fra godt fem mia. kr. i 2007 til 20 mia. kr. i 2009.

Med til det nye Chongqing hører en stor banegård i den nordlige bydel, hvorfra hurtigtoget afgår mod byen Chengdu i nordøstlig retning - og endnu et af Kinas eksempler på nybygget, effektive infrastrukturkoncepter, som landet håber på at dygtiggøre sig så meget i, at det åbner for eksportmuligheder.

Chengdu - det højteknologisk centrum

Med high speed til Chengdu: Om bord på hurtigtoget. Det skærer sig igennem det kuperede landskab, der også er et udstillingsvindue mod det fattigere Kina. Næste stop Chengdu.

Mens Chongqing er en regeringsudvalgt bystat med særlige privilegier som bl.a. lavere energipriser, er Chengdu hovedstaden i Sichuanprovinsen, der ligger i mild konkurrence med Chongqing om at tiltrække vestlige investeringer.

Chengdu ligger langt fra floder og anden transport-infrastruktur og satser derfor på højteknologi.

A.P. Møller -Mærsk etablerede i november en helt ny afdeling i Chengdu. Dels et it-servicecenter, dels et kundeservicecenter for logistikforretningen Damco. Dygtig og forholdsvis billig arbejdskraft fra byens 43 universiteter hører til hovedforklaringerne i valget af lokation.

Victor Jansson, der er vice president i Tianfu Softwarepark, peger på, at lønningerne og huslejen er væsensforskellig fra Kinas sydøstlige kystbyer:
 
"Lønningerne i området ligger generelt 30 procent lavere end i eksempelvis Shanghai, og lokalelejen ligger på en femtedel," fortæller han.

Den danske professor Per Jenster sammenligner udviklingen i området omkring Chengdu - der spillede en vigtig rolle i tidernes morgen under Silkevejens storhedstid - med udviklingen i Californien for 80 år siden.

"Dengang var der ikke mange i det østlige USA, der spåede Californien mange chancer. Det er det samme med Kina og Chengdu netop nu," siger han.

Store virksomheder som SAP, IBM og det indiske outsourcingselskab Wipro er da også rykket til Chengdu, som modnes i Kina-fart, hvilket også i denne kinesiske by lægger et massivt pres på trafikken, som snegler sig af sted.

Beijing - nærheden til centalregeringen

Metropol på steroider: To og en halv times flyrejse i nordøstlig retning mod Beijing sender ikke bare passagererne ind i et andet og noget koldere klima, men også til en by i skærende kontrast til Chongqing.

Beijing er Kinas supermetropol - poleret op af den kinesiske olympiademaskine.

Men den store vækst sætter også sit præg ved en fodslæbende trafik. Ud over nye ringveje skal trafikanter opsluges af nye metrolinjer, og udbygningen går stærkt.

I 2003 var der der tre metrolinjer, i dag er der ni, og i 2010 forventes 10 ny linjer at være klar.

Beijing tiltrækker nemlig også kinesiske virksomheder til hovedstaden, fordi det gavner dem at ligge tæt på centralregeringen. Vindmøllefabrikanten Goldwind flytter i øjeblikket sit hovedkvarter fra provinsen Xinjiang i det nordvestlige Kina til et udviklingsområde en times kørsel uden for Beijing.

At være så nær regeringsbyen opvejer ulemperne ved at skulle konkurrere om de noget dyrere medarbejdere, som til gengæld tiltrækkes og fastholdes med gode vilkår. Det nye domicil byder eksempelvis på fodboldbane, gymnastiksal og klatrevæg:
 
"Det må du gerne skrive, og vi er ved at bygge en anden ny fabrik i Beijing - der er også en svømmehal," fortælle Thomas Yao, pr-direktøren hos Goldwind, som hører til et af Kinas håb inden for grøn økonomi, og som sidste år voksede med 66 procent og nu har hede drømme om eksport.

Men er Goldwind blot båret frem af Kinas protektionisme og forsøget på at fremme nationale virksomheder? Direkte adspurgt om emnet svarer Thomas Yao:
 
"Vi agerer på lige fod med udenlandske virsksomheder," fastslår han og mener ikke, at Goldwinds vilkår er mere favorable. Han peger på, at udenlandske virksomheder har muligheden for at slutte sig sammen med kinesiske partnere: " Og den kinesiske regering anser sådanne joint ventures med kinesiske virksomheder for gunstige," siger han.

Kina skaber grøn værdikæde: Goldwind er blot et eksempel på, hvorbooM: dan Kina i øjeblikket stormer frem teknologisk - vel at mærke uden kun at hvile på kopiering.

På den danske ambassade i Beijing forsøger handelsråd Alexander Schultz at holde trit med den hastige udvikling, som hele tiden stiller nye krav til danske virksomheder, der i økonomier med langt lavere vækstrater naturligvis drives frem i et noget andet tempo. Goldwind er et godt eksempel på en af de virksomheder i Kina, som danske virksomheder kan få gavn af at samarbejde med.

"De fleste af verdens vindmøller produceres i dag i Kina, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Derfor er det helt nødvendigt for de danske underleverandører til vindindustrien at komme til Kina," fortæller han.

Og med ordene "at komme til Kina" mener han en etablering og engagering i Kina.

"Alt går stærkt. Den ene dag møder du måske en repræsentant fra et firma, og så kræver han et møde i næste uge. Så nytter det ikke noget at sige, at du først kan om fire uger, næste gang du er i Kina, for så vælger virksomheden formentligt bare en anden leverandør," siger Alexander Schultz om det krav til engagement, som Kinas brutale vækstøkonomi stiller til omverdenen.

Kinas hjerne og hjerte: Hektisk? Sådan virker alt i Kina. Men der er lommer i det store land, der vidner om en tradition med ro og feng shui. Den Himmelske Freds Plads lige præcis i midten af Beijing er et godt eksempel.

Bevogtet, naturligvis, og rundt omkring står militærpersonel med skumslukkere, hvis utilfredse borgere eller andre vil demonstrere vrede ved synlige ildspåsættelser på pladsen; som det er sket flere gange før.

Fredspladsen er Kinas hjerte.

Monstrøse regeringsbygninger omkranser pladsen. Det er inde bag disse tykke mure, at premierminister Wen Jiabao og præsident Hu Jintau styrer Kina med stor handlekraft.

For nylig med ekstra mange initiativer, på grund af afholdelsen af det årlige møde i Kinas Nationale Folkekongres ( NPC) og Det Kinesiske Folks Politisk Rådgivende Konference ( forkortet CPPCC).

Kinas eksorbitante vækstrater dikteres fra møder som disse; men det er også på disse møder, at Kinas store udfordringer som en konsekvens af væksten sættes på dagsorden.

I begyndelsen af marts var følgende bl. a. på agendaen: Forskellen mellem rig og fattig, de hårdhændede tvangsflytninger af befolkningen og ikke mindst de ømme relationer til USA, der nager, lod man forstå på et citat fra talsmand Zhao Qizheng i China Daily:
 
"Det kræver to chauffører. Amerikanerne burde vide det. Kina har også kontrol over rattet, speederen og bremsen. De to chauffører må tale med hinanden for at køre bilen. Ellers kører den galt."
 
Manglen på pressefrihed: Ganske vist er ovenstående plukket fra kinesiske medier, som langt fra er underlagt samme pressefrihed som i vesten.

Som den danske og frie presses repræsentanter i Kina undrer man sig derfor ofte over en noget anden vinkling af historierne. For eksempel beskrev China Daily i begyndelsen af marts kommunistpartiers afstandtagen fra hårdhændede tvangsflytninger, mens der i samme artikel blev brugt masser af plads på at fortælle, at tvangsflytninger er til folkets bedste som helhed og ofte er uundgåelige som en konsekvens af et land med øget velstand.

Problemet med den manglende pressefrihed er et eller andet sted, mener kritikerne, at Kina åbenlyst ser ud til at fungere okay uden; væksten og velstanden blomstrer, så hvorfor reparere på noget, der fungerer?.

Beijing - den forurenede havneby

Kinas sodede afkroge: Én af de historier, som de kinesiske myndigheder ikke ligefrem har travlt med at fortælle, er historien om landets massive forureningsproblemer. Men historien er umulig at overse, hvis man bevæger sig lidt væk fra Beijings OL-renoverede gader og ud i forstæderne - ud til industriområderne.

Overse er måske for meget sagt.

Lugtesansen fanger forureningsproblemet længe før synet.

Kort tid efter exiten fra det elegante højhastighedstog, der på små 40 minutter bringer passagererne de cirka 150 kilometer fra Beijings centrum ud til havnebyen TEDA, truer lugten af kloak og kemikalier med at knockoute lugtesansen.

Nuvel. Det er måske også naivt at forvente sig for meget af en by, hvis navn kun er en forkortelse for Tianjin Economic Development Area. Men synet af en sort flod, hvorover dampene hænger tungt i den morgenkolde frostluft, kræver flere sekunders bearbejdning i en dansk hjerne, før det helt begribes, at floden langs byens motorvej benyttes som én stor åben kloak.

Og hjernen bliver sat på overarbejde i løbet af den to timers køretur fra byens banegård til dagens mål: Novo Nordisks kinesiske fabrikker, der er placeret i området.

Som udskibningshavn for Beijing - og som tungindustriområde for Kinas traditionelle industri - er forureningen i området overvældende.

Overalt ser man kraftværker, gigantiske industrianlæg med pulsende skorstene og lastbiltrafik, der får enhver dansk myldretidskø til at virke som en søndagstur på landet.

Bedre bliver det ikke, når man vover sig væk fra indfaldsvejene og ind i den bykerne, der virker malplaceret her i verdens industrinavle. Brostenene, der engang var lysegrå, er forlængst farvet sorte af smog, og man risikerer konstant at miste fodfæstet på de fedtede, svovlbelagte sten.

Forståelsen rammer en. Et sted som TEDA forklarer, hvorfor den kinesiske regering har sat forureningsbekæmpning øverst på dagsordenen - og at man i befolkningen beskriver forurening som et af landets største problemer. Men det står også klart, at selv om kineserne har vedtaget nogle af verdens mest ambitiøse grønne vækstpakker, så er der lang vej endnu.

Destillation gange otte: Tag bare Novo Nordisk udfordringer som eksempel.

Den danske medicinalgigant valgte TEDA som hjemsted for en ny insulinfabrik, da området som en del af forureningsbekæmpelsen tilbyder vestlige firmaer med grønne profiler favorable økonomiske vilkår. Derudover trækker det selvfølgelig, at det kinesiske marked for insulin forventes at boome i de kommende år. Men besparelserne og markedsmulighederne ved at være til stede i Kina er da også velkomne, for at tackle forureningsudfordringerne i TEDA er ikke billigt.

"Vandet her i området er så forurenet, at vi må destillere det langt flere gange end på vores andre anlæg rundt om i verdenen. Helt op til otte gange må vi destillere vandet for at sikre os," fortæller Roger Raph, konstruktionsansvarlig for Novo Nordisk nye insulinfabrik i Kina, der skal være produktionsklar i 2013 og koster op mod 2,3 mia. kr. at opføre.

Shanghai - satsningen på grøn energi

Kinesiske helte gør Kina grønnere: Problemer som dem i TEDA slipper Kina ikke af med lige foreløbig. Men at det alligevel virker sandsynligt, at Kina om få år er langt grønnere, end det er i dag, skyldes ikke mindst mennesker som Dr. Zhengrong. Doktoren - der er professor i elektroteknik - står bag en af verdens mest effektive solcelleteknologier.

Selv om det er overskyet, da vi ankommer til Dr. Shi's selskab Suntech i byen Wuxi lidt vest for Shanghai, er der gang i elektricitetsproduktionen fra det enorme solcelleanlæg, der udgør facaden på Suntechs nyopførte hovedkontor. Verdens hidtil største solcelleanlæg monteret på en bygning - lyder det stolt fra en medarbejder.

Og stoltheden bliver ikke mindre, da medarbejderen ihærdigt fortæller om Dr. Shi's baggrund.

Professoren, der er født i Kina, men uddannet på University of New South Wales i Australien, er nemlig lidt af en helteskikkelse. Ikke kun for de ansatte hos Suntech, men for hele den kinesiske befolkning. En af verdens grønne helte, som det amerikanske magasin Time har kaldt ham.

Hans teknologi - der er langt foran de fleste vestlige solcelleproducenters teknologi - er måske på vej til at revolutionere verdens energiforsyning.

I Tyskland går solcellerne fra kinesiske Suntech som varmt brød. Og i USA, hvor selskabet er børsnoteret, er gennembruddet lige om hjørnet, lader professoren forstå.

Uanset hvad, så har solcellerne allerede revolutioneret Dr. Shi's liv. Han blev født ind i en fattig landarbejderfamilie.

I dag er han god for et to-cifret milliardbeløb.

"Jeg har været ufatteligt privilegeret. Jeg behøver aldrig mere arbejde for pengenes skyld. Når jeg går på arbejde i dag, er det for at udvikle mit firma, for at gavne mine ansatte og for at gavne Kina. Kina er på vej til at ændre sig fra at være en fattig nation, der levede af industri, til at blive en innovativ nation, der med tiden skal blive selvforsynende med grøn energi. Jeg håber, at mine egne børn vil fortsætte den udvikling. Også selv om de bliver født til helt andre vilkår, end jeg blev," siger Dr. Shi.

Beijing - den højtuddannede arbejdskraft

Strikt skolegang gavner: Tilbage i Beijing. Her bor en af de kinesere, der på en mere jævn måde er med til - skridt for skridt - at ændre Kina fra en industrination til en innovativ nation.

Hvor Dr. Shi måske er en af klodens grønne helte, så er 36-årige Guifang Wu en af hverdagens kinesiske helte. Ingeniøruddannet ph.d. og ansat i danske Novozymes' kinesiske division bidrager hun til at give Kina et ry som et land med en stor masse af højt kvalificeret veluddannet arbejdskraft.

Med 500.000 nyuddannede ingeniører at tage af om året, er talentmassen stor. Og når man ansætter en kinesisk forsker er der gode chancer for, at man får en ihærdig arbejdskraft.

"Kinesere arbejder meget hårdt og committer sig til opgaven. Vi arbejder gerne ekstra for at nå i mål. Vi kommer fra et skolesystem, der er meget strikt, og du skal have meget i hovedet for at bestå," siger hun.

Novozymes er da også stærkt tilfredse med selskabets kinesiske ansatte.

I 15 år har Novozymes bedrevet forskning i landet, og i dag tæller lønningslisten omkring 100 kinesiske forskere.

"Vi ser det ikke som en outsourcing. Men det er en strategi for Novozymes, at vi gerne vil have en kinesisk forskningsenhed. Kina er et kæmpe marked, og når vi vil være en global spiller, så er det også nødvendigt, at vi er til stede med forskning. Vores forskning i Kina er målrettet det kinesiske marked, men mange af vores forskningsprojekter kører vi i globale projekter," siger Michael Fredskov, landechef for Novozymes i Kina.

Danske op-og nedture: Grundfos udgør et andet godt eksempel på, at danske virksomheder også kan drage nytte af udviklingen i Kina, selv om historien ikke altid er forgyldt.

Grundfos leverede i mange år tocifrede vækstrater i Kina, primært baseret på salg af pumper til vestlige virksomheder, der etablerede fabrikker i Kina, men så kom den økonomiske krise, og det ændrede flere ting:
 
"Sidste år begyndte vi året med en katastrofe - det største lavpunkt i Kina. Men det vendte i slutningen af året, hvor vi indhentede meget af det tabte," siger adm. direktør for Grundfos i Kina, Humphrey Lau, der fortæller, at en ny og faktisk bedre situation opstod efter krisen.

"Især på grund af stimuluspakkerne her i Kina oplever vi nu pæne tocifrede vækstrater igen. Og det interessante er, at væksten nu er drevet af lokalt forbrug bl. a. på grund af stimuluspakkerne til bl. a. til byggeri," fortæller Humphrey Lau.

Han havde som mange af sine kolleger frygtet, at midlerne i stimuluspakkerne primært ville gå til billigere kinesiske leverandører med lavere kvalitetsstandarder. Tværtimod:
 
"Regeringen har presset på for, at det nu én gang for alle skulle gøres ordentligt og energibesparende. Og vi har været så heldige at komme på regeringens positivliste," fortæller Humphrey Lau.

Et Kina med endnu mere fart?: På godt og ondt er der fuld kraft på Kina. Og der er sket en masse alene i løbet af de seneste ti år. Nærmer vi os en kølning? Chef for Mærsks afdeling for regeringsrelationer i Beijing, Jens Eskelund, ankom til Kina for 12 år siden og har været med gennem hele Kinas renæssance. Det har draget ham. Og det har gjort ham ydmyg i forhold til at spå om Kinas fremtid.

Men en ting er han overbevist om: Selv om vi tror, at vi har set meget til Kina, er det intet mod, hvad vi vil se i de næste ti år, lyder det bestemt: " Kina er på mange måder nødt til at tænke nyt. Hvordan får vi løst de store udfordringer," siger han, stopper op et sekund, for derefter at forsætte:
 
"Der er en masse spændinger, som Kina skal adressere. Det bliver spændende. Og jeg tror, vi kommer til at se en udvikling, der måske ikke er helt, som vi har forestillet os på grund af dimensionerne."

"Man taler om megabyer. Shanghai vokser til et sammenhængende byområde med måske 50-70 millioner mennesker. Kina kommer altså til at fremvise ting, der er historiske. Og så er der hele spørgsmålet om den stadigt voksende økonomiske vægt i Kina: Hvordan vil det falde ud? Og hvordan vil Kina finde sin plads i verden?" spørger han.

Offentliggjort første gang i Berlingske Nyhedsmagasin 26.03.2010.